Den nye Ombudsmand: Lederne skal tage mere ansvar

Billedet: Christian Lundblad leverede sit første offentlige oplæg om, hvilke fokusområder han forudser i sine kommende år som Ombudsmand. 

“Jeg har ikke haft tid til at drømme længe om at blive ombudsmand, det har jeg ikke. Jeg har haft 12 timer til at lære at holde min kæft om det.”

Blandt andet den udtalelse leverede Christian Lundblad til 1.100 tilhørere, der havde sat sig til rette for at høre den nye Folketingets Ombudsmand fortælle om sine visioner for det job, han netop har indtaget.

Indledningsvis fortalte han om ansættelsesprocessen, og hvordan han var til samtale på Christiansborg med Retsudvalget, for kort efter at få at vide, at jobbet var hans. Hvis han sagde ja, ville der blive sendt en pressemeddelse ud om 12 timer, og det var hemmeligt indtil da.

Og så gik han ellers igang med at fortælle, hvad han ser som de udfordrede områder inden for dansk forvaltning, hvorhen han forventer at han og hans 140 ansatte ved Ombudsmands-institutionen skal rette deres kritiske øjne.

På tre kvarter gennemgår han flere temaer og megatrends. Digitalisering, kunstig intelligens, ventetider og kritiske sager om skat med mere. Og de tre kvarter kan du høre i den seneste episode af podcasten Magtens Tredeling.

Fire fokusområder og forskellen fra at være dommer

De fleste læsere af K-NEWS og brugere af andre Karnov-produkter kender nok mest  Lundblad som retspræsident på Frederiksberg.

Om forskellen mellem sit gamle og sit nye job fremhæver han, at han som dommer altid har haft sit blik bagud, mens han som Ombudsmand med afsæt i tidligere sager skal kritisere og udstikke retninger fremad, når han formulerer kritik, der skaber forbedringer i forvaltningen.

Han fremhæver i podcasten flere områder end dem, der her nævnes. Og tilføjer om sine kommende års fokus, at

"Det jeg siger nu er ikke hugget i granit men sæbebobler, vi må se om kan holde".

Skatteforvaltningen "bliver ved med at give" som han siger. Med andre ord er det et område, som berører alle danskere og det helt sikkert et område, han peger på nødvendigheden af fortsat at følge tæt. Ikke mindst i lyset af den stigende digitalisering.

Og netop digitalisering, og hvad det betyder for både retssikkerhed og muligheden for effektive computersystemer går igen i hans fokus.

Han fortæller, at han aktuelt læser Johan Næsers bog om digitaliseringsklar lovgivning, der tager afsæt i dennes ph.d., som han har lavet på Aarhus Universitet, og som du kan læse mere om i K-NEWS' reportage fra Forvaltningsretskonferencen i 2024. Bogen, dens perspektiver og krav er interessante. Men Christian Lundblad fastslår også at træerne ikke vokser ind i himlen, selv om det vil være perfekt, at al lovgivning er skrevet på en måde, så den glider nemt og rent ind i de allestedsnærværende computersystemer. Men som Ombudsmanden siger til salen fyldt af jurister fra alle lag og hjørner af den danske forvaltning:

"Omvendt kan vi også sige os selv, at det bliver nok lidt svært at forberede og sørge for, at lovgivningen er så godt gennemtænkt, at den passer til de IT-systemer, der er fremadrettet."

AI der kontrollerer AI og andre ideer

"Alle kommuner er mere eller mindre i gang med at bruge robotisering. Statslige styrelser, departementer. Det vil gå igennem hele den offentlige sektor," siger han i sin længere passage om kunstig intelligens.

"Det er en udvikling, der er uundgåelig. Hvad skal vi så gøre for at få den bedst muligt tilpasset den forvaltningsretlige ramme, som vi kender".

Christian Lundblad forestiller sig særlige partshøringsmekanismer, hvis det er en kunstig intelligens' sagsbehandling. Måske man skal sige, at der ikke kan laves en afgørelse, uden at det har været gennemlæst af en fysisk person. Eller måske man skal lave arbejdsgange, hvor en anden AI kontroller den ene AI. Og måske skal der fastslås en lettere adgang til og "bedre kontakt til at tale med en sagsbehandler, når der bruges kunstig intelligens".

Han fremhæver skat som et forvaltningsområde, der bliver ved med at give - hvilket ikke er positivt ment, når Christian Lundblad, siger det, selvom det er med et smil. Han peger på, at ventetider ved domstolene og i adminstrationen i sig selv også er et fænomen, der på samme måde "bliver ved med at give".

Han fremhæver, at der er jævnlige udtalelser om længden af en sagsbehandlingstid. Og til det siger han:

"Der har jeg måske nok lidt et kald her, vil jeg sige. Jeg kan godt finde på at trække ledelseskortet et øjeblik."

Han afviser ræsonnementet om at lange sagsbehandlingstider altid begrundes med manglende ressourcer.

"Altså det er simpelthen mærkeligt at operere med så lange sagsbehandlingstider. Og modsvaret er altid, at vi mangler ressourcer. Ingen ressourcer. Ingen arme, ingen småkager."

Hans kald, siger han, handler om at forlange, at ledelserne tager ansvar for at tage konkrete beslutninger om konkrete sager i bunkerne og prioriterer, at nogle sager ganske enkelt er vigtigere og mere akutte end andre.

"Jeg siger det bare. Der mener jeg, at vi, der får lederløn, må også have det ledelsesansvar, der ligger i at prioritere og tage de sager frem, som har akut behov."

Du kan høre Christians Lundblads varslede opsang og hans andre pointer i Magtens Tredeling episode 227. Der er indsat en player øverst i denne artikel og du kan også finde episoden i den podcast-app, hvor du normalt lytter podcast.

Hvis ikke du allerede har hørt den episode af Magtens Tredeling, hvor Christian Lundblad bliver konfronteret med egne fejl og den ombudsmandskritik, han efterfølgende selv modtog - og hvor han i detaljer fortæller, hvordan han synes, kritik kan være brugbar, så finder du det interview som Magtens Tredeling episode 218 - udgivet samme dag, som han tiltrådte stillingen.

Billedet herunder: Christian Lundblad i Nørregade i København umiddelbart efter han var interviewet til episode 218 af Magtens Tredeling.