/sundhedsdata-under-corona.jpg)
Billedet: Nytorv foran Københavns Byret samt udsnit af Shutterstockbillede.
Coronapas, smittesporings-app og massetest. Spørgsmålet om digitalisering og deling af borgernes sundhedsdata, kom på dagsordenen da pandemien ramte og rullede.
Allerede inden vi i Danmark hørte de første spæde bulletiner om en virus i en kinesisk provins, de færreste af os havde hørt om, var vi herhjemme et stærkt digitaliseret samfund.
Men det skulle der skrues gevaldigt op for, da vi pludselig skulle gennemgå helt nye tiltag. Tiltag, som tog fat om noget af det mest private: Vores sundhedsdata.
Frygten og de (for) store våben
Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen husker og genfortæller, hvordan vi blandt andet blev podet med alvoren via pressemeddelelser, der malede med store bogstaver om, hvor meget vi skulle være bange.
”Vi oplevede alle en form for frygt”, som han fortæller i episode to af K-NEWS’ podcastserie 'Da retsstaten fik corona'.
Efter episode ets undersøgelse af, hvordan forsamlingsforbuddet kom til verden i huj og hast og har efterladt os med et billede i dag af, at noget kunne være gjort bedre i den forbindelse, så kigger episode to på digitaliseringen, der blev indført som redskab til epidemikontrol, overblik og bekæmpelse.
Ifølge Henning Mortensen, der sammen med Johan Busse udlægger forløbet, som det udspillede sig, endte man med en sikkerheds og privacy-mæssigt bedre løsning end det, der først blev foreslået og tænkt fra myndighedernes side.
Men de første forslag vakte, som Henning Mortensen fortæller i podcasten, stor bekymring med sin statslige overvågning af borgernes lokation og central database. Som han siger:
”guderne må vide, hvad der ville være sket med disse data”.
Han bakkes op af Johan Busse i, at det var for store og vidtgående tiltag, som kom i spil.
”Man kan altid tænkte, at man kan bygge et endnu større redskab, ligesom man kan bygge endnu stærkere våben. Spørgsmålet er om det er nødvendigt, er det proportionelt med det man ønsker at opnå,” siger han, jurist, borgerrådgiver i Københavns Kommune og i denne sammenhæng ikke mindst formand for Dataetisk Råd.
”Det var en helt særlig situation, og har jo været det gennem de år, der fulgte også. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er lige så intenst eller intensivt”.
”Det var et grundlæggende opgør med den måde, vi plejer at tænke sundhedsvæsen på, hvor man som borger selv opsøger hjælp i sundhedsvæsnet, når man har brug for det. Her udstak samfundry nogle anbefalinger til os.”
Og om alvoren tilføjer han, at der lige pludselig foregik en masseregistrering af borgeres sundhedstilstand, hvor det offentlige begynder at indsamle oplysninger. Og selv om det var frivilligt, så var der alligevel noget ufrivilligt, et gruppepres, en mobning, over det også.
”Det var fri vilje, men der hang noget i luften. Det var mere en formaning end en anbefaling,”
da det offentlige begyndte at indsamle
”en masse sundhedsoplysninger om os som er i den tunge kategori, det vi betegner som meget følsomme oplysninger, nemlig vores sundhedsforhold”,
siger Johan Busse.
Du finder anden episode og de øvrige i vores miniserie om da retsstaten fik corona, sammen med alle vores Magtens Tredeling-podcast via Apple Podcasts, Spotify eller hvor du ellers finder dine podcasts.