Det er ikke en fremmed debat: hvad sker der på det teknologiske område inden for den næste fremtid, og hvad kommer det til at betyde for os, og den måde vi arbejder på? For den teknologiske udvikling er ofte uforudsigelig - og inden for advokatbranchen er det ikke en undtagelse.

En ny rapport fra Advokatrådets legaltech-arbejdsgruppe peger på fire trends, der kommer til at påvirke fremtidens advokatbranche i de kommende år, herunder: Big data, AI og ML; Internet og actions; Future of work- Gig economy; og Transparency. Med i gruppen sidder Martin Lavesen (formand) fra DLA Piper, fintech-advokat Tanja Lind Melskens, Karen Wung-Sung fra Advodan, Johnnie Schmidt fra Thomas Cook, Jørgen Bek Weiss Hansen fra Lassen Ricard og Søren Juul Jørgensen fra Stanford.

Big data, Artificial Intelligence og Machine Learning

Første trend, der bliver peget på er “bigdata, artificial intelligence og machine learning”, altså: teknologier der gør det muligt hurtigt at indsamle mange data om mange ting (eller personer), og teknologier der kan ”tænke selv”. Det kommer først og fremmest til at påvirke standardydelserne, hvor advokaten f.eks. leverer et dokument tilpasset de konkrete forhold, men som er baseret på et fast paradigme. Det vil en computer, som selv indhenter data, og som selv kan se sammenhænge kunne løse hurtigere, end hvad en advokat kan i dag.

Advokatens arbejde vil derfor i fremtiden i højere grad bestå i den personlige rådgivning, da klienten fortsat vil have et behov for menneskelig kontakt, og specialisering vil fortsat være nødvendigt for, at advokaten kan have den viden der berettiger klientens tillid.

Internet of actions 

Som følge af AI og Big Data, kan maskiner blive autonome; fx når en taxa selv kan finde kunden og udføre transporten uden chauffør. Med Internet of actions vil teknologien i højere grad blive en del af os selv og understøtte vores daglige gøremål.
Især chatbots (som den man kender fra Siri i iPhone, eller Alexa fra Amazon) har potentiale til at ændre den måde, advokaten arbejder på. Ifølge rapporten vil en chatbot nemlig kunne svare på spørgsmål og stille spørgsmål med henblik på f.eks. sagens oplysning; altså muligvis kunne varetage rådgivningsopgave på præcis det tidspunkt klienten ønsker det.

Future of Work – Gig Economy

Future of work begrebet beskriver, hvordan vores arbejde i fremtiden ikke nødvendigvis er bundet til et fysisk sted, en arbejdsplads, og derved vil vores måde at organisere os på se en markant forandring.

Herunder er trenden ”Gig Economy”, som beskriver, hvordan vores arbejde måske i større grad vil være i ”gigs”, altså i ”engangsoptrædener” i ordets traditionelle forstand – eller i projektansættelser og freelanceopgaver, i modsætning til de traditionelle fastansættelser. Denne udvikling er drevet delvis af at flere jobs forsvinder, men også af nye værdier blandt arbejdstagerne: at flere vil være uafhængige, og selv kunne bestemme hvor meget, hvornår og med hvad de arbejder.

På samme måde vil man i fremtiden med stor sandsynlighed se flere advokater, der ønsker at arbejde ”fra sag til sag” frem for at være fastansatte i advokathusene, siger rapporten. Strukturelt vil branchen så bestå af advokater med den traditionelle partnerrolle og specialiserede freelancere.

Transparens

Tænk på to platforme som Trustpilot, hvor en kunde kan gå ind for at se bedømmelser, samt selv at kunne bedømme en service, de har modtaget, og Netdoktor hvor en borger kan gå ind og selvdiagnosticere sig, før personen tager til lægen. Transparens-begrebet er knyttet til værdier som åbenhed og gennemsigtighed, og dette vil, ifølge rapporten, også snige sig ind i advokatbranchen.

Advokatbranchen må i højere grad kunne forvente offentlig kritik, som på trustpilot, og være opmærksom på, at denne kritik eventuelt kan være baseret på isolerede sager, hvilket kan få stor indflydelse på advokatens omdømme.
Udover dette vil en advokat måske også i højere grad blive udfordret på deres analyse og vurdering af en sag, eftersom klienten selv har søgt informationer på internettet inden, og måske sammenligner med andre lignende sager.

Som følge af disse nye teknologier er der selvsagt en masse etiske samt processuelle spørgsmål, der skal tages stilling til, og nogle af disse spørgsmål fremgår også af rapporten. f.eks. fremgår det af de advokatetiske regler, at en advokat kun må behandle en sag, hvis advokaten har den fornødne kompetence – og hvordan skal det egentlig forstås i forhold til AI? Kan advokaten tillade sig at se bort fra teknologiske løsninger, som vil kunne hjælpe klientens sag? Har advokaten pligt til at have indsigt i de AI-løsninger, som der anvendes?
I rapporten lægges der stor vægt på, at den teknologiske udvikling også vil stille krav til advokaten, og dennes forståelse af samme:

”Advokater kan i fremtiden ikke agere kompetent, hvis advokaten ikke forstår, hvordan data kan bruges. Advokaten skal kunne forklare, hvad der foregår inde i de it-løsninger, advokaten selv benytter sig af, og advokaten skal kunne stille kritiske spørgsmål til de databaserede svar, som klienten eller modparten præsenterer. Både i forhold til advokaternes brug af egne data og den rådgivning, klienterne efterspørger, får advokaten brug for viden om dataetik.”