Skrevet og fotograferet af Birgitte Kongsgaard



06. februar 2020 - Portræt

“Det bedste forsvar er et venligt men bestemt angreb"


Louise Celia Korpela er for nylig og i en ung alder blevet partner hos Gorrissen Federspiel. Hun har siddet med børsnotering hos det anerkendte advokatkontor Skadden i New York, og hun er en aktiv skikkelse, når det kommer til kvinders rolle i advokatbranchen. Hun ved, hvordan hun skal tackle de unge studerende, der mangler én at spejle sig i, og hvordan man både kan have en karriere og et attraktivt privatliv.


Højt oppe i Axel Towers, hvor Gorrissen Federspiel holder til, er der højt til loftet, og væggene snor sig blandt de mange vinduer med udsigt over Københavns tagrygge og tårne, som er smurt ind i solens stråler. Louise Celia Korpela kommer mig smilende i møde og inviterer mig med ind i et mødelokale med bløde møbler, hvor hun skænker kaffe op til os. Det gør hun ofte.

”Hos os er det altid den ældste, der skænker kaffe. Det er en stiltiende aftale, og det er den ordentlige måde at gøre det på”, siger hun.

De gør det for at undgå, at den yngste og især kvinderne får rollen som servitrice eller tjener.

Jeg har skrevet flere portrætter af advokater, og det går op for mig, at alle er af mænd. Måske er det tilfældigt, måske er det bare dem, der tilfældigvis har krydset min vej, eller måske er der flere mænd i branchen, der gør sig bemærket. Lige meget hvad giver det rigtig god mening at starte med Louise Celia Korpela. For hun kæmper for, at flere kvinder vil finde det attraktivt at kombinere en karriere som advokat eller partner med et velfungerende privatliv. For det kan sagtens lade sig gøre, mener hun.

Hun viser mig sit kontor på 8. etage. Hun har et skab fyldt med stiletter i kulørte farver, for når hun skal til møder, kan hun godt lide at tilføje lidt kant til det mere formelle tøj i mørke nuancer. Der står stadig flere flasker champagne, hun har modtaget med lykønskninger efter, hun officielt er tiltrådt som partner d. 1. januar 2020. Hun er 34 år gammel, men selvom hun er blevet partner i en tidlig alder, kommer det ikke som en overraskelse. Det har hele tiden været en del af planen. Det var bag glasvæggen ind til hendes kontor, at hendes kollegaer stod og hoppede og jublede, da hun modtog opkaldet om, at hun var blevet partner. Der står et billede på reolen af en flok mennesker ved vandet, og jeg antager, det er hendes familie. Hun giver mig ret i, at det ligner ”men det er min Gorrissen Federspiel familie. Vi har det virkelig godt sammen”, siger hun og griner. Hendes rigtige familie bor i Holte. Hendes forældre har deres eget advokatkontor, hvor der, da hun var barn, var indrettet legeværelse til hende og hendes søskende. Siden hen hjalp de med at dele flyers ud i weekenden, og siden har de alle tre valgt at gå efter juraen.

 

Det vi siger til hinanden

Louise læser historiske noveller i sin fritid. Senest har hun læst homo sapiens, som fascinerede hende med sit fokus på, at homo sapiens er den dominerende race, fordi vi er de første til at tro på luftkasteller. Love eksisterer ikke, regeringen eksisterer ikke. Det er bare ting, vi har bygget op, som eksisterer, fordi vi tror på det, og det er det, vi fortæller hinanden.
Det minder mig om, strategien hun anvender, når hun håndterer de mænd, der ikke anerkender kvinder i branchen. Ikke dermed sagt, det er luftkasteller, men hun bliver uberørt i rollen, holder fast på sin faglighed og ignorerer alle hentydninger, ind til klienten eller modparten er omvendt.

”Det bedste forsvar er et imødekommende, men bestemt angreb”, siger hun smilende men bestemt.

”Man skal være bevidst om, man først og fremmest er advokat eller jurist og ikke kvinde. Hvis de alligevel opfatter én sådan, så skifter det på et tidspunkt. Det kan man mærke, når man sidder i et møde, for vi er jo dygtige fagligt, skarpe og bestemte mennesker, så det finder den anden side ud af. Man skal bare ikke lade sig påvirke af det, og man skal bare ignorere det fuldstændig. Det er helt klart det mest effektive”.

Jeg spørger hende, om hun oplever, at mænd i branchen eller klienter ikke tager hende seriøst, fordi hun er kvinde.

”Det kan godt være, at de ikke gør, men det vælger jeg ikke at lægge mærke til. Jeg lader den glide af”.

Hun har oplevet en enkelt gang, at en amerikansk mandlig modpart ikke ville tale til hende. Han talte kun til hendes mandlige kollega under en forhandling.

”Det gælder bare om at gribe ind. Jeg talte til ham alligevel. Til sidst blev han nødt til at acceptere. Man skal bare holde fast og være bestemt. Jeg blev virkelig irriteret, og det gælder om at lade være med at vise det. Man komme længst ved at være venlig, rolig, imødekommende men meget bestemt. Det er en hel klar strategi. Så virker man ufarlig, men de får ikke lov til at løbe om hjørner med én. Det gælder om at beholde roen og ikke virke irriteret. Jeg sidder bare og krammer en hånd sammen meget hårdt under bordet. Og så forsætter jeg.”

Hun viser dem altså, at hun er en dygtig advokat, så det bliver sandheden, de fortæller hinanden. På den måde blev love til love, regeringer til regeringer og i dette tilfælde kvinder anerkendt som dygtige advokater.

 

Plan for partner

Louise har arbejdet hen i mod at blive partner de seneste 10 år og løbende tjekket en gang om året, om hun var på rette vej.

En del af planen var at komme ind på et godt kontor, og her var Gorrissen Federspiel første prioritet pga. den høje faglighed, det internationale fokus, og at etikken vejer tungt. Alting får et etikfilter over sig.

”Min lillebror, der også er advokat, plejer at sige, at man kan slå os i ansigtet, men vi undskylder”, siger hun og griner.

Louise Celia Korpela web2

”Vi er ordentlige overfor klienter og går aldrig tæt på grænsen - heller ikke, hvis klienter beder om det. Hvis man kan ringe til den modsatte side og søge efter en alternativ løsning, der er god for begge parter, er det bedre og langt mere effektivt end at bekrige hinanden”.

Som en del af planen, havde hun som delmål, at hun ville skrive en artikel om året, lave nyhedsbreve, lave minimum to oplæg om året, både arbejde og studere i udlandet og udstationeres hos en klient. Samtidig kæmpede hun med, at hun var genert som yngre. Hun turde ikke snakke med fremmede mennesker, og hun vidste, det var en hæmsko.

”Jeg begyndte at undervise. Det er så effektivt. Jeg var tvunget til at stå foran en klasse med 40-50 mennesker én time to gange om ugen. Det tog et år, og så var min generthed væk. Hvis man er irriteret over noget, skal man gøre noget ved det. Man skal finde sit personlige svage punkt og gøre noget ved det. Man skal tage tilløb og springe”.

Nu kan hun sagtens stå foran 150 mennesker uden at tænke over det.

”Det er klart det mest effektive. Jeg var også bange for at få hovedet under vand, men så tog jeg et dykkercertifikat”, fortæller Louise.

 

New York

Hun bor i en lejlighed tæt på Rundetårn centralt i Købehavn. Der er en god energi, som hun blev nødt til at genfinde i København, da hun vendte tilbage fra et år hos advokatfirmaet Skadden i New York. Skadden er et af verdens største advokatkontorer og et af de bedste inde for børsret, som er hendes område. Louise blev opfordret til at søge om at komme et år til New York, og efter fire samtaler med HR og partnere fra både kontoret i London og New York og en masse trafik med dokumenter frem og tilbage, blev hun tilbudt stillingen. Det var en af de situationer, hvor hun tænkte: Jeg ved ikke, om jeg kan, men jeg finder ud af, hvordan man gør. Hun var 29 år gammel, og den eneste ikke amerikanske advokat i sit team.

”På grund af anciennitet fra Danmark fik jeg som første opgave en børsnotering, som er et kæmpe projekt med regler, jeg ikke kendte. Det var angstprovokerende. Men jeg fik lynhurtigt læst op på de amerikanske regler, og så var det bare at padle”.

Hun forklarer, at Skadden på mange måder minder om Gorrissen Federspiel, da de også opfører sig ordentligt. Der er 1.700 mennesker på kontoret i New York, og de er meget specialiserede. Af samme grund er der ikke så mange hasteforespørgsler som herhjemme.

”Alt var en helt anden størrelsesorden. De store sager herhjemme er store, men i amerikansk størrelsesorden er de mellem. Det var virkelig once in a lifetime”.

Da Louise kom tilbage til København, var det med en liste af ting, hun gerne ville implementere på kontoret i København. Skadden var i sig selv mere uhomogent, og de havde fokus på diversitet. Initiativer for kvinder og etniske minoritetsgrupper er blandt deres fokuspunkter. Når der var en forespørgsel fra en klient, satte de et team, der var forskelligartet i forhold til køn, nationaliteter og alder. ”De amerikanske klienter lagde meget vægt på, at det ikke var et all male White team.

Det er vi også begyndt at gøre herhjemme nu. Jeg håber det fortsætter. Det er dejligt, og jeg håber, jeg kan påvirke den udvikling”, siger hun og krydser sine fingrer.

Da hun kom tilbage, var diskussionerne om at rette initiativer mod unge kvinder i branchen allerede i gang, og hun hoppede målrettet om bord.

 

Kvinder i branchen

Louise har i samarbejde med kontoret lavet mentorprogrammer for firmaets studenter og er selv mentor for yngre kvinder, for hun mener, det er vigtigt, at de unge har nogen at spejle sig i. Det kan være svært for en ung kvinde at spejle sig i en 50-årig mand.

”Jeg har tilbudt det til dem der gerne vil og sagt ja til at komme ud og tale om, hvordan det er at være mig. Og afmystificere lidt. For det er ikke så slemt, som det ser ud til. Det kan sagtens lade sig gøre med et spændende privatliv og en ambitiøs karriere – og at blive ved med at være sig selv. Man kan godt være en helt normal likeable person og stadig komme langt. Det kan se skræmmende ud, men det er det bare ikke. Man vokser jo med rollen”.

”Det handler om at holde sig til og sige, hvad man gerne vil. Mange mænd har bare lidt mere selvtillid. Hvis kvinder ikke opfylder alle krav, så synes de, de er dårlige, men mænd skal opfylde 30 procent, og så er de verdensmestre. Det er selvfølgelig en generalisering. Mange kvinder underminerer deres egne rolle, og derfor skal vi ældre hjælpe med at puffe dem lidt frem, og hvis de stadig ikke gør det, må vi gøre det på deres vegne. Der er så mange dygtige”.

Hos Gorrissen Federspiel er der 18 procent kvindelige partnere, og i Louises afdeling i København er de fem kvinder ud af 12. Som firma deltager de i Danish Diversity Councils arrangementer, og de støtter Women’s Carreer Network, der er et netværk for kvindelige jurister, hvor Louise også har holdt oplæg. Derudover talte hun på en konference sidste år gennem et avanceret lederskabsprogram kun for kvinder. Louise var selv på det for to år siden, hvor der er fokus på strategi, personlig udvikling, lederskab, kommunikationsevner og alt sådan noget.

”Programmet er designet til at give kvinder selvtillid til at blive i branchen. 52 procent af det hold, jeg var på, var blevet forfremmet to år efter. Det er altså meget godt. Vi kan det jo i forvejen, men man får noget at basere det på, så man får det sidste skub”.

”Ofte er det en selv, der tvivler, omgivelserne tvivler ikke. Så man skal ikke lytte til den lille stemme inden i ”.

Jeg skriver Louises mange gode råd bag øret og går meget inspireret ud af kontoret - og deler dem med mine veninder.

Del

“Det bedste forsvar er et venligt men bestemt angreb"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak