I Danmark bryster vi os stolte af at være et velfærdssamfund, der sikrer alle med et sikkerhedsnet, hvis vi skulle risikere at falde, og hvor vi i samlet flok er med til at løfte de svageste i samfundet. Det er i hvert fald sådan, det ser ud på papiret.
”På papiret er det helt perfekt. Hvis man læser i lovgivningen, hvad borgerne har ret til, så er det helt perfekt. Men når du først står i det, så skal du kæmpe for hver en øre,” lyder den kontante udmelding fra advokat Mads Pramming i den nyeste udgave af K-News' podcast Magtens Tredeling.
For der er især ét område, hvor borgernes retssikkerhed kommer på tynd is, og det er, når det drejer sig om myndighedernes afgørelser – særligt på det socialretlige område. Selvom en borger er blevet offer for en forkert afgørelse ude hos en myndighed, der måske endda er truffet på et ulovligt grundlag, så er det noget nær umuligt at vinde en sag mod myndigheden. For domstolene har nemlig en tradition, der går flere hundrede år tilbage for, at de ikke blander sig i myndighedernes afgørelser. Særligt hvis det drejer sig om skønsudøvelsen.
”Det kommer fra enevældens tid om, at man dengang ikke skulle have mulighed for at hive kongen i retten og anfægte, hvad han havde gjort. Da vi så fik grundloven og magtens tredeling, besluttede man igen, at skønsudførelsen skulle ligge aldeles uden for domstolenes kontrol. Det er den retstilstand, vi har i dag."
Det er denne tradition og de konsekvenser for borgernes retssikkerhed, den fører med sig, der er omdrejningspunktet for denne omgang Magtens Tredeling.
Skyklapper og gamle traditioner
Med i studiet er også jurist og stifter af #enmillionstemmer Monica Lylloff, der selv har oplevet på egen krop, hvordan myndighederne håndterer den her slags sager, og spørger man hende, hvad der er galt med den måde, systemet fungerer på, når det handler om socialretlige sager, lyder det korte svar: ”Alt.”
”Jeg føler mig jo konstant trådt på min retfærdighedssans, at der generelt er en gennemgående, stiltiende accept af, at når du først er blevet ”stemplet” som socialt udsat, så er det okay, at du ikke har den samme form for retssikkerhed, som andre grupper i Danmark. Hvor det jo burde være omvendt, at jo mere brug for hjælp du har i vores samfund – som så stolt kalder sig et velfærdssamfund – jo mere burde myndighederne træde til og gøre sig endnu mere umage med at påse, om lovgivningen er overholdt,” siger Monica Lylloff og fortsætter:
”Men der bliver bare kigget gennem fingre med det, under henvisning til blandt andet gamle traditioner eller individuelle vurderinger. Jeg synes, det er et kæmpe problem og en blind vinkel, vi har i vores samfund. Man bliver ved med at tage skyklapperne på og siger, at sådan har vi altid gjort det.”
Borgerfjendsk fortolkning
I en nylig analyse fra foreningen Embedsværket viste det sig, at 42 procent af alle afgørelser truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. Og at antallet af hjemviste sager er steget fra 16 procent i 2013 til 32 procent i 2019. Det er altså forholdsvis ofte, at der sker fejl i myndighedernes skønsudøvelse. Men det betyder ikke, at det er lige nemt at få rettet op på de fejl.
”En af grundene til, at de laver så mange fejl er, at de ikke bliver kontrolleret i, hvad de laver. De får aldrig et slag med dommerens hammer i bordet, for der er ikke nogen domstol, der kontrollerer dem. De kan sige lige, hvad de vil, for det har ingen konsekvenser,” siger Mads Pramming og bliver suppleret af Monica Lylloff:
”Kommunerne har en forpligtelse til at oplyse borgerne om, hvad de har ret til af hjælp – men de overholder den ikke, og der er ikke nogen konsekvens ved, at de ikke overholder den. Tværtimod, hvad borgeren ikke ved, kan borgeren ikke søge om, og så koster det ikke kommunekassen. Det er lidt den tendens, vi ser. Formålet med vores system er jo at hjælpe, men lige nu er det modsat – at systemet gør alt for ikke at hjælpe. Kommunerne bruger næsten flere ressourcer på at undgå at give hjælpen end at overholde lovgivningen.”
Og heller ikke hos Ankestyrelsen, der ellers skal fungere som klageinstans for borgerne, er der megen hjælp at hente.
”Ankestyrelsen er ligeså tilbageholdende med at afprøve skønnet igen, som domstolene er. Et andet problem er, at det er Ankestyrelsen, der fortolker lovgivningen i principafgørelser og udstikker retningslinjerne til kommunen, og der har Ankestyrelsen bare – i al den tid, jeg har arbejdet med det – lagt sig i selen for en ekstremt restriktiv fortolkning. Jeg vil gå så langt som at sige, at Ankestyrelsens fortolkning er decideret borgerfjendsk,” siger Mads Pramming og fortsætter:
”Jeg synes, det er sindssygt uretfærdigt, at der står noget i loven, at jeg har ret til et eller andet, og så sidder der en sagsbehandler i en kommune og siger, nå men det kan du ikke få – og så kan jeg ikke gå nogen steder hen. Det, synes jeg, er vanvittigt uretfærdigt.”
Du kan lytte til hele podcasten med Monica Lylloff og Mads Prammings om myndighedernes immunitet overfor domstolene i morgen fredag, dér hvor du henter dine podcasts.