20. juni 2021 - Dømt for en hensigt?

Du kan blive dømt for forsøg på terror, men hvad med forsøg på voldtægt?


Flere kvinder bliver hvert år udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Det fastslår dette års offerundersøgelsen fra Justitsministeriet. Samtidigt viser to domme i nyligt afgjorte sager, at der skal meget til, før en tiltalt bliver dømt for voldtægt eller forsøg herpå. Men du kan dømmes for forsøg på terror og tyveri, så hvad skal der til for, at man kan bevise en hensigt om voldtægt? 

Tekst: Cecilie Uhre. Foto: Shutterstock/Dan Poulsen


I begyndelse af juni udkom Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, der viser at flere kvinder hvert år bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Omkring samme tid dukkede en historie op på sociale medier.

Historien handlede om en kvinde, der har oplevet, at en mand forsøgte at bryde ind i hendes kolonihavehus. Ifølge hende selv og flere vidner var det hans hensigt at voldtage hende. 

I byretten fik den tiltalte 14 dages betinget fængsel for hærværk og husfredskrænkelse.

Han blev hverken dømt for de blå mærker, der blev efterladt på kvindens arm, eller for det forsøg på voldtægt, flere vidner og kvinden selv mener, han udsatte hende for.

Afgørelsen er anket af anklagemyndigheden. Og derfor er det selvklart for tidligt at konkludere noget som helst yderligere om skyld eller uskyld i den konkrete sag.

Men uanset hvad står vi med et interessant spørgsmål, der handler om hvor langt en gerningsperson skal nå med et forehavende, for at det kan takseres som et forsøg på voldtægt - og personen kan dømmes for det.

 

Sneg sig til samleje

I midten af april faldt endnu en dom i en sag om voldtægt. En 19-årig mand blev frifundet for voldtægt, men dømt for at snige sig til samleje. 

Historien handler to mænd og to kvinder, der var i sommerhus sammen. Den ene kvinde gik i seng med den ene mand på et af værelserne. På det andet værelse sov den anden kvinde og mand. Mændene foreslog, at de skulle bytte partnere, men kvinderne afviste. 

Om natten, mens kvinderne var udenfor, byttede de to mænd værelser uden at fortælle det til kvinderne. Den 19-årige og tiltalte havde derefter sex med den anden kvinde. Kvinden troede det var vennen. 

Hun meldte ham til politiet, så hurtigt hun kunne. 

Den 19-årige mand nægter sig skyldig, og er nu dømt for tilsnigelse til samleje. Statsadvokaten har ifølge Femina meldt ud, at dommen bliver anket. Da anklagemyndighedens påstand er, at den 19-årige skal dømmes for voldtægt. 

 

Flere kvinder udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg

I offerundersøgelsen fra Justitsministeriet, der hævder at flere kvinder hvert år bliver udsat for voldtægt eller forsøg herpå, kan man se, at 0,3 % af respondenterne svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de sidste 12 måneder i en 12-årig periode fra 2008-2020.  

Samtidigt fremgår det, at der i samme periode gennemsnitligt er 1,5 % af de kvindelige respondenter, der udtaler, at de inden for de seneste fem år har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Hvilket svarer til, at  31.800 kvinder årligt tilkendegiver, at de i løbet af de seneste fem år har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 

Rapporten arbejder med nogle forbehold, idet den er bygget på et meget spinkelt datagrundlag. Derfor opererer rapporten med et spænd på, at det handler om mindst 30.000 og højest 33.000 kvinder, der årligt tilkendegiver at de i løbet af de sidste fem år har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. 

Derudover fremgår det, at der er usikkerhed om, hvorvidt de omtalte voldtægter anses for voldtægt i juridisk forstand.

 

Hvad skal der til?

De to sager sammenkoblet med mængden af kvinder, der hvert år ifølge Justitsministeriets undersøgelse, udsættes for voldtægt eller forsøg herpå, har på K-NEWS skabt opmærksomhed. 

Derfor vil vi gennem en række artikler forsøge at undersøge, hvor langt ned i kagedåsen en gerningspersons fingre skal være, før retsfælden klapper i, og personen kan blive dømt.

På K-NEWS har vi været i kontakt med både den bistående advokat til kvinden fra kolonihavehuset, læst dommen igennem og talt med kvinden selv.

Og hun fortæller en historie om et system, der har været svært at gennemskue. Hun fortæller, at hun i retten blev stillet spørgsmål, hun ikke forstod relevansen af, og hun fortæller om en sag, hun var sikker på, hun ville få medhold i, fordi det var så tydeligt, hvad mandens hensigt var, men hvor hun endte med en - for hende - uforståelig og skuffende dom.

Historien om kvindens oplevelser og det billede hun og andre sidder tilbage med, om de har ret eller om de tager fejl i forhold til hvordan et retssystem er nødt til at fungere, når det er bedst, folder vi ud i en række artikler den kommende tid.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak