/ep2.jpg)
Billedet: Udsnit af forsidebilledet til podcast-miniserien med undertitlen "Revner i retsstaten"
I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men nogle sager ligger så højt oppe på mediernes dagsorden, at forargelsen og retsfølelsen får et forkert liv, der ikke hører hjemme i retsstaten.
Det mener Thorkild Høyer (H) i hvert fald, der blandt andet har været forsvarsadvokat for anklagede i Blekingegadebanden, en lang række rockermedlemmer og i terrorsager som med Said Mansour, også kendt som ’Boghandleren fra Brønshøj’.
”Straffesager kan blive en del af den politiske kampplads, men sådan skal det ikke være. Retssager skal afgøres uden indblanding overhovedet, man skal kun bedømme en straffesag på grundlag af de beviser, der bliver præsenteret i retten. Det er ’end of story’, så at sige, men sådan er det desværre ikke,” siger Thorkild Høyer, der mener, at det sætter retssamfundet over styr, når politikere går for langt ved at kommentere offentligt på verserende sager.
Det samme kan journalister også komme til, lyder det fra Thorkild Høyer, når den offentlige debat fyldes med for meget fest, farver, blod og drama.
”Det sker langt oftere, end det burde være tilladt, hvor journalister foretager selvstændig efterforskning og kommer lodder i vægtskålen, så at sige. Og hvor man som journalist ikke rigtig har overvejet de konsekvenser, det kan have for den verserende straffesag”.
Jørn Vestergaard sparker med sine eksempler diskussionen i gang i episode to af vores ”Revnerne i retsstaten”-serie. Og gæsterne i studiet, der sætter temaet om politikere og mediers indblanding i opportune sager under lup, er professor emeritus Jørn Vestergaard og Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten.
Sår tvivl om domstolenes uafhængighed
En rundspørge fra Djøf’s jurapanel tilbage i 2021 viser, at 52 procent enten er overvejende enige eller helt enige i, at politikere blander sig for meget i verserende retssager og konkrete afgørelser.
Jørn Vestergaard placerer sig selv blandt de 52 procent. Ifølge ham er problemet dog ikke, at politikerne udtaler sig om en verserende sag, men derimod hvordan de udtaler sig.
”Når politikere har meget kategoriske opfattelser af, hvordan en sag skal afgøres, kan det give et indtryk af, at domstolenes uafhængighed står på spil, fordi det forventes, at landsretten eksempelvis lytter til, hvad toneangivende politikere på Christiansborg mener om den konkrete sag. Det indtryk kan man få, for hvorfor skulle politikere ellers himle op,” siger han.
Jørn Vestergaard kan også godt genkende Thorkild Høyers beskrivelse af en mediestand, der kan gå for meget op i fest, farver, blod og drama.
”Der er en tendens til, at man serverer budskabet som fest og farver. Med underlægningsmusik, som er dramatiserende, og med halvskjulte postulater, som indeholder et eller andet forbehold om, at man ikke er 100 procent sikker på, man har fundet frem til sandheden, men at man alligevel overbeviser seeren om, at her er der noget galt, eller der er tale om et justitsmord,” siger Jørn Vestergaard og henviser til TV 2 og deres dokumentar om Erik Solbakke Hansen og dødsbranden på Hotel Hafnia i København, der såede tvivl om blandt andet politiets efterforskning. Den Særlige Klageret fandt dog ikke, at sagen skulle genoptages.
For Jyllands-Postens Marchen Neel Gjertsen er mediernes indflydelse på vores retssamfund et paradoks. På den ene side er det et velkendt mønster, at der bliver lavet love på baggrund af enkeltsager, der er kommet frem i medierne. Men hvis der kommer sager frem, som kalder på en politisk reaktion, skal det også være sådan, at der kommer en politisk debat.
”Jeg tror, at vores retssamfund ville være svagere stillet, hvis vi ikke havde de debatter,” siger Marchen Neel Gjertsen, der heller ikke mener, man entydigt kan sige, at medierne går for meget op i det kulørte og dramatiske:
”Du kan altid finde eksempler, hvor rubrikker er strammet ind til et enkelt ord, og ved genren ’true crime’ er der også nogle åbenlyse etiske problemstillinger. Men samtidig bliver der lavet noget ret grundigt journalistisk arbejde inden for genren retsreportager. Det har vi både set i forbindelse med minksagen og rigsretssagen mod Inger Støjberg.”
Du kan høre mange flere pointer og holdninger i 'Magtens Tredeling', i vores episode nummer to i den miniserie, hvor vi kigger på syv varianter af revner i retsstaten. Du kan høre den godt halve times podcast i din foretrukne podcast-app eller i playeren i toppen af denne artikel.
Herunder kan du se oversigt over emnerne i de nuværende og kommende i alt syv episoder Magtens Tredeling om revnerne i retstaten:
Ep. 1 = Forenkling af retsstaten
Ep. 2 = Politisk og mediernes indblanding
Ep. 3 = Varetægtsfængsling
Ep. 4 = Virksomhedernes retssikkerhed
Ep. 5 = Domsmænd
Ep. 6 = Resocialisering
Ep. 7 = Rekruttering