Tekst: Amalie Guldborg Olesen



24. august 2020 -

Borgernes tiltro til domstolenes uafhængighed dykker i EU


33 procent af borgerne i forskellige EU-lande beskriver domstolenes uafhængighed i deres eget land som værende ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Det viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen.


Hvert år kommer EU-Kommissionen med en EU Justice Scoreboard-rapport, som tager temperaturen på effektiviteten, kvaliteten og uafhængigheden af medlemslandenes retssystemer. Og i år viser rapporten to vigtige tendenser; effektiviteten er i de fleste lande på vej op, men til gengæld har tilliden til domstolenes uafhængighed i flere lande taget et ordentligt hak nedad. Det skriver Advokatbladet.no.

”Jeg blir glad av å se at rettsystemene i EU fungerer bedre og at EU-borgnerne effektivt kan får rettslig bistand. Det som bekymrer meg er at rettsystemene i enkelte land ikke oppleves uavhengig og at politisk påtrykk er en av hovedårsakene til dette”, siger Věra Jourová, vicepræsident for EU-Kommissionen med ansvar for værdier og åbenhed, ifølge Sveriges Advokatsamfund.

Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere ud fra deres viden, om retssystemet og domstolene i netop deres land er uafhængige på en skala, der hedder ”meget god”, ”god”, ”dårlig” eller ”meget dårlig”.

Her har 56 procent af borgerne svaret ”god”, 12 procent har svaret ”meget god”, mens 33 procent har svaret enten ”dårlig” eller ”meget dårlig”.

Sammenlignet med svarene fra 2019 er det 40 procent af respondenterne, der oplever mindre uafhængighed hos domstolene i år end tidligere. Særligt indblanding og krav fra staten og politisk hold fremhæves som hovedårsagerne til den svækkede tillid.

Del

Borgernes tiltro til domstolenes uafhængighed dykker i EU


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder