Foto: Rasmus Lehmann Hylleberg/K-News

"Advokater har en pligt at deltage aktivt i den offentlige debat."

Sådan lød det bl.a. fra formand for Nobels Fredspriskomité og advokat hos DLA Piper i Norge Berit Reiss-Andersen, da hun var på scenen sammen med journalist og tv-vært Jes Dorph under Advokatsamfundets fejring af organisationens 100 års jubilæum.

Kort forinden havde formand for Advokatrådet Peter Fogh budt de 500 gæster velkommen i Dronningesalen med en reminder om, at advokatbranchen deler jubilæet med retsplejeloven, der ligeledes fylder et århundrede i 2019. Fra talerstolen fortalte Peter Fogh, at retssikkerhed aldrig er noget, vi bør tage for givet.

"Retssikkerhed går aldrig af mode - det er stadig helt essentielt, også i en moderne retsstat. Men vi kan ikke taget den for givet. Retsstaten er under pres, og vi skal blot syd for grænsen for at se, hvordan man bl.a. i Polen, Ungarn og Tyrkiet laver statslige indgreb i de juridiske institutioner. Og det udstiller netop vigtigheden af, at vi fortsat har en uafhængig instans som Advokatsamfundet", sagde han.

 

Advokater har en særlig pligt til at engagere sig i den offentlige debat

Dernæst blev der plads på scenen til et interview med Berit Reiss-Andersen, der bl.a. fremhævede vigtigheden af, at advokatstanden skal være synlig i den offentlige debat. 

Untitled-1-1

"Som advokater har vi en erfaringsgrad, der forpligter os til at deltage aktivt i den offentlige debat, for vi repræsenterer alle dele af samfundets aktører. Desværre ser vi dog tit, at det først er, når nationer er i krise, at advokaterne bliver rigtig synlige. I mine øjne er advokater slet ikke gode nok til at deltage i debatten", sagde Berit Reiss-Andersen til K-News, da vi fangede hende i pausen.

 

Satire og hæder

Også Højesteretspræsident Thomas Rørdam indtog talerscenen, hvor han bl.a. diskuterede udfordringerne ved forsvarsadvokaters interessekonflikter. Thomas Rørdam sluttede dog af med at fremhæve den brede advokatstands integritet og slog fast, at få brodne ikke skal overskygge for den professionalisme og integritet, der præger branchen generelt. 

Thomas Rørdam

Det var dog ikke alvor det hele. Satiregruppen MAGT tog gennem sang, musik og dans de folkevalgte politikere under kærlig behandling med skarpe karikature af bl.a. Henrik Sass Larsen, Uffe Elbæk og Joachim B. Olsen.

En tilbagevendende tradition ved Advokatmødet er Advokatrådets Journalistpris, som i år blev uddelt til Finans' Lone Andersen for hendes evne til at gå kritisk, fair og nuanceret til den juridiske verden og advokatstanden som branche. I sin tale takkede Lone Andersen for prisen og sagde tak for mange spændende historier og ikke mindst spændende profiler.

Lone Anderse

Hæder var der også til partner og advokat hos Sirius Advokater, Pernille Backhausen, som modtog Advokatrådets Hæderspris for sit arbejde for ligestilling, gode arbejdsforhold og sit rummelige væsen. I sin præsentation af vinderen fremhævede Peter Fogh Pernilles evne til altid at udfordre status quo og for altid at have det moralske kompas på rette sted.

Pernille Backhausen

Boglancering og gallamiddag

Eftermiddagens program kunne også præsentere lanceringen af en ny bog, 'Lovord', som er skrevet af journalist og historiker Bo Lidegaard, der har undersøgt advokatens rolle i samfundet historisk set gennem 10 forskellige advokaters virke. 

Efter det faglige arrangement var der gallamiddag for 700 gæster i Operaen.

Del

Advokatsamfundet fejrede 100 år som branchens uafhængige vagthund


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder