18. maj 2020 - Blog

BLOG: Bliver teknologien det endegyldige opgør med advokatbranchens mesterlære?


En post-coronatid for advokatbranchen bliver præget af digitalisering. Og det får stor betydning for advokatbranchens mesterlærestruktur. Sådan lyder spådommen fra legaltech-startuppet LegalHero i dette blogindlæg.


Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

COVID-19, corona, coronakrise, pandemi – ord, som langt d fleste nok er ret trætte af at høre. Heldigvis virker det i skrivende stund til, at verdenssamfundet har fået fat i den lange ende, og derfor stille og roligt lukker op mod mere normaliserede tilstande.

Hvad der dog er helt sikkert er, at det bliver en ny normal. Både for erhvervslivet som helhed og potentielt også for den juridiske branche, der i lang tid har været i vækst, men som ikke har skabt nævneværdig forandring i de gængse arbejdsgange. Og det kan få betydning for hele grundstrukturen i mesterlæreforholdet mellem advokater og fuldmægtige, da den nye normal, som vi træder ind i post-corona, kan betyde opsigtsvækkende opgør med denne måde at uddanne fremtidens advokater på.

 

Digital kickstart af advokatbranchen?

Mange taler om en digital kickstart i kølvandet på coronakrisen. Og det vil også ramme vores egen konservative branche, den juridiske, hvor digitalisering pre-corona ikke har stået øverst på dagsordenen. Det vil i vores optik betyde, at advokatbranchen er nødt til at genopfinde sig selv og dermed også, hvordan de uddanner fremtidens advokater.

Advokatkontorerne er så småt begyndt at udvikle digitale produkter, men der er langt hen ad vejen tale om produkter, som ligger i periferien af kerneydelsen (den juridiske rådgivning), såsom produkter, der giver kunderne overblik over sagsprocesser, udregner frister og lignende. Der udvikles mange produkter, som har til formål at pakke kerneproduktet lækkert ind, men som altså ikke rykker noget på selve kerneproduktet.

Der innoveres med andre ord meget lidt inden for kerneydelserne, og det er efter vores opfattelse en skam.

Vi ser coronakrisen som en god anledning til refleksion, da advokatbranchen længe har skulle tage digitaliseringen mere seriøst for at imødekomme kundernes behov. Efter vores opfattelse, bør coronakrisen få general counsels og inhouse-jurister til at reflektere over, om de ikke kan gøre tingene smartere og mere digitale, herunder se på alternative leverancemodeller og generelt stille større digitale krav til deres juridiske leverandører.

Det kan på sigt udfordre advokatbranchen.

Ovenstående er i tråd med en netop udgivet rapport fra McKinsey om advokatbranchen. Rapporten konkluderer, at det er essentielt for advokathusene at have klientens behov i centrum for sin forretningsudvikling. For med den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien vil klienternes behov for rådgivning ændre sig markant.

Og hvad er klienternes behov så efter corona?

Svaret er selvfølgelig ikke entydigt, men vi forestiller os konkret, at advokatbranchen kunne begynde at arbejde med API-integrationer (”Application Programming Interface”) til kundernes eksisterende IT-systemer, blockchain-baserede, dynamiske smart contracts og andre mere sofistikerede teknologier, som vil bane vejen for en øget digitalisering i den samlede juridiske branche, og som også vil medføre, at den digitale overligger sættes noget højere end tilfældet er lige nu.

 

Medfører digitaliseringen, at mesterlæren dør?

Advokatbranchen kunne også nemt spare sine klienter for en masse omkostninger i juniortimer (fuldmægtigtimer) ved at innovere meget mere inden for AI, predictive analysis og machine learning, således at meget af ”rugbrødsarbejdet” kunne overtages af robotter. Due diligences, kontraktgennemgang og undersøgelser af retspraksis og præjudikater kan formentlig varetages både bedre og markant mere omkostningseffektivt af robotter end af juniorer.

I USA er tendensen for professionelle indkøbere af juridiske services, at de ikke ønsker at benytte sig af advokatfuldmægtige, når de køber ekstern juridisk bistand, da man dels ønsker dokumenterede specialistkompetencer og dels ikke ønsker at betale for uddannelsestid. Dette har i USA ført til, at brugen af ”non-junior clauses” vinder frem.

Skismaet her er dog, at det både er en dårlig forretning for advokatbranchen ikke at få betaling for fuldmægtigenes træningstimer på sagerne, ligesom det på sigt vil medføre et pres på mesterlærestrukturen, hvis fuldmægtigenes arbejde outsources til robotter. Vi ser nogle strukturelle udfordringer for den næste generation af advokater, som måske ikke får den samme oplæring i basale juridiske discipliner, fordi teknologien er bedre og billigere, og derfor vil nogle måske føle, at de mangler de grundlæggende juridiske mursten.

På den anden side kan man måske argumentere for, at man på den måde udvikler dygtigere advokater, da de fuldmægtige gennem deres fuldmægtigtid vil blive udfordret med langt mere komplekse opgaver hele tiden.

Det bliver spændende at følge, om teknologien slår mesterlæren ihjel, eller om advokatbranchen står imod.

Del

BLOG: Bliver teknologien det endegyldige opgør med advokatbranchens mesterlære?


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder