10. december 2020 -

Boligselskab får medhold, men beboere er klar til at tage sagen til EU's Menneskerettighedsdomstol


I medio november faldt en dom i en sag om en mulig diskriminerende tvangsflytning af en række familier i Helsingør Kommune. Dommens udfald blev i boligselskabets favør, men familierne er indstillede på at tage sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis nødvendigt.

Tekst: Cecilie Uhre


I boligområdet Nøjsomhed i Helsingør Kommune er 96 lejemål blevet opsagt.

Beboerne fra de 96 lejemål har fået tilbudt en anden bolig i Helsingør samt et pengebeløb. De fleste har sagt ja, men otte familier er blevet tilbage og har sagsøgt boligselskabet.

De mener, at de er blevet smidt ud på et diskriminerende grundlag. Det fortæller DR i deres nyhedspodcast Genstart.

D. 20. november faldt dommen i Helsingør Byret, og den blev i boligselskabets favør.

Retten afviser, at der er tale om diskrimination, fortæller DR i nyhedspodcasten.

 

Opgange med flest med ikke-vestlig baggrund

Boligområdet Nøjsomhed er på regeringens ghettoliste og har været det siden 2018. Hvis et boligområde lander på listen fem år i træk, kan området risikere at komme på listen over hårde ghettoer, og det betyder, at 60 % af familieboligerne skal skæres væk enten ved nedrivning eller ved omdannelse til private lejeboliger.

Derfor har boligselskabet bag boligområdet opsagt 96 lejemål i Nøjsomhed. Det betyder, at syv opgange på en gang er blevet opsagt. Og ifølge Raid Salamoun, der sammen med sin familie bor i et af de opsagte lejemål og stadig kæmper for at få lov til at blive, er det ikke tilfældigt, at det netop er de syv opgange.

”Det er sjovt nok de opgange med flest beboere med ikke-vestlig baggrund, der bliver udvalgt,” siger han til DR i podcasten Genstart.

Han bakkes op af interne dokumenter, som Sjællands Nyheder har fået fat i. Her står der, at boligselskabet bevidst har udpeget de syv opgange, hvor der bor flest borgere med ikke-vestlig baggrund. Dette er kommunen, ifølge mediet, underrettet om.

Men ifølge Genstart afvises anklagen af både kommune og boligselskab.

”Vores opsigelse har aldrig handlet om etnicitet, men har udelukkende drejet sig om, hvor ligger de opgange henne, som det giver bedst mening at ombygge,” siger de til Genstart

 

Hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Dommen er den første af sin slags herhjemme. Det principielle spørgsmål i den konkrete sag, der omhandler tvangsflytningen, skriver sig ind i et bredere diskussion om ghettoloven.

For er ghettoloven diskriminerende?

FN’s højkommisariat for menneskerettigheder har før kritiseret den og kaldt den racistisk i en artikel til K-News.

”Denne lovgivning, der er målrettet mod race-, etniske og religiøse mindretal, er en klar krænkelse af retten til lighed for loven og ligebehandling for domstolene," siger observatørerne til K-News.

Og familierne i Nøjsomhed giver heller ikke op. De tager sagen videre til landsretten, faktisk er de klar til at tage sagen hele vejen for at få ret.

”Vi er indstillede, vi kører den hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” siger Raid Salamoun til DR.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail