22. oktober 2020 - Portræt

Den omvendte mundkurv


Soma Mayel måtte i sommer pludselig forsvare sin juridiske profession, da hun blev udskammet på sociale medier for at være inhabil i sit arbejde i Udlændingestyrelsen, fordi hun har dobbelt statsborgerskab. En periode, der har haft store personlige omkostninger, men som også har vist hende vigtigheden af at stå fast på sin juridiske uddannelse og sin professionelle rolle.

Tekst og foto: Rasmus Lehmann Hylleberg


”Jeg græd faktisk i morges – for det er faktisk fire måneder siden, at Martin Henriksen lavede det opslag på Facebook. Og i dag fik jeg et opkald fra politiet om, at en af de personer, der har skrevet voldsomme ting til mig, er blevet sigtet, og politiet er begyndt at efterforske på de trusler, som jeg har fået. Jeg blev selv overrasket over min reaktion, men jeg tror, at det var en tilkendegivelse om, at der er en grænse for, hvad man skal finde sig i, også på sociale medier."

Sådan fortæller Soma Mayel om den forløsning, hun har oplevet her en morgen i oktober. En efterreaktion på det pres og de bølger, der ramte hende, igangsat af Dansk Folkepartis Martin Henriksens angreb på hende og flere kollegaer via et Facebook-opslag.

 

Målskive i sommer

Når Soma Mayel går på arbejde, er hun både kvinde, muslim, dansker og afghaner. Men før alt andet er hun jurist. Som nyligt uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og ansat i Udlændingestyrelsen går hun til arbejdet med ildhu og faglig interesse.

Men i sommer blev hun pludselig målskive i en lang og intensiv jagt på ansatte i Udlændingestyrelsen. 40 ansatte med udenlandske navne blev via screenshots fra deres LinkedIn-profiler lagt for had på en række højreorienterede grupper på Facebook. Kommentarsporene var rødglødende, og Soma Mayel oplevede, hvordan folk, hun aldrig havde mødt, pludselig vejede hende for let til at gøre sit arbejde udelukkende på baggrund af hendes etnicitet.

”Den mentale og menneskelige påvirkning var stor – du går pludselig fra at føle, at du kan ytre dig frit til, at man overvejer at give sig selv mundkurv på for at undgå ubehageligheder om dødstrusler såsom, at man skal graves mange meter under jorden og ønsket om, at man falder en mørk nat og bliver kvalt i sit eget pis.”

Det opslag, som Martin Henriksen lavede, har påvirket mig i et omfang, som jeg aldrig nogensinde troede, det ville.

”Det er en hård erkendelse og kræver stor tolerance at blive kaldt de mest forfærdelige ting, som ikke engang er værd at sige højt, og så af nogle mennesker, som man ikke engang har mødt – velvidende, at hvis nu de her mennesker mødte dig i virkeligheden, så ville de aldrig sige sådan ansigt til ansigt”, fortæller Soma Mayel.

 

Politisk angreb og nylig sigtelse

De mange kommentarer på Facebook blev også bemærket, først hos partiet Stram Kurs og senest hos Dansk Folkeparti. Den tidligere MF’er Martin Henriksen kaldte det ’undergravende for tilliden til udlændingesystemet’, at ansatte som Soma Mayel, der har dobbelt statsborgerskab, kunne få lov at være ansat hos Udlændingestyrelsen, hvor hun behandler sager for udlændinge.

”Min påstand er, at det selvfølgelig betyder noget, hvilket land og kultur man er knyttet til. Når man stadig er stolt af sit gamle hjemland, beholder sit pas osv., er det jo, fordi det betyder noget. Det er jo meget menneskeligt, og det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men det må vi så tage højde for. Vi må sikre, at folk, der arbejder hos Udlændingestyrelsen, er 100 procent loyale overfor Danmark,” udtalte Martin Henriksen til Dansk Folkepartis eget netmagasin ditoverblik.dk.

Det fik Soma til at gå til modangreb. Hun konfronterede bl.a. Martin Henriksen live i Go'Aften Danmark på TV2. For når hun går på arbejde, er hun først og fremmest jurist.

Jeg har været ked af det, det har gjort mig vred, det har gjort mig rasende og givet mig en følelse af, at jeg ikke længere kan benægte, at der findes strukturel racisme i vores samfund. Det er en trist, men nødvendig erkendelse

”Som demokrat, og når man lever i et samfund, der betragtes som en retsstat, så synes jeg, det er afgørende, at man er lige for loven. Jeg oplever, at man prøver at kriminalisere nogle mennesker ud fra deres ophav, baggrund eller religiøse ståsted og putter folk i kasser. Det synes jeg er en fare for retssikkerheden, fordi man netop lige pludselig ikke bliver lige for loven, fordi samfundet og borgere i samfundet bliver påvirket af de strømninger og den måde som man … ja … omtaler retssikkerheden på”, siger Soma Mayel og tilføjer så beskrivelsen af den forløsning, lettelse, imødegåelse af hendes retfærdighessans, eller hvad man nu kan kalde det, der fik hende til at græde i morges.

Soma Mayel web2

Under jorden

Forløbet omkring de mange hadbeskeder har haft store påvirkninger på Soma og hendes hverdag. Opslaget, der for alvor tog fart, da en tidligere folkevalgt politiker kastede sig ind i kampen.

”Det opslag, som Martin Henriksen lavede, har påvirket mig i et omfang, som jeg aldrig nogensinde troede, det ville. Mig som menneske, min tryghed, min ro i maven og min selvsikkerhed i forhold til de samfundsaktiviteter, jeg altid har været en del af – det er overhovedet ikke, fordi jeg har skruet ned på mit engagement i samfundet og mine forskellige foreningsprojekter, tværtimod – MEN det har påvirket mig i overraskende grad. Jeg har været ked af det, det har gjort mig vred, det har gjort mig rasende og givet mig en følelse af, at jeg ikke længere kan benægte, at der findes strukturel racisme i vores samfund. Det er en trist, men nødvendig erkendelse", siger hun og fortsætter:

"Jeg har benægtet det, fordi jeg aldrig nogensinde før har oplevet at blive puttet ned i en bås eller en kasse på så tydelig en måde som i denne 'sag', der netop startede med 40 screenshots af medarbejdere med muslimsk klingende navne.  Udover den triste indrømmelse, så fandt der en kæmpe offentlig udskamning sted. Det var lige pludselig på alles læber, og det var sommerens nyhed. Jeg havde altid troet, at hvis jeg gerne ville have, at folk skulle vide, hvem jeg var, så skulle det ske på mine egne præmisser. Det skulle ikke ske ved, at en tidligere folkevalgt skulle definere, hvad jeg skulle være kendt for, og ikke mindst troede jeg aldrig, at jeg skulle gå ud og forsvare min faglighed, uddannelse og mit levebrød”, siger hun.

Efterspillet fik også helt konkrete konsekvenser for både hende og hendes familie.

”Jeg fik hemmelig adresse og nyt telefonnummer efter anbefaling fra PET.”

Soma Mayel web3

Hverdagsracisme og bagatelgrænser

Men hvad skal man finde sig i som dansker, født i Afghanistan, uddannet jurist, fastansat i Udlændingestyrelsen og med et dobbelt statsborgerskab? Sommerens mediemølle har givet Soma et brændende behov for at imødegå de uretfærdigheder, hun møder. Og her oplever hun en generationskløft mellem sine egne forældre og sig selv, som hun ikke tidligere var ligeså opmærksom på.

”Min mor havde en frisørsalon inde i indre København, hvor der kom mange fine mennesker ind og blev klippet. Hun hørte dagligt på racisme, og hun kunne sidde og se en af de ældre damer læse i et blad, hvorefter hun koblede det læste stof på min mor og kunne sige ”sådan nogen som jer”. Det var ikke i en positiv sammenhæng. Min mor rystede det jo af sig. Og når jeg så var der og overhørte det her, så reagerede jeg. ”Hvad sagde du lige der?”, hvor min mor kunne vende sig mod mig og bede mig om at tie stille og forlade hendes salon. Altså det var mig, hun smed ud, for der var ikke nogen grund til at skabe drama eller ødelægge den hyggelige stemning. Mine forældre tolererer racisme. Eksemplet i salonen er mildt  og virker måske ikke stødende for dem, der kun hører om det. Der findes langt værre eksempler, og herudover skal det nævnes, at når man som menneske står i situationen, så reagerer man anderledes. Mine forældres generation tolererer racisme, og det er forfærdeligt at være vidne til. Det er forfærdeligt at være vidne til, når man så går igennem den her omgang, som jeg gjorde i sommer, og mine forældre på samme måde forsøger at tysse det ned, så det ikke køres op og gøres til noget stort. Det er velment, men i min optik misforstået. De anerkender måske ikke, at det er et strukturelt problem.” 

Hun oplever dog, at der blæser andre vinde hos de yngre generationer, der har en anden modstandskraft over for de racistiske udfald.

Min mor havde en frisørsalon inde i indre København [...] og hun kunne sidde og se en af de ældre damer læse i et blad, hvorefter hun koblede det læste stof på min mor og kunne sige ”sådan nogen som jer” [...] Min mor rystede det jo af sig.

 

”Vi er en ny generation, der enten er født eller opvokset i Danmark, og vi føler os naturligvis lige værd med alle vores etnisk danske kollegaer, venner, naboer. Jeg er personligt selv begyndt at sige fra, og jeg tror og håber lidt på, at det er en bevægelse, at kun fordi man er vant til at bruge bestemte udtryk, så er det ikke ensbetydende med, at det er det rigtige at gøre, og vanen ikke kan ændres. Efter sommerens rutsjebane, så er jeg begyndt at skrive nogle ting på mine sociale medier for at sætte fokus på den ærgerlige tone, der stadig bruges imod folk, der ser anderledes ud end majoriteten, og du forestiller dig ikke, hvor mange unge mennesker der har svaret tilbage, at de strukturelle problemer, jeg italesætter, det har de følt i flere år. De vidste bare ikke, hvordan de skulle sætte ord på det. Så bliver jeg bekræftet i, at selvom det føles som hårde slag, jeg skulle tage imod i live tv, så er der intet, der er så dumt, at det ikke er godt for noget andet.”

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail