22. december 2020 - Lovgivning

Børn skal per lov sikres mod seksuel manipulation


En sag fra i sommer vakte voldsom debat, da en lærer ved landsretten blev frifundet for at have voldtaget en 13-årig elev. Frifindelsen blev begrundet med, at domstolen ikke fandt det bevist, at der havde været tvang involveret i relationen mellem de to. Men tvang er sjældent nødvendigt, når det handler om seksuelle overgreb mod børn. Oftest har de været udsat for en groomingproces, hvor den voksne har udvisket grænserne for, hvad der er rigtigt og forkert, forklarer flere fagpersoner. Derfor efterlyser de nu også en selvstændig kriminalisering af grooming i den danske straffelov, hvilket Justitsministeriet tidligere har afvist.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen Foto: Shutterstock


I sommer blev en lærer ved landsretten frifundet for at have voldtaget en 13-årig elev. Han blev ellers tidligere på året kendt skyldig i netop voldtægt ved byretten med et enigt nævningeting bag beslutningen. Men ved landsretten var både de juridiske dommere og nævningene splittet, og det endte med, at manden blev frifundet for voldtægt, men i stedet dømt for samleje med en mindreårig. Hans straf blev nedsat fra seks års fængsel og et forbud mod nogensinde at arbejde med børn igen til en fængselsstraf på to år og et forbud mod at arbejde med børn de næste fem år. 

 Sagen vakte enorm debat både på de sociale medier og blandt politikere. For kunne det virkelig passe, at man fandt det sandsynligt, at en 13-årig er i stand til at give samtykke til en 32-årig mand, der har en autoritær position som hendes lærer? Særligt sagens grovhed, der omhandlede gentagne episoder med meget eksplicit seksuelt indhold, blandt andet en episode i en skov, hvor læreren, ifølge pigens egne ord, skulle have bagbundet hende, før han forgreb sig på hende, vakte opsigt og harme. 

Hos en af landets fremmeste strafferetsprofessorer, Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, fremkalder dommen da også en vis undren. Både når det kommer til selve strafudmålingen, og i forhold til hvilke paragraffer der blev dømt for, og hvilke der blev frafaldet ved landsrettens dom.  

Det gælder blandt andet straffelovens § 222, stk 2. § 222 i sig selv omfatter samleje med en mindreårig, hvor stk. 2 indeholder skærpende omstændigheder, hvis den voksne har udnyttet sin fysiske eller psykiske overlegenhed til gennem tvang at presse barnet til samleje, hvilket sætter straframmen op til maksimalt 12 år. 

”Alt taget i betragtning ville det have været mere end nærliggende at dømme efter stk. 2,” lyder det fra Jørn Vestergaard, der herefter uddyber:

”Men det har retten jo taget stilling til, og jeg skal ikke kunne sige, hvorfor der ikke har været flertal for at lade forholdene være omfattet af stk. 2.”

 Læreren blev som nævnt dømt for selve § 222, altså samleje med en mindreårig. Strafferammen for denne paragraf går helt op til 8 års fængsel, men han fik som sagt en straf på to år. Hvilket er endnu en ting, der undrer Jørn Vestergaard. Kontakten mellem læreren og eleven varede i næsten et år og indeholdt flere episoder mellem dem med eksplicit seksuelt indhold. Af flere er indholdet i anklageskriftet blevet kaldt ”voldsomt”. 

”Der er meget stor variation i grovheden af overtrædelser af forbuddet mod seksuelt forhold til et barn under 15 år. Derfor er der også stor variation i de udmålte straffe,” forklarer Jørn Vestergaard:

”I sager om opnåelse af et seksuelt forhold til et barn under 15 år gennem udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed, forekommer der tilfælde, hvor kriminaliteten består i gentagne seksuelle forhold gennem en længere periode. Dette vil i i givet fald udgøre væsentligt skærpende omstændigheder, og det samme gælder, hvis der har bestået et særligt afhængighedsforhold mellem barnet og gerningsmanden. I sager om sådanne meget grove overtrædelser idømmes derfor generelt også meget lange straffe,” siger han og tilføjer som afslutning:

 ”På baggrund af Folketingets tidligere tilkendegivelser i sager om overgreb mod børn, og i lyset af de forudsætninger om strafniveauet, som er fastlagt i lovbemærkninger, kan man undre sig over, at der ikke er udmålt en strengere straf.”

 

En sofistikeret manipulation

Når man taler om seksuelle overgreb mod børn, er der et vigtigt begreb, der dog – ifølge flere – er overset i den danske lovgivning. Grooming.

 

Her kan man igen henvise til de to meget forskellige domme, der er faldet i sagen. I byretten var det et enigt nævningeting, der fandt læreren skyldig for 11 ud af 12 anklagepunkter, herunder både § 216 og § 222, stk 2. Ved byretten var man altså ikke i tvivl om, at der havde været elementer af tvang involveret i sagen. I den afgørelse fandt de pigens forklaring troværdig, og derudover lagde de vægt på udtalelserne fra en fagperson, Helene Jansen, der i retten fortalte om netop grooming.

Men ved landsretten så det meget anderledes ud. Her blev pigens fremlægning fundet utroværdig, og man mente derfor ikke, at der var tvang involveret. Og det er netop derfor, grooming er så vigtigt at forstå, mener flere fagpersoner:

”Der er sjældent tale om tvang eller trusler, når der er tale om seksuelle overgreb mod børn. Der er oftere tale om en groomingproces, hvor man bearbejder barnet. Man plejer altså sit offer til at gøre det muligt, at der kan ske en seksuel handling,” fortæller Helene Almind Jansen, der er psykolog, og har forsket i groomingsprocesser ved seksuelle overgreb, og som var ekspertvidne i byretten.

”Man skaber kontakt og tillid til offeret, og når tilliden er skabt, kan man se, om barnet tager imod fysisk kontakt. Ofte er det sådan, at den dygtige, sofistikerede manipulator får barnet til at tro, at det er barnet selv, der har inviterer til det. Det skaber forvirring hos barnet om, hvem der egentlig er initiativtager her, og det er med til at hemmeligholde den seksuelle relation,” uddyber hun.

Man kan diskutere, hvad der er galt med retssystemet, når det giver mindre dom at være sofistikeret og manipuleret, end at gribe fast i folk og holde dem fast med vold

Også Kuno Sørensen, der er ekspert hos Red Barnet*, peger på vigtigheden af, at man i sådanne sager forstår, hvordan processen foregår. 

 ”Det er vigtigt, fordi hvis man ikke forstår de her mekanismer, så kan det udefra se ud som en frivillig reaktion, som et kærestelignende forhold, som det nogle gange beskrives i domsforhold. Hvis man ikke forstår processerne omkring grooming, og hvis man tror, der skal tvang til en voldtægt, så misser man selve den udnyttelse og manipulation, som er foregået,” siger han. 

 I Danmark har vi dog ikke en reel mulighed for at straffe for grooming. Der findes straffelovens § 21, forsøgsparagraffen, som kan bruges i forhold til sager, hvor gerningsmænd forsøger at lokke børn til at mødes over nettet eller lignende. Men det forudsætter, at de ikke lykkes med at fuldbyrde forbrydelsen og altså indgå seksuel kontakt med barnet. Ifølge Justitsministeriet har vi i Danmark, i sammenligning med flere andre lande, der har en selvstændig grooming-bestemmelse, ”et meget vidtgående almindeligt forsøgsansvar”, og derfor er der ikke ”behov for at fastsætte særskilte regler om grooming i Danmark. Efter Justitsministeriets opfattelse er der på denne baggrund fortsat ikke grundlag for særskilt at kriminalisere grooming”, lyder et svar på et lovforslag tilbage fra 2012. 

 

Opbygning og misbrug af et venskab

 I den konkrete sag var den 32-årige idrætslærer for pigen. Hun kom først til ham på grund af en sportsskade, men eftersom de kom tættere på hinanden, betroede hun sig også til ham om andre, mere personlige problemer. Hun betroede sig til ham i forhold til, at hun havde problemer med sit selvværd og blandt andet var ved at udvikle en spiseforstyrrelser og havde begyndende selvmordstanker. Denne del har læreren selv forklaret i retten. Han forklarede blandt andet, hvordan han tog på hende, fordi han ville gøre hende glad, og de begyndte at tale om, hvordan man fik en kæreste, og hvad kærester typisk gjorde sammen. 

 Læreren fortæller selv i byretten om en episode, hvor pigen var kommet til ham og var meget ked af det, fordi hun troede, at hendes forældre skulle skilles. Derfor havde han, for at ville gøre hende glad, tilbudt at ”give hende finger til orgasme, hvis det kunne hjælpe”, står der i domsudskriften fra byretten. 

Og dette er igen et eksempel på, hvorfor det kan være så svært for folk, at forstå disse sager. For hvorfor blev pigen ved med at komme til læreren, hvis han med de seksuelle handlinger overskred hendes grænser? Igen kommer grooming ind i billedet, forklarer Kuno Sørensen:

”Groomingprocessen starter oftest, hvor vedkommende viser interesse for offeret og tilbyder sin hjælp, støtte, omsorg eller lignende for at opbygge en relation eller venskab mellem de to. Men formålet er ikke at hjælpe, men at kunne tage magten over og flytte nogle grænser hos offeret,” siger han og fortsætter:

”Noget af det, der gør det svært at forstå, hvorfor barnet bliver i relationen så længe, er, at man kun fokuserer på det seksuelle i relationen og ikke på, hvad offeret i øvrigt får ud af at være i relationen. Barnet kommer til ham, fordi det har brug for hjælp og støtte. Det er derfor, at grommingprocessen er så vigtig at forstå, fordi hun får et personligt udbytte ud af relationen, ikke seksuelt, men personligt, hvor gerningsmanden bliver en central person, som hun kan betro sig til i forhold til bekymringer om livet, familien derhjemme og andre ting. Og den fortrolighed misbruger han så til at få sine behov dækket, som er seksuelle.”

Brug for lovgivning

 I landsretten blev læreren frifundet for både § 216 og § 222, stk. 2, da en juridisk dommer og fire nævninge fandt pigens forklaring utroværdig. Denne vurdering var blandt andet funderet i, at pigen var blevet videoafhørt endnu en gang, hvor hun havde læst op af nogle nedskrevne noter.  

Anklageren i landsretten, Lene Hjorth, lagde ikke skjul på, hvor overrasket hun var over dommen. 

”Jeg udtalte mig efterfølgende til pressen, hvor det formentlig var tydeligt at se, at jeg var noget overrasket. Ikke kun over resultatet, men ligeledes over stemmefordelingen, hvor de juridiske dommere havde delt sig.”  

Som begrundelse for, hvorfor der ikke blev dømt efter § 222, stk. 2, forklarer hun:

”Landsretten tog ikke stilling til fysisk og psykisk overlegenhed, fordi de mente, elementet af tvang ikke var der. Det er simpelthen derfor,” siger hun og uddyber:

”Det er beskrevet, at han havde en position som idrætslærer, og det var i forbindelse med det virke, han tog kontakten til hende. Grooming er ikke som sådan selvstændigt kriminaliseret, men der var tale om en voksen, der opbyggede et tillidsbånd, og som han udviklede stille og roligt, men fordi retten ikke mente tvangselementet forelå, har retten ikke foretaget en selvstændig vurdering heraf.” 

For så vidt angår § 216, så fandt retten ikke, at der var tale om hverken vold eller trusler om vold, forklarer Lene Hjorth. 

Men som både Helene Almind Jansen og Kuno Sørensen har forklaret, er der ikke nødvendigvis elementer, der objektivt kan ses og kategoriseres som tvang, når det gælder seksuelle overgreb mod børn, fordi manipulationen ofte har været så sofistikeret, som den har, at barnet er viklet så meget ind i den voksnes spind, at de end ikke selv opdager tvangen. Altså er direkte tvang ikke altid en nødvendighed i den slags sager. 

Derfor mener Helene Almind Jansen også, at der er brug for forbedring, når det handler om lignende sager.

”Man kan diskutere, hvad der er galt med retssystemet, når det giver mindre dom at være sofistikeret og manipuleret end at gribe fast i folk og holde dem fast med vold,” siger hun og understreger i den forbindelse, at hun mener, at det er nødvendigt med en selvstændig bestemmelse om grooming.  

Også hos Red Barnet ønsker man en selvstændig kriminalisering af grooming. 

”Et af problemerne er jo også, at ordet/betegnelsen grooming ikke står eksplicit i straffeloven, så man henter nogle forståelser og begreber udefra. Det, der er en styrke i de lande, hvor man har indført grooming-paragraffer er, at selve ordet grooming indgår i straffelovens vokabularium, altså som et anerkendt begreb. Det vil styrke straffeloven og børnenes retssikkerhed at selve begrebet grooming og en forståelse af, hvad det handler om, står direkte i straffeloven,” siger Kuno Sørensen.

I flere andre lande, som vi normalvis sammenligner os med, såsom Norge, Sverige og England har man allerede selvstændige bestemmelser i straffeloven om grooming. 

”Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udbyttelse og seksuelt misbrug forpligter staterne til at kriminalisere grooming. Da Danmark i 2007 ratificerede konventionen, lagde Justitsministeriet til grund, at der ikke var behov for en særskilt bestemmelse om grooming, idet de vide forsøgsregler i dansk strafferet dækker det relevante, og at det ikke krævede ny lovgivning at opfylde forpligtelsen i konventionen,” fortæller Jørn Vestergaard, hvorefter han uddyber:

”Der kunne godt være et fornuftigt formål med at indføre en særskilt bestemmelse om grooming i den danske straffelov, fordi det selvsagt kan have en praktisk og forhåbentlig forebyggende betydning at tydeliggøre, at grooming i sig selv er strafbart.” 

 

*Kuno Sørensen er efter interviewet, men før artiklens udgivelse, gået på pension. Hans udtalelser på vegne af Red Barnet er stadig organisationens holdning til emnet. 

 

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail