K-politiker var den eneste, der stemte imod partilinjen – mangler indsigt i den politiske analyse bag beslutning

”Hvis oprettelsen af Borgerrådgiveren i 2004 var et fremskridt for retssikkerheden, som det blev proklameret for 21 år siden, taler sandsynligheden for, at nedlæggelsen af den selvstændige Borgerrådgiver vil være et tilbageskridt.”

Sådan argumenterede De Konservatives Peter Bjerregaard i sin tale til mødepunkt nummer 32 ved torsdagens møde i Københavns Borgerrepræsentation. Anledningen var den endelige afstemning om sammenlægning af den 20 år gamle borgerrådgiverfunktion og så intern revision i én samlet enhed. En funktion, der i dens årtier lange levetid har været sin egen enhed, men som altså nu også skal være en del af en afdeling, der udover borgerrådgivning også skal varetage økonomi, GDPR og whistleblowerordning.

For Peter Bjerregaard er bekymret for retssikkerheden, når de to funktioner nu slås sammen.

” Helt grundlæggende er jeg ikke overbevist om, at en sammenlægning af de to funktioner og nedlæggelsen af den selvstændige borgerrådgiver rent faktisk styrker opgaveløsningen. Når man sammenlægger to institutioner og fyrer de ansvarlige, så ryster man jo også ved fundamentet. Hvis der nu var nogle analyser, der sandsynliggjorde fornuften i det, så kunne der måske være noget om det, men resortanalysen indeholder ikke noget herom,” siger han til K-NEWS dagen efter afstemningen.

Peter Bjerregaard var den eneste ved torsdagens møde i borgerrepræsentationen, som stemte imod. Og det indledte han da også sin tale med i byrådssalen

”Det hører til sjældenhederne, at nogen stemmer mod partilinjen eller indgåede aftaler.(…) I helt særlige tilfælde med meget tungtvejende begrundelser, bør man dog tillade undtagelser. Denne sag er, efter min bedste overbevisning, et sådant tilfælde.”

Manglende åbenhed og et spørgsmål om penge

K-NEWS har tidligere kunne fortælle, at Økonomiforvaltningen har afvist vores aktindsigt i beslutningsgrundlaget bag aftalen, herunder de dokumenter med politiske drøftelser, der ligger til grund for beslutningen.

Under sin tale torsdag aften pegede Peter Bjerregaard på, at kommunen tager alvorlige skridt tilbage i forhold til deres målsætning om at være en foregangskommune. Og da vi på K-NEWS spørger ham, hvad hans mening er om det forhold, at forvaltningen har afvist vores aktindsigt i dokumenterne, uddyber han:

”For mig at se er der to forhold, der er vigtige. For det første er der det juridiske element, og her er der nogle skønsbeføjelser og hensyn, som forvaltningen jo konkret skal afveje. For det andet er der et bagtæppe af forskellige historier om forvaltningspraksis, som viser, at man ikke prioriterer meroffentlighed, transparens og ansattes ytringsfrihed særlig højt. Se bare den her sag med skolerne i København, hvor forvaltningen greb ind i forhold til en tjenstlig samtale med en lærer, der havde udtalt sig om nogle dårlige arbejdsforhold,” siger han og henviser til sagen om Rikke Johansen, der efter en voldelig episode i et klasserum med en elev blev indkaldt til tjenestelig samtale af skoleledelsen på forvaltningens anmodning. En anmodning, som forvaltningen selv ellers havde afvist skulle komme fra dem.

Og selvom sagen om Rikke Johansen handler om en helt anden forvaltning, nemlig Børne- og Ungdomsforvaltningen, end hvad der er tilfældet i sagen om nedlæggelse af borgerrådgiveren i sin nuværende form, der organisatorisk refererer direkte til borgerrepræsentationen, så ser Peter Bjerregaard det som et symptom på noget større – at kommunen bevæger sig væk fra transparens og saglighed over en bred kam.

”Lægger man alle de her datapunkter sammen, så står man tilbage med et billede af, at der er brug for at forklare vigtigheden af en større forståelse for ansattes ytringsfrihed og åbenhed i forhold til offentligheden." 

I sagen om borgerrådgiverfunktionen er der ifølge Peter Bjerregaard for eksempel et lag af økonomi, som ikke ser dagens lys. Eller rettere diskussionen om prisen på retssikkerhed.

”At måle retskvalitet i kroner og øre frem for grundighed og saglighed, det svarer jo lidt til at måle lykke i antallet af sko man har. Det er ikke helt forkert, men det er virkelig heller ikke rigtigt. Men det er en vigtig pointe, for det har været en del af diskussionen. Man kan spare nogle penge ved at lægge ting sammen og f.eks. spare lidt i husleje. Men det er jo ikke det, retssikkerheden for vores mest udsatte medborgere skal stå og falde med,” siger han og uddyber:

”Det er jo en politisk prioritering. Hvis vi politisk prioriterer borgerrådgiveren højt, så bliver det jo også afspejlet i budgettet.

”Sammenlægningen af borgerrådgiver og intern revision i én samlet enhed træder i kraft 1. januar 2026