02/09/2020 - Justitia-konference på Christiansborg

Hvor dyrt skal det være at få ret?


Onsdag løb konferencen af stablen, der handlede om erhvervslivets adgang til domstolene med en stor Justitia-rapport fra maj som springbræt. Et af de emner, der var på alle talernes læber, var for høje sagsomkostninger. Et problem, der i sidste ende kan går ud over retssikkerheden.

Tekst: Viktoria Egebak Winge. Foto: Dan Poulsen


Et øjebliksbillede fra konferencens afsluttende paneldebat med professor Frederik Waage, landsdommer John Lundum, Andrew Hjuler Chrichton, Sven Petersen fra Dansk Erhverv og - længst fra kameraet -  taletidsbestyrer Rasmus Lehmann Hylleberg. 

 

Noget, som alle talere kunne blive enige om til dagens konference, er, at sagsomkostningerne i civile sager er for høje, samt at der er for lange sagsbehandlingstider. Og det er et problem for retssikkerheden.

Resultaterne i Justitias rapport viser blandt andet, at virksomhederne kun får dækket 1/3 af deres sagsomkostninger i retssager. Det er en ”dårlig dækning” af sagsomkostningerne for den vindende part – som justitsminister Nick Hækkerup kaldte det i sit oplæg ved dagens konference. Og det er et problem, hvis man fravælger domstolene som tvistløsningsorgan på baggrund af et omkostningssynspunkt i civile sager.

En af de i dag mere omdiskuterede anbefalinger i Justitias rapport er deres bud på løsning af problemet med dækning af omkostninger ved civile sager. Justitia anbefaler, at:

  •  landsretspræsidenternes vejledende takster ophæves i almindelige civile sager, hvor begge parter er erhvervsdrivende, og
  • retsplejelovens § 316, stk. 1, ændres således, at udgifter til bistand til advokat m.fl. i sådanne sager erstattes fuldt ud. Undtagelsen værende, når det anses for åbenbart urimeligt.

En af dagens første talere var Peter Arnt Nielsen, der er professor i blandt andet dansk og international voldgift og mægling fra CBS. Han tilsluttede sig først og fremmest rapportens anbefalinger, og så kom han på talerstolen med fem anbefalinger, der går endnu længere end Justitias anbefalinger. Han mener, Justitias forslag er en klar forbedring, der også burde gælde forbrugersager. Og han taler også for, at der skal være fuld omkostningsdækning i civile sager.

Retsplejelovens § 316 bestemmer, at man skal få tilkendt et ’passende’ beløb, men det er snarere gået over til, at man får tilkendt et upassende beløb.

En anden taler på konferencen var advokat Nikolaj Linneballe, der deltog som repræsentant for Advokatsamfundet og Procedureadvokater. Han brugte sin tid på at levere synsvinkler fra  praktikerens side, som han sagde. 

Nikolaj Linneballe gav udtryk for, at han hverken var helt enig med Justitias anbefalinger eller Peter Arnt Nielsens ”lidt firkantede holdning” – som han kaldte det.

Jeg er enig i, at de skal have mere i godtgørelse af omkostningerne, men ikke, at det skal fuldstændig dækkes. Det er jeg altså ikke enig i.

Samtidig understregede han vigtigheden af rapporten, der er relevant ”ikke bare i spørgsmålet om erhvervslivets adgang til domstolene, men også i spørgsmålet om retssikkerhed, der gælder for alle – også erhvervslivet.”

Nikolaj Linneballe introducerede en ny vinkel til debatten. Nemlig at man som part i en sag godt kan føle sig sikker på at have ret, men at virkeligheden ikke er sort/hvid nok til, at man er sikker på at vinde, når man går i retten med en civil erhvervssag. På den måde er der altså en frygt for at tabe og dermed at skulle dække hele omkostningsgodtgørelsen for den vindende part, som anbefalingen i Justitias rapport ville sørge for. Det kan blive dyrt og kan få erhvervslivet til at bevæge sig endnu længere væk fra de civile domstole, fordi det er for svært at vurdere de samlede omkostninger forbundet med en retssag. Det er i Linneballes eksempel de små tømrermestre, der har behov for påregnelighed, når de fører sagerne.

Nikolaj Linneballe påpegede, at forudsigeligheden omkring omkostninger i sagerne er det vigtige. Altså at det for ’tømrermester Svendsen’ også handler om, hvad en eventuel sag kan løbe op i, før han vælger at gå i retten.

 

Er det advokaten, der er for dyr?

I retsplejelovens § 126, stk 2, står ” En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.”. Dog påpeger flere ved dagens konference på en ubalance mellem størrelsen af det ”rimelige” advokatsalær og den ”passende” del af den vindende parts sagsomkostninger, der skal dækkes jævnfør § 316.

Et spørgsmål, der også blev strejfet til konferencens afsluttende paneldebat, var, hvorvidt det kunne tænkes som værende afskrækkende, hvis faldet i sager for domstolene bunder i for høje advokatsalærer? Og om løsningen så også er at finde der?

Poul Mollerup, administrerende direktør ved Danske Advokater kommer med sin mening til K-News:

"Det, der er vores erfaring, når man kigger på, hvad klienter svarer, er, at det faktisk ikke er prisen, der er det primære parameter for dem ved valget af advokat. Det er specialisering, erfaring og hvilket ry og rygte man har".

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak