Idrees Mohammed / Shutterstock.com

"Vi kan ikke have en konsekvensløs verden, hvor folk, der vender det blinde øje til overgreb og uetisk adfærd i deres forsyningskæde, går fri."

Sådan sagde formanden for det britiske miljøagentur Mary Creagh i sidste uge til Thomson Reuters i relation til en ny rapport fra miljøagenturet, der anbefaler at store virksomheder skal tvinges til at tage ansvar og undgå udnyttelse og børnearbejdere i deres produktion.

Etisk produktion, bæredygtighed, menneskerettigheder og socialt ansvar er populære buzzwords i mange dele af både industrien og erhvervslivet, men det på trods, så dukker der stadig sager frem, som belyser uhumske arbejdsforhold, slavelignende tilstande og udnyttelse af børnearbejdere i de dele af produktionen, som oftest ligger i Asien, i Mellemøsten eller i Afrika. Ifølge FN er der i dag i omegnen af 25 mio. mennesker, der lever og arbejder under slavelignende forhold.
Arbejdsforhold, der retmæssigt ikke burde kunne finde sted i nogle af 193 medlemslande af FN, som alle har skrevet under på retningslinjerne i FN's menneskerettighedskonvention og FN's Børnekonvention. Begge konventioner er nemlig ratificeret og implementeret i alle 193 landes nationale lovtekster, hvorfor brud på disse er ulovlige.

Ifølge FN's Menneskeretttighedskonventions art. 4 stk. 2, "må ingen pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde". Samtidig proklamerer FN's Børnekonvention art. 32 stk. 1 at "deltagerstaterne anerkender barnets ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling." Det uddybes i stk. 2 med, at "deltagerstaterne skal træffe lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne artikel. Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende bestemmelser i andre internationale instrumenter, skal deltagerstaterne især: fastsætte en minimumsalder eller minimumsaldre for adgang til ansættelse;
fastsætte en passende regulering af arbejdstider og arbejdsvilkår, og fastsætte passende straf eller andre sanktioner for at sikre effektiv håndhævelse af denne artikel."

Konventionerne slår altså fast, at brud på disse konventioner er på lige linje med andre ulovlige gerninger som vold, økonomisk kriminalitet og tyveri. Men hvorfor er der flere forbrugere, der bliver straffet for at købe stjålne varer, end for at købe varer produceret af mennesker som arbejder og lever under ulovlige forhold i relation til konventionerne?

 

Skelnen mellem beskyttelse og respekt

En af de mest åbenlyse årsager skal findes i ansvarsdelingen mellem virksomheder og stater. Det fortæller generalsekretær hos Amnesty International Trine Christensen.

"Når vi f.eks. snakker om børnearbejde, er det staters ansvar at beskytte mennesker og menneskerettigheder. Men nogle gange går det galt. Du kan for eksempel have lande, der har sagt ja og tiltrådt, men som ender med ikke at håndhæve konventioner. Eller de vælger ikke at ratificere dem. Når det handler om børn, så kan de fleste lande jo tilslutte sig, at udnyttelse er for galt. Men i skrøbelige stater, der har man ofte ikke et velfungerende arbejdsmarkedstilsyn, og det er måske en af grundene til, at der stadig findes børnearbejde i lande som Bangladesh, Vietnam og Indonesien, som jo er medlemmer af FN", siger hun.

Når det handler om børn, så kan de fleste lande jo tilslutte sig, at udnyttelse er for galt

Ifølge Trine Christensen skal man skelne mellem den retlige beskyttelse og respekt.

"Virksomheder der opererer globalt og som producerer på tværs af landegrænser, har ifølge FN et ansvar for at respektere menneskerettighederne, hvor stater har ansvar for at beskytte menneskerettighederne. Mht virksomheders ansvar har vi et sæt regler – FN's retningslinjer for menneskerettigheder og Erhverv. De kom til i 2011. Vi taler ikke om lovgivning her, men alligevel klare retningslinjer og forventninger fra FN til virksomheder om, hvordan de skal udvise ansvarlig virksomhedsadfærd og respekt for menneskerettighederne i forbindelse med deres globale produktion – uanset hvordan den nationale lovgivning ser ud."

 

Ansvaret er ikke forbrugerens

Ifølge Kriminalforsorgens seneste årsrapport fra 2017 var lidt over hver tiende indsatte i Danmark kendt skyldige i tyveri herunder hæleri. Statistikken indeholder ikke nogle eksempler på individer, der er fængslet på grund af køb af varer, der oprindeligt er produceret under ulovlige forhold. Og det er der en klar årsag til, hvis man spørger direktøren hos Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen. Ifølge ham er det utrolig svært at retsforfølge forbrugere på baggrund af ulovligheder langt ud i forsyningsledene.

"Jeg tror, at grunden til man ikke har gjort det (straffet på baggrund af brud på menneskerettighedskonventioner, red.) er, at det er for stor en byrde at lægge på forbrugerne. Der er jo forskel på et direkte udbytte i en kriminel handling ved f.eks. et bankrøveri, men produktion af varer og en potentiel kriminel handling er jo ikke direkte forbundet. Så det handler om tilknytning mellem kriminaliteten og den enkelte vare", siger han.

Hos Amnesty International deler man den betragtning.

"Man kan ikke pålægge forbrugerne at forstå dette, men man kan stille nogle kritiske spørgsmål til virksomhederne. Vi opfordrer ofte forbrugerne til at stille krav til virksomheder om at opføre sig forsvarligt. Vi anerkender, at det kan være svært for virksomheder at tracke hele deres leverandørkæde, men hvis en virksomhed vælger at outsource sin produktion, så følger der også et ansvar med. Hvis for eksempel en kakaoproducent har brug for råvarer fra andre lande, så må det også være en del af ansvaret at have styr på, hvor råvarerne kommer fra. Det, at virksomheder skal udvise respekt for menneskerettigheder, det betyder, at de skal identificere, forebygge og afhjælpe de problemer, som de identificerer og så rapportere om deres indsats”, siger Trine Christensen.

Del

Det er ulovligt at købe hælervarer - men er det kondisko produceret af børnearbejdere, er der frit lejde


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak