Jurister skal tage AI-nej-hatten af og være brobyggere mellem etik og teknologi

Billedet: Charlotte Bagger Tranberg i minutterne inden hun som den sidste taler indtager den store scene i Aalborg Kongrescenter.

"I får ikke mig til at stå heroppe og sige, at sprogmodeller er altid noget skidt, for det er de ikke."

Sådan lyder en af pointerne fra Charlotte Bagger Tranberg i det konferenceafsluttende oplæg, som du nu kan høre i sin fulde længde i Magtens Tredeling episode 226. Og der er smæk for skillingen i løbet af de 45 minutter med både skrækeksempler fra udlandets tidlige brug af AI, klare konklusioner og direkte anvisninger til alle, der arbejder i forvaltningen - ikke mindst ledelserne.

Og som hun også siger. "Selvom vi ikke er meget for indrømme det, så er der faktisk nogle gange, hvor AI-modellerne er bedre end os."

Hun er uddannet jurist fra Aalborg Universitet og på den måde, er Charlotte Bagger Tranberg på flere måder på hjemmebane, da hun leverer den afsluttende keynote på årets Forvaltningsretskonference. Hun skrev ph.d. om persondataret "før der overhovedet var nogen - andre end mig og et par stykker - der interesserede os for det", som hun siger.

Hun har været 10 år i advokatverdenen inden hun stiftede konsulentvirksomheden Lex Futura, som hun er direktør for og med det afsæt idag rådgiver om digital compliance. Samlet er det mere end 20 år, hvor hun har arbejdet med databeskyttelse og digitalisering.

Og AI, kunstig intelligens, er selvfølgelig blot endnu et digitaliseringsskridt - et stort et af slagsen, der har fået konferencens arrangører til at bede Charlotte Tranberg Bagger om at lave et oplæg, som hun selv præsenterer sådan her:

"Jeg har fået til opgave at prøve at sige noget om AI som endnu en udfordring for jurister."

Billedet herover: De ni punkter, Charlotte Bagger Tranberg gennemgik i konferencens sidste 45 minutter.

Gode og lovlige systemer sker ikke i notat-form

Publikum i den godt fyldte sal nikker og smiler, da hun siger, at rigtig mange jurister nok ser AI som en voksende del af deres hverdag, og der hele tiden "lige kommer noget nyt på banen".

Det anerkender hun og har i sit oplæg den overordnede konklusion, at juristers opgave i det store hele er at agere brobyggere mellem teknik og etik.

Men det stiller nogle krav.

"Vi skal være meget mere klar over, hvad det er, vi gør. I må ikke gå hjem herfra og så sige til jeres teknikere: I må aldrig nogensinde bruge generativ AI på noget som helst, det er forbudt. Fordi det bør det ikke være. Så kommer vi til at stille de barriere op, og vores omgivelser vil sige til os, at vi jurister også altid har nej-hatten på."

Og tiden med AI stiller flere krav end nogensinde til at stige ned fra den høje juristhest og gå målrettet og ydmygt ind i samarbejde med andre faggrupper.

"Vi kan som jurister være med til at designe nogle gode og nogle lovlige systemer. Men det sker altså ikke i notat-form, venner. Fordi det kan teknikerne ikke forstå. Så vi er nødt til at sige, at vi skal have noget teknisk forståelse."

Billedet af følelsen af at blive ramt af teknologi

På den store skærm bag sig, kaster hun et billede op, som ChatGPT har lavet til hende. Hun har bedt den lave en tegning, der viser følelsen af, når jurister bliver ramt af teknologi.

Hun anerkender, det er overvældende, men siger samtidig, at det ikke nytter noget at se det som et problem, det skal ses som en udfordring. Hun kritiserer faktisk i en kort passage Kommunernes Landsforening for deres valg af at omtale AI som et problem i den digitaliseringsstrategi for 2026-2030, som de har offentliggjort.

"Hvis vi allerede i strategien definerer det som problemer, så ender det med et bjerg, KL gerne vil have os til at kravle op over som jurister. Jeg synes, vi med fordel kunne kalde dem udfordringer."

Og hun fortsætter med en række konkrete anvisninger til alle i salen - ledere som sagsbehandlere - om hvad det kræver at løse udfordringerne.

"Vi skal bare lade være med at tage hovedet under armen, og så gå ud og tage borgernes data og putte dem i offentligt tilgængelige sprogmodeller, som træner på de data, vi lægger derud. Vi kan godt bruge sprogmodeller, som slet ikke bliver trænet på baggrund af de data, som de ser, hvis det er borgernes personoplysninger."

Læs i øvrigt mere om syntetiske data, som ph.d. Mathias Bartholdy fortalte om på konferencen dagen inden Charlotte Bagger Tranbergs oplæg. Referatet derfra kan du læse i vores reportageartikel med titlen "En spiseseddel med de største udfordringer i vores tid". 

Som du kan høre udfoldet i podcasten, redegør hun også for, hvordan vi fejlagtigt har tendens til at tale om mange forskellige teknologier som AI - uden at det reelt er kunstig intelligens. I den forbindelse fremviser hun for tilhørerne i salen, hvordan EU's AI Act definerer AI, og opfordrer alle til at være grundige med at forstå, de forskellige typer systemer.

Ansvaret starter først og fremmest i toppen

Hun påpeger, at det særligt er ledelserne, der skal tage den her udvikling alvorligt.

"Vi er nødt til at stille krav til de organisationer, vi er i. Det dur ikke, når kommunaldirektøren har været til møde med sine kommunaldirektørvenner, og så kommer hjem og siger, at i x kommune har de lige fået det system. Og det der AI, det skal vi også have. Det her tager tid, og det skal gøres ordentligt. Og når det bliver det, så er der rigtig mange ting, vi godt kan. Men vi er nødt til at være bevidste om, at vi ikke kan løse det her alene. Og at AI på ingen måde er en juridisk disciplin."

“Vi skal både være vagthunde og vejviser,” siger hun om juristens nye opgave, der kom med teknologi-spandens AI-indhold. Og hun fastslår i øvrigt, at systemerne er langt bedre i dag, end dengang myndigheder i Australien og Holland brugte AI i skatteforvaltningen. Dengang resulterede myndigheders brug af en algoritme i at penge blev krævet uretmæssigt tilbage fra borgerne, mange af dem i forvejen uden stor indkomst. Det fungerede "lidt som et rockerlån" bare fra det offentlige," som hun formulerer det.

Selvom teknologierne i dag er langt bedre, spår Charlotte Tranberg Bagger, at det helt sikkert ikke er slut med problemer afstedkommet fra brugen af kunstig intelligens.

“Jeg vil sige, at om 10-15 år så tror jeg, der har været adskillige sager på ombudsmandens bord og også undersøgelseskommissioner, som specifikt kommer til at handle om ai-systemer".

De tre kvarter med Charlotte Bagger Tranberg, hvor hun kommer effektivt gennem sine ni punkter, kan lyttes via playeren i toppen af artiklen.  Og den kan selvfølgelig findes under Magtens Tredeling i alle de gængse podcast-apps.