18. oktober 2021 -

'Forbrydelse og Moral' ep. 36 - Anette Olesen


Det er ikke gratis at blive dømt skyldig - tværtimod. 

Derfor fanges mange dømte i et endeløst gældshul, som er noget umuligt at komme op af. Og det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, mener denne måneds gæst i podcasten 'Forbrydelse og Moral', Anette Olesen.

Tekst: Redaktionen / Foto: Jacob Barckmann

Podcast fra Karnovs K-NEWS hostes hos eksterne lydtjenester. Du kan læse om Blubrry’s persondata politik her og om Spreakers her. Vil du vide mere om hvordan Karnov behandler dine persondata, kan du finde Karnovs egen persondatapolitik her.



“Jeg plejer at kalde det fantasimilliarder eller fiktiv gæld. For de her penge eksisterer ikke… Det er noget, som vi leger”.

Sådan lyder det bl.a. i episode 36 af Forbrydelse og Moral fra lektor i kriminologi Annette Olesen på spørgsmålet om, hvad vi som samfund stiller op med sagsomkostningerne i straffesager, herunder den massive samlede gæld, der aktuelt hviler tungt på skuldrene af vores kriminalitetsdømte medborgere. En skyldnergruppe hvoraf mange, på trods af at have fået taget sin frihed, beskriver den massive efterfølgende gæld til staten som den største straf.

I dag er det sådan, at bliver man dømt i en straffesag, vil man også blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. I praksis fungerer det ved, at staten lægger ud, hvorefter den dømte får en gæld til staten, og det er her, at spørgsmålene begynder at trænge sig på. For er der gennemsigtighed sådan, at den dømte ved hvad udgifterne dækker over? Er det problematisk, at der ingen klagevejledning følger med? Og hvilke retssikkerhedsmæssige problematikker er der at finde? Er der i dag en risiko for, at nogen mennesker undlader at anke på grund af de yderligere sagsomkostninger, eller måske tilstår for at undgå en lang og tung proces i retten? Kan man så tvivl om forsvarerens motiver, når denne anbefaler klienten at anke?

De retlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål er talrige, men Anette Olesen er en gæst, der i aller højeste grad også ved, hvordan gælden påvirker de dømtes livsvilkår individuelt og dermed også samfundet som helhed. For hvilke afdragsmæssige muligheder har den skyldnergruppe, hvor alle har hullede CV’er og pletter på straffeattesten? Kommer de nogensinde til at afdrage på hovedstolen? Og hvad er ikke mindst i sidste ende de samfundsmæssige konsekvenser ved at pålægge den dømte at betale sagsomkostningerne? Er der belæg for en påstand om, at den gæld som vi pålægger, i virkeligheden virker kriminalitetsfremmende og fastholder mennesker i kriminalitet? Og hvis det er tilfældet, er der så en ”løsning”?...

”Det duer ikke, at vi bare tænker på retsfølelsen. Vi må også tænke retsfornuft”.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak