Foto: K-News/Rasmus Lehmann Hylleberg

Væk er ideen om advokater som en skeptisk gatekeeper, der i enden af et projekt skal validere om en given produktudvikling er i synk med loven. I stedet skal advokater tage ved lære af designere og tech-folk, så de kan være en aktiv medspiller i hele projektforløbet. Værktøjskassen kaldes Legal Design Thinking, og på Stanford University leder Margaret Hagen det innovative Legal Design Lab.

Hvis advokater begynder at arbejde og tænke på samme måde som designere, så kan fremtidens digitale og fysiske produktudvikling bygges på et mere etisk og lovmæssigt stærkere fundament. 

Det er tesen hos Legal Design Lab, der ligger på Stanford School of Law i Palo Alto i Californien. Her sidder advokat Margaret Hagen med ansvaret for instituttets arbejde for at fintune advokaternes mindset og rådgivning. Og ideen er simpel i sin grundform - advokater skal med deres viden og faglighed i langt højere grad spille en aktiv i rolle allerede i idéfasen og hele vejen gennem projektforløb og produktudvikling hos klienterne i stedet for blot at købes ind til at være den juridiske gatekeeper, der enten godkender eller afviser det færdige produkt på baggrund af de juridiske omstændigheder. 

K-News mødte Margaret Hagen i Kammeradvokatens lokaler, da hun sidste fredag var i Danmark for at holde tale hos Dansk Design Center og senere hos Kammeradvokaten om visionerne bag legal design thinking, som ifølge Margaret er fremtidens værktøjskasser for juridisk problemløsning.

"Legal design thinking handler om at tackle problemer inden for den juridiske verden ved at anvende en bred palette af metoder inden for andre fagområder. Det handler om at tage mindsettet fra en designer og herigennem være eksperimenterende,  kreativ og humanistisk, og så bruge det her mindset, når man skal kigge på de juridiske udfordringer og på, hvordan vi som advokater arbejder og interagere med vores klienter. Design thinking er ikke en ny tendens, men har været brugt flittigt de sidste par årtier, hvor man særligt har set det blive brugt inden for den finansielle sektor, inden for sundhed, forsikring og produktudvikling", siger hun. 

 

Advokaten skal ud glastårnet

For Margaret Hagen handler legal design thinking om at genopfinde advokaten som en forretningsmæssig sparringspartner, som klienterne tager med i forløbet fra den første idé hele vejen til det færdige produkt. I samme omgang handler det om at nedbryde ideen om advokaten som en konservativ nej-siger.

"Der er masser af historier om os advokater, som værende meget konservative, men jeg mener virkelig, at advokater er en kreativ faggruppe. For mig handler det først fremmest om at afvise den præmis, at advokater ikke er kreative. For advokater handler det jo om at finde vej gennem komplekse problemstillinger for kunderne, og her kan design-tankegangen tilbyde en udvidet værktøjskasse til de advokater, der ønsker at skabe nye løsninger", siger Margaret Hagen.

"Vi oplever da også, at advokater ofte bliver betragtet som nogle, der altid siger 'nej' eller som påpeger, hvor problemerne er frem for løsningerne. Og det er jo ikke det, som driver os advokater - du bliver jo advokat fordi du er passioneret omkring det at hjælpe og finde løsninger.(...)"

Et af de steder, hvor man er begyndt at integrere legal design thinking i arbejdsprocesserne er hos Kammeradvokaten, hvor amerikansk-fødte Brooke Nicole Conley er senior project manager. Her arbejder hun med legal design thinking særligt inden for fintech-området.

"Vi har arbejdet med de her værktøjer i et stykke tid nu, og vi oplever, at vores klienter på den anden side jo også har arbejdet med lignende værktøjer i mange år. Så for os handler design thinking som metode om at udvikle produkter og løsninger som er både etisk og juridisk skarpe i tæt samarbejde med klienterne fra start til slut. Det handler om at skabe de juridiske rammer for produktudvikling, så klienterne ikke ender med produkter, som er fulde af ricisi i forhold til den endelige juridiske godkendelse."

Ligesom Margaret Hagen ser Brooke Conley en udfordring i opfattelsen af advokater som en gatekeeper, der skyder projekter og gode ideer ned lige inden sidste punktum.

"Vi oplever da også, at advokater ofte bliver betragtet som nogle, der altid siger 'nej' eller som påpeger, hvor problemerne er frem for løsningerne. Og det er jo ikke det, som driver os advokater - du bliver jo advokat fordi du er passioneret omkring det at hjælpe og finde løsninger. Vi håber da, at vores arbejde med design thinking kunne være en måde til ændre denne opfattelsen", siger Brooke.

 

Samarbejde er svært, når man ikke forstå hinanden

Da Margaret Hagen læste jura på Stanford var hun ikke synderlig begejstret. Hun ville være en bedre problemløser, men studiebøgerne og forlæsningerne var ikke så interessante, som hun have håbet, og hun begyndte at gå rundt på campus for at blive inspireret. Og det var i mødet med nogle af de andre studerende inden for andre områder, at hun for alvor fik øjnene op for, at der var store fordele ved at sætte sig ind i hinandens metoder og tankemønstre.

"Det var rigtig spændende at tale med designere og tech-folk og se, hvordan de starter med at bygge løsninger, og hvordan de tog ud og talte med mennesker og observerede, hvordan landskabet på den anden side egentlig så ud - hvor var folk forvirrede, hvor var deres udfordringer, og hvor var deres muligheder. Men mest interessant var det at se, at ingen af dem var fokuseret på lovgivning - alle de her kreative mennesker, der hang ud på campus, de ignorerede juraen i deres arbejde og virkede til at lade som om, at juraen slet ikke eksisterer", siger Margaret Hagen.

Den oplevelse fik hende til at reflektere over det potentiale der lå i at synliggøre, hvilken værdi advokater kunne give til designere og produktudviklere og begynde at tage ved lære af deres måde at arbejde på.

"Det var tydeligt, at vi som advokater i langt højere grad skal være synlige for at lade de kreative folk forstå, at vi har en masse værdi at tilbyde. Men det var også vigtigt at anerkende behovet for, at vi begyndte at tage ved lære af designernes agile arbejdsmetoder og deres evne til at bygge løsninger fra bunden ude hos kunderne. Derfor tænkte jeg, at jeg ville skabe et rum, hvor vi kunne sætte alle disse forskellige faggrupper til at arbejde sammen", siger hun og tilføjer, at lignende forskning finder sted i bl.a. Finland, Italien, UK og Holland. 

"Det handler om at tage mindsettet fra en designer og herigennem være eksperimenterende,  kreativ og humanistisk, og så bruge det her mindset, når man skal kigge på de juridiske udfordringer og på, hvordan vi som advokater arbejder og interagere med vores klienter"

Omverdenen vil gerne forstå loven

Ifølge Margaret Hagen er sammenkoblingen mellem juraens faktadrevne processer og designernes kreative mindset for alvor blevet en efterspurgt vare.

"Jeg oplever en umættelig trang fra tech-folk og designer i forhold til at finde ud af, hvad lovgivningen egentlig har at sige. Et godt eksempel er jo hele GDPR, hvor der er rigtig meget usikkerhede lige nu, og særligt med al den 'high profile'-teknologi, som bliver udviklet for tiden, så er der rigtig meget fokus på, hvordan det regulatoriske landskab ser ud om fem og ti år. Der er stor efterspørgsel efter lederskab og efter rådgivere, der kan guide iværksætteren igennem de nye regler, for de har sjældent de fornødne juridiske kompetencer inhouse", siger hun.

Margaret Hagen peger på behovet for, at advokaterne bliver mere proaktive i stedet for at vente på at opgaver lander på deres bord.

(...)det betyder altså en helt anden type klientforhold, hvor man ikke bare venter på et opkald, men hvor man som advokat aktivt invitere kunden indenfor for at fremlægge sine udfordringer og bekymringer

"Vi oplever helt klart behovet for, at advokater bliver mere proaktive - klienterne vil ikke blot have en enkelt løsning, de vil have en sparringspartner, der forstår hvor markeder og trends bevæger sig hen. Og advokater er også interesserede i at være langt mere integrerede i tidligere diskussioner med deres kunder, og det betyder altså en helt anden type klientforhold, hvor man ikke bare venter på et opkald, men hvor man som advokat aktivt invitere kunden indenfor for at fremlægge sine udfordringer og bekymringer.  Her oplever jeg, at det er de færreste advokater, der arbejder sådan, og det kræver fundamentale ændringer i forhold til prissætningstruktur og forretningsmodeller, i hvert fald i USA."

Udover fordelene i kunderelationerne, så er design thinking også et middel til at skærpe den interne kultur hos advokatfirmaerne. Tilbage i Californien har Margaret Hagen bl.a. arbejdet med et advokathus, der havde udfordringer med at synliggøre de advokatfuldmægtiges kompetencer over for klienterne. Samtidig havde de advokatfuldmægtig utrolig svært ved at spørge om hjælp af frygt for at udstille egne svagheder, og her udmøntede projektet sig i, at man fik partnerne til at optage videoer med sig selv, hvor de fortalte om nogle af de episoder, hvor de selv havde lavet fejl. 

Hos Kammeradvokaten mærker man også, at de nye måder at arbejde på sammen med klienterne udvikler måden, som firmaets ansatte arbejder sammen på.

"Når man arbejder design thinking, så kan man ikke undgå at tage den her metode med hjem til kontoret, og det påvirker måden, vi som kollegaer arbejder sammen på", siger Brook Conley.

Del

EKSKLUSIVT INTERVIEW: På Stanford University lærer Margaret advokater at tænke som designere


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder