25. november 2021 - Portræt

”Der findes dumme svin, og så findes der voldtægtsforbrydere”


Helle Hald har dedikeret en stor del af sit advokatvirke til at være bistandsadvokat for ofre i volds- og voldtægtssager. Hun har formentlig lyttet til flere forfærdelige sager og triste skæbner end de fleste andre, men hun er nødt til at parkere følelserne uden for døren for at kunne agere en ordentlig støtte for sine klienter.

Til gengæld sørger hun for at passe sin egen mentale tilstand og personlige udvikling, hvilket er en nødvendighed for, at hun kan fortsætte med det arbejde, hun gør, hvor hun hjælper mennesker i nød.

Tekst og foto: Amalie Guldborg Olesen


Helle Hald er ikke en, der lægger fingre imellem eller er bange for, hvordan hendes meget direkte facon bliver opfanget. Hun går gerne i clinch med kriminalassistenterne i afhøringslokalet, og da hun en gang af en politibetjent blev kaldt en furie, var det for hende en bemærkning, hun anså som et kompliment.

Siden 2000 har hun dedikeret en stor del af sin karriere til at være bistandsadvokat for voldtægts- og voldsofre og har siden 2014 været beneficeret bistandsadvokat. Det betyder, at når der eksempelvis dukker en kvinde op hos politiet og vil anmelde en voldtægt, bliver der sendt en mail ud til de beneficerede i retskredsen, og så skal enten Helle Hald eller en af de andre advokater kunne være klar til at møde op hurtigst muligt på politistationen.

At være bistandsadvokat kræver tid og dedikation, men for Helle Hald betyder det alt at have et arbejde, der for hende er meningsfuldt, og hvor hun kan hjælpe ganske almindelige mennesker i en hård tid, hvor de har brug for netop den hjælp, hun kan tilbyde.

”Jeg lever af, at jeg selv har en oplevelse af, at jeg gør en forskel, og at mit arbejde er vigtigt. Jeg kan godt lide følelsen af at være på de godes side og have gjort et godt stykke arbejde,” fortæller Helle Hald.

Det er egentlig en ’naturlig handling’, som potentielt er strafbart.

 

Efter mere end 20 år som bistandsadvokat har hun siddet med til mange politiafhøringer, og med tiden er hun da også blevet mere hærdet og mere direkte i sin tilgang til politiet. Hvilket også ledte til furie-bemærkningen.

”I dag er jeg nok mere skrap, når jeg sidder med til afhøringer og er hurtigere til at affærdige og sige, det dér skal simpelthen ikke med i en politirapport, det er irrelevant. For 20 år siden havde jeg været mere prøvende, hvor jeg nu hurtigere går dem mere på klingen,” siger hun.

 

En potentielt strafbar naturlig handling

Men det er ikke kun over for politiet i afhøringslokalerne, at hun lader sin ærlige mening lyde. Det er også over for de forurettede, som hun repræsenterer. For hende er en bistandsadvokats fornemmeste opgave nemlig information og kommunikation. Det handler selvfølgelig om at lytte og vejlede, men også om at fortælle folk, hvordan landet ligger og være ærlig omkring, hvordan retssystemet fungerer – samt hvad der kan blive dømt for, og hvad der ikke kan.

”Jeg synes, særligt når det gælder voldtægtssager, at man har en kommunikationsmæssig meget vigtig rolle i at få afklaret, at det som er hændt, ikke nødvendigvis er strafbart. Det er egentlig en ’naturlig handling’, som potentielt er strafbart. Der er ikke ret mange andre situationer, hvor noget, der også er en dagligdagssituation eller en naturlig ting, potentielt kan være strafbart. Derudover er det vigtigt at forklare dem, at der næppe er nogen tvivl om, at når de vælger at gå til politiet, så oplever de sig udsat for en krænkelse og noget grænseoverskridende. Men det væsentlige er, hvad anklagemyndigheden kan bevise, at den mistænkte har forstået og har villet gøre. Det er simpelthen så vigtigt at få forklaret, at der er en kæmpestor forskel,” siger hun.

Hun uddyber eksempelvis, at flere voldtægtssager falder til jorden uden sigtelse eller dom, fordi man ganske simpelt ikke kan dokumentere forsættet hos den mistænkte gerningsmand. Og hvordan det kan være svært for en forurettet at forstå, hvis ikke de får støtte af deres bistandsadvokat.

”Bistandsadvokatens vigtigste rolle er information. Man skal støtte, bistå og vejlede, hedder det – og så informere. Hvis en pige anmelder en voldtægt, og der ikke er nogen beviser, der støtter, at der er sket en voldtægt – sådan en pige kan føle sig fortabt i systemet, hvis ikke hun har en bistandsadvokat, som støtter hende og fortæller hende, hvilke mekanismer, der går i gang, når man indgiver en anmeldelse om voldtægt. Som fortæller hende om det kriminelle forsæt, der skal kunne dokumenteres hos gerningspersonen. Som fortæller, støtter og vejleder hende i, at du HAR været udsat for et overgreb. Din oplevelse er rigtig, det er ikke dig, der er noget galt med, og det er fandeme ikke i orden, det, der er sket med dig. Men man må juridisk sondre mellem, at der findes dumme svin, og så findes der voldtægtsforbrydere, og ham du har mødt, han er et dumt svin,” siger Helle Hald.

 

Nødt til at holde følelserne uden for

Helle Hald har blandt andet være advokat for nogle af de kvinder, der var ofre for Amager-manden, hun har ført Esbjerg-sagen – om piger, der blev misbrugt af en skolekammerats far uden kommunen greb ind efter gentagne indberetninger – for Højesteret, og hun har senest overtaget sagen om en 13-årig pige, der blev misbrugt af sin idrætslærer, hvor vedkommende først blev dømt for voldtægt, men senere frifundet og i stedet dømt for samleje med en mindreårig. Det er blot et udpluk af de utallige voldtægts- og voldsofre, hvis historier hun har lagt øre til, og hvor udfaldet af sagerne ikke altid er, som man måske kunne ønske sig.

Hvis en pige anmelder en voldtægt, og der ikke er nogen beviser, der støtter, at der er sket en voldtægt – sådan en pige kan føle sig fortabt i systemet

 

Men når man spørger hende, om det ikke er et hårdt arbejde, hvor det må være svært at holde følelserne ude af det, lyder svaret kort og kontant:

”Nu siger du følelser, og det er helt klart – de spiller ingen rolle,” siger hun og tilføjer:

”Jeg havde en gang en klient, hvor vi havde brug for en tolk, og mens hun fortalte sin historie om, hvordan manden havde banket hende, sad tolken og tudede. Det dur jo ikke. Prøv og forestil dig, hvis advokaten også sad og tudede. Det må stoppe.”

Men selvom hun kan være kontant i replikken og også selv indrømmer, at hun måske er lidt af en kold kiks, er det absolut ikke det fulde billede af Helle. For inde under det professionelle ydre gemmer der sig en person, der har let til tårer og sagtens kan blive grebet om hjertet af klienternes historie – men som holder det på afstand for at kunne agere den nødvendige støtte for klienten i situationen.

”Det er ikke fordi, jeg ikke har let til tårer – for det har jeg. Men det ville jo være en katastrofe, hvis jeg begyndte at sidde og græde. Det er ikke det samme, som at jeg ikke kan blive grebet om hjertet. Men det nytter ikke noget, hvis jeg sidder og identificerer mig med min klients smerte. Så er jeg ikke til megen hjælp. Jeg er nødt til at trække mig ud af det, men stadigvæk udvise empati og være en stærk støtte for klienterne,” siger hun.

HelleHald-trappe copy

Det betyder også, at selvom Helle Hald ikke i øjeblikket med sin klient må lade sig rive med af deres historier, så kan de sagtens stadig sætte sig, når hun forlader sin professionelle rolle som deres advokat.

”Jeg kan roligt fortælle, at ligesom psykologer bruger supervision, så sørger jeg for at passe mit mentale helbred. Jeg søger selv en form for supervison for ikke at bære rundt på alt det triste. Det har jeg brug for, for at kunne gøre mit arbejde.”

 

Mødet med systemet

Arbejdet som bistandsadvokat er på flere måder anderledes end ’almindelig’ advokat. Man skal forvente, at der er et langt større tidsforbrug, som ikke nødvendigvis bliver dækket, fortæller Helle Hald, fordi klienterne typisk har flere spørgsmål, de ønsker at få svar på end de sigtede/tiltalte. Og man tilhører ikke på samme måde hverken forsvaret eller anklageren. Det kan Helle Hald tydeligt huske fra en af sine første sager som bistandsadvokat.

”Jeg kan huske, at jeg skulle møde i retten, og jeg tænkte, hov, hvor skal jeg egentlig sidde henne? Man skal jo ikke sidde ved siden af sin klient i vidneskranken, men man hører heller ikke til hos anklageren eller forsvaret. Så jeg kan huske dilemmaet, og at jeg måtte lave min egen stil. Hvor sidder jeg henne i retssalen?”

Derudover har man også på en anden måde med mennesker at gøre, som står i en sårbar position, og hvor man som bistandsadvokat kommer i kontakt med dem på et tidspunkt, hvor de er i en krise.

”Det, der er særligt, er, at man er bistandsadvokat for en, der har været udsat for en forbrydelse – hvor forfærdelig den nu end er – så man skal ind og rådgive en person, som sidder foran dig, flosset, som et åbent sår, og hvor du for alt i verden jo ikke må kaste salt ind i det sår,” fortæller Helle Hald.

Jeg kan roligt fortælle, at ligesom psykologer bruger supervision, så sørger jeg for at passe mit mentale helbred.

 

Hun nævner som eksempel en episode, hvor hun var bistandsadvokat for en ung pige, der havde anmeldt en voldtægt. Pigen var dybt ulykkelig, og da hun var færdig med at græde og havde tørt øjnene efter afhøringen hos politiet, sluttede politiassistenten af med at sige ’pas nu godt på dig selv’.

”Så brød hun fuldstændig grædende sammen igen, fordi hun følte, at politidamen mente, at det havde hun ikke gjort tidligere. Så der kan være mange kommentarer, hvor man ikke umiddelbart tænker over, at det er at kaste salt i såret. Men set i bagklogskabens klare lys, er det jo lidt en kommanderende kommentar, selvom den ikke var ment sådan,” siger hun.

 

Kræver fordomsfrihed og menneskeforståelse

Fordi Helle Hald har så stor erfaring med at være bistandsadvokat for personer i sårbare situationer, har hun i samarbejde med Amnesty International og kommunikationsbureauet Friday været med til at udvikle og afholde kurser, der netop sætter fokus på, hvordan man bedst muligt agerer bistandsadvokat for voldtægtsofre.

”Generelt er det vigtigt for advokater at komme på kursus og holde sig ajour. Og det gængse vi gør, er at holde os ajour med lovgivningen. Men det her kursus handlede mere om den hands-on og praktiske del ved at være bistandsadvokat,” fortæller Helle Hald.

For Helle Hald at se handler det nemlig også om, at der er en række menneskelige kvaliteter, der er vigtige, for at kunne bistå volds- og voldtægtsofre.

”Jeg mener, at det kræver en vis menneskeforståelse og rummelighed overfor, hvor forskellige vi er. Det handler ikke kun om juraen, men også om personlig rådgivning, så jeg har fattet en meget stor interesse for personlig udvikling. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over for, hvorfor folk har valgt at handle, som de har, og det forudsætter også at jeg har arbejdet meget med mine egne fordomme og skygger, og så dyrker jeg en del personlig udvikling,” siger hun.

Helle Hald fortæller blandt andet, at når hun møder nye klienter, benytter hun sig ofte af det, der kaldes enneagrammet, der inddeler folk i forskellige personlighedstyper, og hvordan det hjælper hende til at vejlede hendes forskellige klienter ud fra den type, de passer til.

”Det er ikke fordi, jeg sætter folk i bås, men jeg bruger det på en måde, så jeg forsøger at finde ud af hvilken type de er, og så rådgiver jeg dem ud fra det. Der er kæmpestor forskel på om et voldtægtsoffer er type 1, den perfektionistiske og pligtopfyldende, eller type 8, der har svært ved at vise sin sårbarhed, eller en type 4, der kan være i sine følelsers magt og har et kæmpe ordforråd i forhold til alt det, hun har været udsat for – og den måde, de hver især rådgives bedst på. Så det er en stor hjælp for mig,” siger hun.

Så man skal ind og rådgive en person, som sidder foran dig, flosset, som et åbent sår

 

Politiet er vågnet op

Det kan både være et givende og meningsfuldt arbejde at agere bistandsadvokat for voldtægtsofre, men det kan også være en frustrerende opgave, når dommen ikke falder ud, som man kunne håbe på. Helle Hald fortæller, at i de flestes tilfælde går de ikke i retten for at vinde, men for at få en grad af anerkendelse af, at de har været udsat for noget, der ikke var i orden, samt retfærdighed. Men alligevel kan der være sager, hvor det rammer hårdt, når det ikke går ens vej.

”Der er nogle sager – senest havde jeg en om en kvinde, der var blevet udsat for grov seksuel chikane på sin arbejdsplads – hvor han først blev dømt i byretten, men frifundet i landsretten. Det er en af de sager, hvor jeg lige skulle sætte mig ned og meditere over det et stykke tid og håbe på, at retfærdigheden sker fyldest et andet sted. For det synes jeg simpelthen ikke, at den gjorde i retten,” siger Helle Hald.

HelleHald-top copy

En anden ting, der kan være frustrerende, er hr. og fru Danmarks syn på eksempelvis voldtægtsofre, fortæller Helle Hald. Hun refererer til en undersøgelse, der nu er et par år gammel, hvor syv ud af ti danskere mente, at kvinden selv bar en del af ansvaret for en voldtægt. Helle Hald kan huske et eksempel med en voksen kvinde, der var ude og løbe en tur på Østerbro, tidligt om morgen, hvor hun blev voldtaget.

”Efter den episode var der en i min omgangskreds, der sagde, hvad fanden løber man også derude for alene en tidlig morgen? Jeg var rystet, og jeg tænkte, det sagde du bare ikke. Hvad hun lavede? Hun løb en tur. Og det skulle hun da så sandelig gerne have lov til. Folk taler tit om kvindens eget ansvar. Men hvad med de veninder, der ser en anden veninde drikke sig alt for fuld, uden at hjælpe. Hvor er det sociale ansvar i den slags situationer?”

Der er dog sket en forbedring siden samtykkeloven er kommet til, mener Helle Hald. Især når det gælder politiet.

”Politiet er vågnet op. Det er der ikke nogen tvivl om. De gør deres bedste. Men der ryger stadig finker af panden. Det er stadig baseret på den enkelte politibetjent, deres erfaringer og holdninger. Det er især de yngre, mandlige politiassistenter, der er virkelig gode, og som tager det virkelig alvorligt. Ros til dem,” siger hun og tilføjer et lille men:

”Jeg fornemmer dog en smule tendens til, at når nogen kommer og siger, jeg vil gerne anmelde en voldtægt, for jeg har ikke givet samtykke til det, at de hos politiet så tænker, åh christ, det der samtykke-pis igen.”

Efter samtykkeloven trådte i kraft 1. januar i år, er der indgivet både flere anmeldelser og kommet flere sigtelser sammenlignet med tidligere. Dog mangler Helle Hald stadig at se en sag, hvor der helt rent dømmes, at der er blevet begået en voldtægt, fordi gerningspersonen ikke har sikret sig samtykke.

”At anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for dette, det har jeg simpelthen ikke set. Når der er flere sager, sigtelser og domfældelser skyldes det flere ting. Det kan fx være grundet genåbningen efter corona, hvor der er sket en stigning i anmeldelser. Dertil kommer, at alle de unge har hørt, at der er noget, der hedder samtykkelov, ergo, flere anmelder. Og flere anmeldelser fører også til flere sager,” siger hun.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak