07. september 2021 - Ytringsfrihed

Dommers 'like' puster til en principiel debat om ytringsfrihed i magtens tredeling


Hvor meget ytringsfrihed har en dommer? Og hvorfor har politikere udvidet ytringsfrihed, når det anføres som problematisk, at en dommer 'liker' et opslag på bagkant af en domsafsigelse?

Søren Holm Seerups 'like' af et Facebook-opslag fra en tidligere politiker vedrørende sagen om Morten Messerschmidt har startet en debat om, hvorvidt Seerup kan erklæres inhabil i sit virke som dommer i sagen. Men den puster også til en mere principiel diskussion om ytringsfriheden hos aktørerne i samfundets magtdeling.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Facebook


Foto: Udsnit fra Morten Messerschmidts officielle Facebook-side.

 

"Inhabil er Seerup naturligvis. (...) Sagen bør gå om."

Sådan lyder meldingen i en leder i Weekendavisen d. 19. august. Redaktør på avisen Klaus Wivel peger på retsformand ved byretten i Lyngby Søren Holm Seerup, der kort tid efter domsafsigelsen over Morten Messerschmidt i sagen om misbrug af EU-midler, fra sin egen profil 'likede' et opslag fra Søren Pind. Opslaget kommenterede den netop afsagte dom, og Seerups 'like' vakte derefter harme flere steder, særligt hos Messerschmidt og hans advokat, der straks indbragte dommeren for Den Særlige Klageret.

Men hvad må man egentlig som dommer? Når man har taget dommerkappen af, så er man vel beskyttet af den samme ytringsfrihed, som alle andre danskere, må man antage. 

I hvertfald peger hele miseren på en mere principiel diskussion - nemlig om forholdet mellem aktørerne i samfundets magtdeling og deres adgang til ytringsfriheden som grundlovssikret ret.

 

Betydningen af et 'like'

Sagens omstændigheder forholder sig til et 'like' af et Facebook-opslag. Et 'like', der er givet via Søren Holm Seerups private Facebook-profil, og som altså ikke kommenterer sagen direkte. 'Liket' faldt på et opslag, lagt op af Søren Pind, som Seerup kender privat. Efter kritikken blev rejst var Seerup hurtig til at fjerne sit 'like' på opslaget. 

Det første spørgsmål, der rejser sig, er, hvorvidt Seerup retligt har gjort noget forkert. Spørger man juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra SDU, så er der ikke noget at komme efter.

"Jeg mener ikke, der er noget retligt i det. Man kan jo ikke sige, at dommere ikke må mene noget – de har jo også meningsfrihed og er også som udgangspunkt omfattet af  ytringsfriheden. Men det er klart, der nogle rammer, hvor de er i en speciel rolle. Dommere må jo gerne engagere sig i politik, ligeså vel som andre. Men det kan jo så betyde, at det kan have konsekvenser for hans eller hendes virke som dommer", siger han til K-NEWS.

Han mener derfor heller ikke, at dommen over Messerschmidt er mindre valid, trods Seerups ageren på sociale medier i denne sammenhæng.

"Det synes jeg ikke umiddelbart er oplagt, at dommen skulle være mindre værd – jeg vil ikke definitivt afvise det. Men jeg synes det er skudt noget over mål."

 

Hvem må udtale sig hvornår?

I Danmark er det tidligere blevet slået fast, at politikere, både menige medlemmer af Folketinget og ministre, har en udvidet ytringsfrihed. Det var bl.a. et af argumenterne i Højesterets afgørelse i sagen mellem Naser Khader og Sherin Khankan. En sag du kan få genopfrisket her:

Højesteret stadfæster dom: Naser Khaders udtalelser var tilstrækkeligt faktuelle

Her lagde Højesteret til grund:

"Naser Khaders udsagn måtte således anses for fremsat som led i offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og Naser Khader havde som medlem af Folketinget desuden en særligt vidtgående ytringsfrihed om sådanne emner", stod der i afgørelsen.

Den lovgivende og udøvende magt har altså en udvidet ytringsfrihed. Men kigger man på domstolene, altså den dømmende magt, så slår Grundlovens §64 fast, at "Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven". De må altså ikke lade sig påvirke af folkestemningen, ej heller af de politikere, der i kraft af deres udvidede ytringsfrihed tit og ofte forholder sig til og kommenterer sager, mens de er i gang.

For domstolene skal være uafhængige. Og det skal dommerne også - og der er da heller ikke nogle endnu, der i sagen mod Messerschmidt har udfordret sagens eller afgørelsens præmisser. Iøvrigt en afgørelse, der blev vedtaget med fuld enstemmighed blandt dommer og domsmænd.

Men hvordan spiller en dommers uafhængighed sammen med retten til at ytre sig?

"Dommere kommenterer normalt ikke deres egne domme - de har jo allerede haft kvalificeret adgang til at dømme og begrunde. Efterfølgende indgår de ikke i en diskussion. - det kan vi andre gøre. Hvorvidt det er stadfæstet retligt, er jeg i tvivl om. På det mere fagetiske spor er det helt oplagt, at dommere skal være tilbageholdende. Dommere har haft mulighed for at kommentere på egne domme på et højere niveau i selve domsafsigelsen", siger Sten Schaumburg-Müller.

Men domstolenes uafhængighed beror på et samlet billede, hvor også politikernes ageren i relation til retssystemet tages i betragtning. Det mener Pernille Boye Koch, nu ansat hos Institut for Menneskerettigheder, men som tidligere forsker på SDU i 2011 skrev et indlæg til en antologi om politikeres kommentarer til og om verserende sager. 

Med henvisning til EMRK art. 6 påpeger hun:

"For selv om man antager, at dommerne har så høj integritet, at de ikke under nogen omstændigheder lader sig påvirke af ministres eller folketingsmedlemmers kritik af sagens udfald i en lavere instans, så kan alene omverdenens mistanke om, at domstolene måske lader sig påvirke, tale for, at de kontroversielle udtalelser strider mod princippet om domstolenes uafhængighed.

Alt i alt er det rimeligt at konkludere, at man ud fra grundlovens § 64, 1. pkt. kombineret med EMRK art. 6 kan antage, at der – også ud fra traditionelle juridiske fortolkningsprincipper – eksisterer visse grænser for politikeres frihed mht. at udtale sig om konkret verserende retssager. Hensynet til domstolenes uafhængighed må imidlertid opvejes mod hensynet til politikernes (udvidede) ytring".

Summasummarum har vi altså to led i magtens tredeling, der nyder udvidet ytringsfrihed, mens dommernes er begrænset. 

For et 'like' overhovedet at betragte som en kontroversiel udtalelse?

"Det er svært at sige hvad et 'like' betyder. Jeg synes det lyder rigtigt det Seerup selv siger som kommentar til sagen og at han har fjernet opslaget. Det er jo en noget uklar ytring, så jeg mener ikke der er noget retligt problem i at 'like'", siger Sten Schamburg-Müller.

Har vi den rette ytringsfrihed, når den dømmende magt er eneste instans, der ikke må offentligt på ytre sine holdninger?

"Det er et godt spørgsmål – der er nogle ting i forhold til domme og domstole, som man godt kunne trænge til at tænke igennem. Vi ytrer os jo om alle mulige ting, om hvad politikerene skal mene. Men dommerne skal jo alene rette sig efter loven og må modsat politiker ikke lade sig påvirke af os andre. Der kunne man godt tænke sig at man lavede nogle opdaterede retningslinjer på linje med offentligt ansatte rettigheder.

Det andet spørgsmål - hvornår er dommere inhabile? Hvis man forestiller sig at Seerup som dommer i et stykke tid op til dommen havde ytret modstand eller mishag til Messerschmidt, så havde det været åbenlyst at han ikke kunne være dommer. Men der skal  meget til efterfølgende, og her synes jeg ikke der er nok til at gøre ham inhabil med et 'like' efterfølgende", siger Sten Schaumburg-Müller

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak