Skrevet af Rasmus Hylleberg


Pr. 1. januar har Gorrissen Federspiel udvidet partnerkredsen med to unge fremadstormende profiler.

Alexander Troeltzcsh indtræder som partner og er tilknyttet firmaets specialegruppe for Fast Ejendom, hvor han bistår danske og udenlandske virksomheder i sager om fast ejendom. Alexander beskæftiger sig særligt med alle aspekter af projektudvikling af fast ejendom. Han har også stor erfaring med transaktioner vedrørende køb og salg af investerings- og erhvervsejendomme samt udarbejdelse og forhandling af erhvervslejekontrakter.

Alexander underviser blandt andet i planret, og har de sidste år rådgivet store danske og internationale entreprenørvirksomheder inden for udvikling, transaktioner og planretlige forhold, mens han også har bistået i forbindelse med kommunale og offentlige udbud.

Kenneth Hvelplund Pedersen intræder som partner og er tilknyttet firmaets Procesgruppe, hvor han har specialiseret sig inden for voldgift. Han bistår både danske og udenlandske virksomheder inden for dette område. Fælles for sagerne er, at de fortrinsvis relaterer sig til større komplekse tvister.

Kenneth er certificeret voldgiftsdommer og har betydelig international erfaring fra blandt andet arbejdsophold i New York, hvor han var ansat hos Holland & Knight. Kenneth var i 2015 desuden udpeget som en af Berlingskes top 100 største unge erhvervstalenter.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak