Skrevet af Rasmus Hylleberg


Direktøren for Statsforvaltningen Helle Haxgart skifter efter otte års tro tjeneste adresse og arbejdsplads, når pr. 1. oktober starter hos Ret&Råd Advokater Københavns familie- og arveretsafdeling.

Det skriver advokathuset i en pressemeddelelse.

Tidligere har Helle Haxgart også været fuldmægtig i Statsamtet samt kontorchef i Statsforvaltningen for de familieretlige fagområder, og er derudover uddannet mediator. Helle Haxgart har derfor et indgående kendskab til det familieretlige område.

Med mange års erfaring inden for både den administrative praksis og retspraksis, samt indsigt i sagsprocesser, systemer, regler og behandling af de familieretlige sager, vil Helle Haxgarts ansættelse yderligere styrke Ret&Råd Københavns privatjuridiske afdeling for familie- og arveret.

 

Familie- og personret i Ret&Råd København

Helle Haxgart kommer i Ret&Råd København fortsat til at fokusere på familieretten og vil bl.a. sidde med sager om samvær, forældremyndighed, bopæl og skilsmisse.

Helle Haxgart fortæller: ”Jeg glæder mig meget til at arbejde med det familieretlige område fra den anden side af bordet end den myndighedsrolle, jeg kommer fra, og jeg ser frem til at bidrage med mine mange års erfaring hos Ret&Råd Advokater København”.

Helle Haxgart ansættes som 3. års advokatfuldmægtig hos advokat (H) Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

I Ret&Råd København vil der med Helle Haxgarts ansættelse være seks advokater og en advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret. Samlet er der 13 advokater i Ret&Råd København.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak