29/04/2022 - Ophavsret vs ytringsfrihed

Havfruedommen, der sætter tingene fuldstændig på spidsen


Aviser har mindre ytringsfrihed end nyere sociale medie-platforme efter Østre Landsrets afgørelse, hvor Berlingske blev dømt til at betale 300.000 kroner i erstatning. Det er konklusionen om den sag, hvor to grundrettigheder tørner sammen.

Desværre, ifølge professor i IT- og medieret, uden at landsretten sørgede for klar argumentation om afvejningen mellem  grundrettighederne. Det uddyber han her, mens vi afventer, om procesbevillingsnævnet lader sagen gå videre til Højesteret.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Dan Poulsen


”Man har skabt en noget uheldig retsstilling her.”

Sådan lyder det fra Søren Sandfeld Jakobsen, professor i IT- og medieret ved Copenhagen Business School.

Udtalelsen handler om den afgørelse, som Østre Landsret kom med den 9. februar i år, hvor Berlingske blev påkrævet at betale 300.000 kroner i erstatning for brud på ophavsretten, efter at have bragt karikaturtegninger og billeder af Den Lille Havfrue med mundbind på.

Søren Sandfeld Jakobsen peger på, at landsretten med den afgørelse har skabt divergerende retsstillinger afhængig af, hvilken platform der bruges til at viderebringe satire på. Danmark har nemlig implementeret et EU-direktiv, der sikrer, at brugere på sociale medier må uploade indhold med parodier og satire – uden at komme i klemme med ophavsretten.

Men med landsrettens afgørelse gælder dette altså ikke de gamle papirmedier.

”Og det er uheldigt, for så har vi forskellige retstilstande afhængig af platformen, hvor du gerne må bringe noget på Facebook, men ikke i en gammeldags avis.”

I al den tid, jeg har beskæftiget mig med det, der vil jeg sige, det er den vigtigste og mest principielle afgørelse herhjemme

Søren Sandfeld Jakobsen, der kunne fejre sin eksamen i International Business Administration and Commercial Law samme år Danmark vandt fodbold-EM. Siden er der bygget ovenpå med en Master i Law og en PhD. 

 

”Det siger sig selv, at det er uheldigt, når der er forskellige retstilstande, fordi det for borgerne vil være en tilfældighed, om man vælger at formulere sig det ene eller det andet sted. Og pludselig står man til at få et kæmpe erstatningskrav i hovedet et sted, mens det et andet sted vil være fuldt lovligt. Det kan jo ikke være meningen. Det er jo ikke retssikkerhed for nogen af os.”

Samme problematik har Morten Rosenmeier, professor på Københavns Universitet også peget på:

”Dommen betyder, at influencere og teenagere nu må mere på de sociale medier, end den journalistiske presse må i aviser og på nyhedssites, når det gælder satire, parodi og karikatur,” siger han til Berlingske, hvor han ligeledes svinger diskussionen op på den allerhøjeste overordnede klinge.

”Man kan spørge, hvilket samfund vi får ud af det. Vi har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, at vi skal have en fri presse, hvor der kan være en fri og åben debat, og domstolen har også understreget, at humoristiske ytringer, herunder satire, skal have en særlig beskyttelse. Med dommen over Berlingske lever vi i et land, hvor pressen har en mindre humoristisk ytringsfrihed end almindelige privatpersoner. Er det virkelig sådan, at menneskerettighedskonventionen skal fortolkes? Det tvivler jeg på.”

 

Man undertrykker ytringsfriheden

Ikke nok med at afgørelsen har skabt forskellige retstilstande afhængig af platformen, den hviler også nogle steder på et lidt tyndt grundlag.

I hvert fald savner Søren Sandfeld Jakobsen, at landsretten i sin afgørelse viser, at den har foretaget en afvejning af de to grundlæggende rettigheder, der i denne sag står overfor hinanden: nemlig ophavsretten overfor ytringsfriheden.

”Menneskerettighedsdomstolen siger det meget klart, at når man har med grundrettigheder at gøre – såsom ophavsretten overfor ytringsfriheden, så skal man skrive i dommen, at man har afvejet dem overfor hinanden. Og det gør de (landsretten, red.) ikke.”

SørenSandfeldJ-på-trappe

Søren Sandfeld Jacobsen, der også har diskuteret detaljerne i den her sag i et podcast, vi tidligere her på K-NEWS har omtalt, nemlig et afsnit af Entertainmentretten med Morten Rosenmeier og Jakob Plesner Mathiasen, fortsætter:

"Jeg synes, at man her undertrykker ytringsfriheden over for ophavsretten. Det, at Berlingske gør brug af et ikon som Den Lille Havfrue her, er jo en del af en debat, og en del af Berlingskes journalistiske måde at sætte debatten op på. Og det er klart, at hvis man ikke kan det, så synes jeg godt man kan sige, at den offentlige debat er blevet mere hæmmet – eller i hvert fald mindre mangfoldig,”siger han og tilføjer:

”Det er vigtigt, at der er en balance. Selvfølgelig skal man respektere ophavsretten, det siger sig selv, men der skal være en balance, hvor ophavsretlige værker i et eller andet omfang kan indgå i den offentlige debat omkring vigtige emner, som det her jo utvivlsomt var.”

Af netop disse årsager håber Søren Sandfeld Jakobsen på, at sagen slipper igennem Procesbevillingsnævnets nåleøje og får lov til at blive taget videre til Højesteret, grundet dens principielle karakter.

”Jeg beskæftiger mig med krydsfeltet mellem medier og ophavsret, og i al den tid, jeg har beskæftiget mig med det, der vil jeg sige, det er den vigtigste og mest principielle afgørelse i mange år herhjemme. Den sætter simpelthen de her spørgsmål fuldstændig på spidsen. Så nu venter vi spændt på, hvad udfaldet bliver.”

Så har vi forskellige retstilstande afhængig af platformen, hvor du gerne må bringe noget på Facebook, men ikke i en gammeldags avis

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak