/Johan%20Busse%20interview.jpg)
Billede: Udsnit af Johan Busse fra debat på Folkemødet (Kredit: Dataetisk Råd), screendump af referat fra møde i Borgerrepræsentationen 19. juni og Københavns rådhus
Johan Busse er ikke længere borgerrådgiver, når kalenderen siger 1. januar 2026.
Det står klart, efter Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 19. juni endegyldigt stemte for at nedlægge den nuværende funktion og oprette den som led i en ny samlende funktion, der også involvere intern revision, databeskyttelse og kommunens whistleblower-ordning.
Af samme grund udtaler han sig derfor i denne artikel som privatperson. Det er vigtigt for Johan Busse at slå fast, at han af hensyn til den politiske proces ikke har udtalt sig til pressen. Ikke før nu.
Han fortæller, at han blev orienteret om beslutningen om at nedlægge hans stilling af direktøren for Økonomiforvaltningen Søren Hartmann Hede i april. Direktøren bad Johan Busse selv orientere Borgerrådgiverudvalget og medarbejderne i borgerrådgivningen om beslutningen.
Herefter fik han mulighed for at give høringssvar på baggrund af beslutningen.
Det blev jo noget overfladisk, eftersom jeg kun havde de overordnede mål, som er angivet i aftaleteksten
Borgerrådgiver Johan Busse om sit høringssvar.
Ligesom vi her på K-NEWS har fået afslag på vores aktindsigt i de politiske drøftelser bag beslutningen, og ligesom de drøftelser heller ikke er blevet delt med borgerrepræsentationen, så har Johan Busse heller ikke kunne få indsigt i dokumenterne inden han gav sit høringssvar. Han betegner selv forløbet som:
“Meget lukket. Ingen havde tilsyneladende hørt om disse overvejelser. Adskillige medlemmer af Borgerrepræsentationen har spurgt, om jeg vidste hvad det handlede om, men jeg vidste lige så lidt som de gjorde.”
Han fortæller, at det var samme ordlyd, der gik igen, da han efterspurgte en uddybning af begrundelserne bag aftalen til brug i sit høringssvar.
”Jeg har fået oplyst, at der ikke ligger noget på skrift, som motiverer eller underbygger beslutningen ud over selve aftaletaksten,” siger han til K-NEWS, og henviser til den aftaletekst, som blev fremlagt, da kommunen præsenterede sin store ressortomlægning 7. maj. 2025
Netop den begrænsede indsigt i begrundelserne bag aftalen om sammenlægning af borgerrådgiver og intern revision påpeger Johan Busse selv i sit høringssvar. Et høringssvar, han blev bedt om at sende til Økonomiforvaltningen den 15. maj – altså efter aftalen formelt var vedtaget i Økonomiudvalget. Og en uge efter, at kommunen selv præsenterede beslutningen i en pressemeddelelse.I Johan Busses høringssvar til Økonomiforvaltningen fremgår det, at forvaltningen har svaret på Busses anmodning om indsigt i notaterne bag beslutningen med:
”For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt afgivelse af bemærkninger kræver, at udkastet til funktionsbeskrivelse holdes op imod noget, er det vores opfattelse, at udkastet skal holdes op imod indholdet af den politiske aftale af 7. maj 2025 om Københavns Kommunes ressortopdeling og den gældende vedtægt for Borgerrådgiverfunktionen (…)”
Johan Busse uddyber, at det var svært at give et fyldestgørende høringssvar, da:
“Det blev jo noget overfladisk, eftersom jeg kun havde de overordnede mål, som er angivet i aftaleteksten og den sammenskrivning af de eksisterende funktionsbeskrivelser, som Økonomiforvaltningen har lavet.
Det virkede lidt omsonst, men målsætningerne fra aftaleteksten kunne ikke spores i materialet, så dét kunne jeg i det mindste påpege,” fortæller han.
Kan påvirke effektivitet og gennemslagskraft
Ovenpå at den endelige beslutning i Borgerrepræsentationen nu er taget, så er Johan Busse bekymret for perspektiverne i sammenlægningen. Det fremgår både af høringssvaret tilbage i maj, men også af hans eget opslag på LinkedIn den 27. maj. Til K-NEWS siger han:
“Det er vist aldrig prøvet før, at man sammenlægger borgerrettede klagefunktioner og interne revisionsfunktioner på denne måde, så det er svært at sige noget definitivt (om hvad det kommer til at betyde, red.).”
Af den nye funktionsbeskrivelse lyder det, at chefen for den nye enhed får titlen af Borgerrådgiver, Revisionschef og Databeskyttelsesrådgiver. Johan Busse ser med undren på den brede titel.
”Jeg har selv haft et travlt arbejdsliv som borgerrådgiver, men den nye chef har jo dobbelt op på opgaverne. Det kan godt betyde noget for effektiviteten og gennemslagskraften også at skulle stå for kommunens interne revision med yderligere 15 dedikerede medarbejdere, tænker jeg.”
Slutteligt problematiserer Johan Busse, at den nye borgerrådgiver ansættes på åremål. For det vil ifølge ham udfordre funktionens handlerum, at man ikke kan være sikker på sin position, hvis man er for kritisk.
”Så får den nye chef jo ikke den tryghed i ansættelsen og den politiske rygdækning, som jeg har haft. Chefen bliver tidsbegrænset ansat og skal evalueres af Økonomiforvaltningen. Vel at mærke den sammen forvaltning som i 2019 foreslog at evaluere den eksisterende borgerrådgiverfunktion ved at spørge de ansvarlige direktioner, hvad de synes, og hvoraf en direktion foreslog at overveje at nedlægge funktionen helt.”
Han kalder det en ”spøjs konstruktion, som svarer til, at Justitsministeriet evaluerer Ombudsmanden.”
Og alle disse ting vil ifølge Johan Busse påvirke den sammenlagte funktions gåpåmod og integritet, siger han. Og i sidste ende borgernes retssikkerhed.
”Og så bliver der også en organisatorisk og fysisk sammenlægning af funktioner og medarbejdere som erfaringsmæssigt trækker energi ud af opgavevaretagelsen i en periode. Det kan sagtens tage et halvt til et helt år at komme i omdrejninger - og så starter den første evaluering.”
Direkte adspurgt om, hvorvidt han er bekymret for, at andre kommuner vil følge trop, svarer han:
“Nej, det tænker jeg helt ærligt ikke, at andre kommuner kunne finde på.”