02. september 2021 - Retssikkerhed

Forsvarsadvokat: "Vores retssystem skaber uhyrer"


Forsvarsadvokat Erbil Kaya kigger ind i det, han kalder en afmontering af retsstaten. Han er bekymret for udviklingen i retssamfundet Danmark, der i hans optik til stadighed skaber større retlig ulighed i stedet for at løse problemerne, hvor de er.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Danmark har skabt et retssystem, hvor lovgivningen stigmatiserer de fattigste og mest udsatte borgere, og hvor man højere grad skærper restriktioner, der gemmer samfundets svageste væk.

Så klar udmeldingen fra forsvarsadvokat Erbil Kaya i det nyeste afsnit af podcasten 'Forbrydelse og Moral'. Her kalder han de seneste års udvikling i vores retsstat for en afvikling af vores retsstat, og han finder det dybt bekymrende, at vores menneskesyn ikke inkluderer inkluderer alle i fællesskabet.

"Hvad kendetegner en retsstat - at der gælder lighedsprincipper, at folk er uskyldige indtil det modsatte er bevist, at de skal beskyttes mod overgreb fra myndigheder osv. Og de principper står jo ikke som de har gjort tidligere", siger Kaya og henviser bl.a. til den afgående formand for Advokatrådet Peter Foghs sidste leder i fagbladet Advokaten. Her peger på Fogh på, at særligt epidemiloven og ikke mindst strafskærpelserne i relation til bl.a. corona har forringet borgernes retssikkerhed.

"Disse love, der i mange tilfælde er vedtaget uden tilstrækkelig tid til grundig overvejelser, bør snarest muligt ændres, så vi kommer tilbage til vores normale retssikkerhed", skriver Fogh i lederen.

Erbil Kaya mener, at politikerne de seneste år, i deres bestræbelser på at skabe mere 'frihed' og 'tryghed' har skabt det stik modsatte.

"I sidste ende går det jo på, at man gør livet mere utrygt, laver flere og flere restriktioner, som gør livet mere utrygt, som i bund og grund betyder, at vi mister de frihedsrettigheder, som gør, at vi er trygge og glade for det liv vi har, så alle de principper er ved at falde, fordi man bruger alle de her trylleord - retsfølelse, tryghed, frihed. Man misbruger ordet frihed til at skabe ufrihed.

Og der er altså sket nogle ting i Danmark over de sidste mange år, 10 måske 15 år, hvor udviklingen konstant er gået i retning af at vi under påskud af at vi skal være på ofrenes side glemmer at kigge på, hvad er årsagerne. At man nu taler om, at kriminalitet i ghettoer eksempelvis i Tingbjerg, det skal også koste dobbelt op, modsat andre ghettoer, f.eks. det der hedder Hellerup, som jo er ghetto for de rige. Hvorfor er det de fattige, der skal rammes? Det er hele tiden de mindre bemidlede, som det skal gå ud over", siger Erbil Kaya i podcasten.

I hans optik peger udviklingen i retning af, at de svageste, dem som dømmes i retssystemet, ender i en ond spiral, der skaber grobund for mere kriminalitet. Og det bliver derfor skruen uden ende.

"Vi har jo altid hyldet en tankegang om den enkeltes rettigheder. Men lige så snart det kommer til folk, som vi ikke vil have og folk som vi er begyndt at demonisere, i stedet for at se dem som medmennesker, i stedet for at se dem som nogen, der kan bidrage til noget i samfundet, så skal de helst gemmes væk, have strengere straffe. Og så kommer de tilbage og bliver nogle uhyrer med det resultat, at politikerne skal stramme skruen endnu mere. Alle de her bandekrige er jo et godt eksempel på, at man behandler folk dårligt. Når folk er i fængslerne bliver de behandlet dårligt, der er en masse restriktioner konstant, de må ikke ryge, de må ikke snakke sammen, de må ikke danne fællesskaber, og alt det gør folk skøre. Folk bliver unormale af at sidde under de her forhold. Man skaber uhyrer. Folk der intet har at tabe kommer ud og skyder på gader og stræder og så siger man, at så skal de have dobbelt op på straf i bandekonflikter, og vi skal udvise dem i endnu højere grad, i stedet for at sige, at det her, det er vores mennesker, det er nogle vi skal hjælpe og støtte, så de ikke laver de her ting, således at vi ikke skal være utrygge."

Du kan høre hele podcasten med Erbil Kaya HER

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak