Som europæisk statsborger kan du anmode søgemaskiner om at få fjernet links til informationer om dig selv – men disse links vil ikke blive fjernet fra søgemaskinens domæner uden for de europæiske landegrænser. Det har EU-Domstolen netop afgjort i en sag mellem Google og Commission Nationale de lÍnformique et des Libertes (CNIL), som er den nationale databeskyttelsesautoritet i Frankrig.

”En sejr for global ytringsfrihed”, siger Thomas Hughes, administrerende direktør for ytringsfrihedsorganisationen ARTICLE 19.

Han er meget enig i, at man i disse sager, hvor hjemmesider skal fjernes fra søgeresultater, må kigge på, at der altid er tale om en afvejning mellem privatlivets fred og ytringsfriheden – og også anerkende, at balancepunktet mellem disse ligger forskelligt rundt om i verden.

”Det kan derfor ikke være rigtigt, at ét lands databeskyttelsesautoriteter egenhændigt kan pålægge andre lande deres fortolkning på internetbrugere verden over,” siger han. Med denne sætning henviser han med stor sandsynlighed til sagens ene spiller, CNIL, der netop mener, at søgemaskiner som Google har pligt til at fjerne links til hjemmesider i hele verden, hvis en person anmoder om fjernelse af deres data. Det ville ultimativt kunne betyde, at personer i Europa vil kunne bestemme, hvilke søgeresultater resten af verden ser.

Ifølge databeskyttelsesreglerne har man som privatperson visse rettigheder, man kan påberåbe sig overfor den dataansvarlige. En af disse rettigheder – retten til at blive glemt, tillader europæiske borgere at bebude søgemaskiner som Google at fjerne links til informationer, som linker til den registreredes navn, hvis det kan betegnes som irrelevant, utilstrækkeligt eller overdrevent. Selve informationer forbliver altså, men kan ikke findes gennem søgninger på den registreredes navn.