Skrevet af Dan Poulsen & Rasmus Lehmann Hylleberg - Foto: K-News


"Advokatfirmaer efterlyser jurastuderende med forretningsforståelse og teknologisk viden". Sådan lød overskriften på en artikel fra Advokatwatch mandag.

Orkestreret af et interview med Synch Advokaters Michael Brandt, der fortalte, hvor svært det var for firmaet at finde unge advokater med de rette kompetencer, kunne mediet via en rundspørge hos landets advokathuse konkludere, at dette var en generel udfordring. 

Ved konferencen Law, Trust and Technology på Københavns Universitet torsdag var ordlyden dog lidt anderledes - hele det juridiske uddannelsessystem er ved at implodere under sin egen ufejlbarlighed, og det kan betyde, at de juridiske fakulteter risikerer at blive overflødige. Sådan lød beskeden fra Erik Vermeulen, senior legal counselor hos Philips/Signify i Holland og professor ved Tilburg University.

Den hollandske juraprofessor og den amerikanske ditto Alice Armitage uddannet fra Yale supplerer hinanden i deres dom over universiteterne og den uddannelse de selv kommer fra, for den manglende evne  til at sende færdige jurister ud på arbejdsmarkedet som det tegner sig her i 2019.

”Der er et udbud/efterspørgsmål-problem” siger Erik Vermeulen der både underviser, praktiserer og er innovationsrådgiver for advokatfirmaer.

”I retten i dag får advokaterne spørgsmål som ’forklar algoritmen’ eller, ’hvordan blev den dataanalyse lavet’, og de har ingen ide om, hvad svaret er. Så kommer de med matematikerne, og det er sjovt for de taler et sprog, som ingen forstår. Så advokater har et stort behov i dag – uanset om det er i lovgivningsarbejdet, advokathuse, inhouse-rådgivning – for at forstå, hvor verden går hen, og det handler om teknologi”.

 

Aflever et juridisk heatmap i stedet for ord

”Jeg tror, evnerne mangler” siger amerikanske Alice Armitage med brug af ordet skills, ”til at være advokat. Vi underviser doktriner. Du kan bruge et år på at lære, hvilke elementer der skal være i en kontrakt, men når jeg kommer ud fra studiet kan jeg ikke skrive en kontrakt. Jeg kan skrive et memo om, hvad en kontrakt skal indeholde. Jeg har aldrig lært det sprog, der er brug for."

Sådan indleder hun, professoren fra University of California, Hastings College of the Law og viderefører eksemplet til at involvere teknologi og udviklingen dér, som reelt stiller krav om nye sprog i og nye formidlinger, om man vil, af det juridiske håndværk.

Firmaerne bliver mere og mere krævende. Hvis de skal betale de her uhyrlige honorarer, som advokatfirmaer vil have, så vil de have mere end et hundrede sider langt memo

2 web

”Firmaerne bliver mere og mere krævende. Hvis de skal betale de her uhyrlige honorarer, som advokatfirmaer vil have, så vil de have mere end et hundrede sider langt memo. I stedet for et svar på mail med ord sendt til firmaet, der har forretning i Indien, som aftenen før spurgte til konsekvenserne af et eller andet regulativt tiltag på markedet, hvorfor får de så ikke som det første om morgenen et visuelt heatmap, der viser udvikling og konsekvenser”, siger hun og henviser til, at sådan et eksempel indeholder masser af jura men også kræver samarbejde med blandt andet kodere og en forståelse af det sprog, der så skal tales med dem.

 

Matematikere skal undervise jurastuderende

Erik Vermeulen fortæller, at han på Tillburg University har indført forløb med matematikere, der underviser hans studerende. Han inddrager kodere og har i det hele taget stort fokus på at lære sine studerende, at de skal kunne arbejde med andre radikalt forskellige faggrupper og dertil er de nødt til at kunne ’de andres sprog’.

Og således taler begge de to besøgende på konferencen Law, Trust and Technology direkte ind i en aktuel debat herhjemme,. der den sidste uge har beskrevet, hvordan forskellige advokathuse har svært ved at ansætte de unge advokater med de rette forretningsmæssige og teknologiske kompetencer.

1 web

Erik Vermeulen tilføjer til K-News:

”Jurastudiet lærer i dag de studerende at tænke på en bestemt måde. Det var før teknologien, at vi gjorde tingene med doktriner. Og det er der, hvor det er gået galt”.

Og så forklarer han, hvad han, udover de teknologiske input, også ser der grundlæggende er en mangel hos de nyuddannede.

”Vi underviser dem ikke i problemløsning og f.eks. heller ikke storytelling, eller hvordan man overtaler andre. Det er væk fra curriculum, og vi er nødt til at få det tilbage. Det er traditionel juridisk tænkning. Og det er vi nødt til at kombinere med viden om kodning og programmering”.

Det er kombinationen af de her egenskaber, der bliver afgørende for fremtidens advokater. Og branchen skal væk fra at tro, at det er den med de højeste karakterer, vi skal ansætte.

 

Dem uden uddannelse kan være de bedste

”Jeg mener det alvorligt - når jeg får ansøgninger og har en ansøger til jobsamtale med rene A’er, så ved jeg, at vedkommende foran mig kan huske ting udenad. Men det er ikke sådan en jeg har brug for. Jeg stiller simple spørgsmål for at finde ud af om vedkommende kan tænke ud af boksen, er ambitiøs, og at de - meget vigtigt - kan indgå i teamwork”.

 

Dommen er klar siger han, hvis ikke der bliver tilrettet sker der følgende:

”For det første: Der kommer et tidspunkt, hvor lovgiverne siger, at andre også kan tilbyde en jura-uddannelse, og så har vi konkurrence. For det andet: Firmaerne vil ikke længere have universitetsuddannede. Det er endnu mere skræmmende. De får bare folk uden uddannelser, der er så meget bedre”.

Del

En dag bryder de juridiske fakulteter sammen


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak