Tekst: Eskil Nielsen, advokat



12. august 2020 - Blog

"Et håb kunne være, at også advokatorganisationerne nu går konstruktivt ind i diskussionen"


Advokat Eskil Nielsen hilser Konkurrencestyrelsens forestående undersøgelse af advokatbranchens konkurrenceforhold kærkommen og opfordrer til, at advokaternes organisationer forholder sig konstruktivt til eventuelle forandringer.


Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Med et indlæg i K-News 26. juni gjorde jeg mig til talsmand for, at kritikken i offentligheden af indtægtsforhold i advokatbranchen i al stilfærdighed burde give anledning til et blik indad. Kunne der være noget om kritikken? Er der økonomiske og organisatoriske mekanismer i branchen, der måske sidder fast et forkert sted? Bør man i branchen tænke indad og måske endda komme med forslag til justering af systemerne?

Baggrunden var bl.a. en lidt overset analyse fra Dansk Brancheanalyse, der konkluderede at indtægtsforholdene var ”vanvittigt imponerende”. Analytikerne havde ”aldrig set noget lignende”! Det er klart, at en så fornem placering opnår man ikke uden knivskarp fokusering på det pekuniæ-re. Men misforstå mig ikke. Selv er jeg da mægtig glad for penge. Jeg har dyb respekt for, hvad det kræver at få en virksomhed til at køre rundt og blomstre økonomisk. Men der også en pris på penge. Penge må ikke være for dyrt tjente.

Advokatbranchen med dens særlige privilegier er speciel. Den er vigtig for retssikkerheden. Her er pengene for dyre, hvis de fylder for meget; hvis advokatbranchens fokus ikke først og fremmest er rollen som aktør i retsplejen, men i stedet en stilling som operatør af en seddelpresse.

 

Missionen mislykket

Men desværre må jeg konstatere, at min mission med indlægget – en opfordring til også at se indad – ikke ser ud til at lykkes i forhold til Danske Advokater. Med Paul Mollerups svar for Danske Advokater den 30. juni må jeg konstatere, at pointerne om rekordindtjeningerne fra analysen af indtægtsforholdene i branchen blot afvises som ”stærkt misvisende” og ”uden hold i virkeligheden”. Danske Advokater åbner ikke så meget som en sprække på klem i forhold til en refleksion indadtil over branchens rekordindtjening. Hverken i lyset af analysen eller kritikken i offentligheden. Mit oplæg affejes som baseret på ”personlige ”kæpheste” og ”tendentiøse udfald”. Det er brandærgerligt og vanskeliggør jo en konstruktiv diskussion.

(...)Problematikken er for mig at se først og fremmest, at professionsetikken ikke må underløbes af et overdrevent hensyn til bundlinje.

 

En ”indrøm intet, bestrid alt”-politik kan måske gøre sig på nogle indre linjer i en foreningspolitisk sammenhæng, men næppe over for en offentlighed og det politiske miljø. Da særligt i lyset af, at meget tyder på, at det, Danske Advokater affejer som ”personlige kæpheste”, er ”kæpheste”, der også rides af Konkurrencestyrelsen, store dele af offentligheden og vel også i politiske miljøer.

 

Advokatbranchens politiske kapital

Advokatbranchen politiske kapital er ene og alene rollen som aktør i retsplejen. Men meget tyder på, at balancen mellem det pekuniære og rollen i det retlige system er ved at være tippet over. Det er klart, at det præger en branche at opretholde en position med rekordindtjening. Kritikken fra offentligheden og de mange sager kommer næppe helt ud af den blå luft.

 

Professionen og professionsetikken må ikke underløbes af det pekuniære

Retsplejelovens regler om advokater er baseret på deres virke i retssystemet. I tilgift får advokater på den måde en slags statsautoriseret brand, de kan bruge, når de laver forretninger, M&A-transaktioner, almindelig konsulentvirksomhed, og hvad man nu ellers finder på som advokat. Men reglerne er med sikkerhed ikke lavet at hensyn til M&A-advokaters markedsposition i forhold til investeringsbankerne, som Danske Advokater fremhæver som eksempel.

Og M&A-advokaternes – for nu at blive i Danske Advokaters eksempel – formentlige rekordindtjeninger under brug af advokattitlen kan belaste den almindelige forståelse for de privilegier til gavn for retssikkerheden, som retsplejelovens regler om advokater er baseret på. Måske skulle M&A-advokaterne holde op med at brande sig med advokattitlen i den slags sager.

Men problematikken er for mig at se først og fremmest, at professionsetikken ikke må underløbes af et overdrevent hensyn til bundlinje. Måske er mistanken i offentligheden, at det er det, der er ved at ske. At pengene i branchen nogle gange fylder for meget; det faglige ansvar for en samfundsmæssig placering i retssystemet for lidt. I en branche, der endda til 2006 havde de facto monopol på juridisk rådgivning. Det kan få katastrofale konsekvenser for tilliden.

Og er det rigtigt, som Dansk Brancheanalyse konkluderer, at indtægterne er ”vanvittigt imponerende”, at analytikerne ”aldrig [har] set noget lignende”, så har det formodningen for sig, at der her er et problem.

 

Der er andre prioriteringer end pekuniære rekordresultater

Det er interessant, når Danske Advokater fremfører, at ”Flere tusinde advokater har valgt at deponere deres bestalling. Det havde de jo nok ikke gjort, hvis det bare var et beskyttet marked, der flød med mælk og honning.” Danske Advokater markerer dermed sit fokus på pengeindtjeningen, som det afgørende. Måske er det her holdningerne skiller. Måske har rigtig mange af de tusinder og tusinder af advokater, der angiveligt har droppet faget, andre prioriteringer og ikke rigtig plads i en branche fokuseret på pekuniære rekordresultater.

Skismaet belyses fint af resultaterne i Karnov Groups rapport ”Fremtidens Jurist”, der udkom sidste år. Og der er en enorm generationskløft. F.eks. anser 66 % af de 23-29-årige jurister work-life-balance for en vigtig motivationsfaktor. Det gælder kun for 35 % af jurister over 50. Der er for alle – og da især organisationerne – grund til at være på forkant her. En rekordindtjening opnår man kun via meget høje debiteringskrav til medarbejderne, og det er klart, at det kan belaste og skævvride tilgange til branchen og lysten til at arbejde i et advokatfirma.

 

Konkurrencestyrelsens rapport som oplæg til konstruktiv diskussion om reformer

Med Konkurrencestyrelsens varslede rapport er der lagt op til en bredere diskussion om advokatbranchen. Et håb kunne være, at også advokatorganisationerne nu går positivt og konstruktivt ind i diskussionen. Lytter. Tager kritik til sig. Foreslår reformer. ”Benægt, benægt, benægt-reglen” virker måske nogle gange på den korte bane. Med det hele in flagranti næppe på den lange.

Del

"Et håb kunne være, at også advokatorganisationerne nu går konstruktivt ind i diskussionen"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder