26. oktober 2021 - Logning

Institut for Menneskerettigheder advarer mod mere overvågning


I et nyt lovforslag vil regeringen ændre reglerne for logning af borgere, da de nuværende regler er i strid med EU-retten på området. Men ændringerne er langt fra nok, og loven risikerer fortsat at være på kant med EU.

Det mener Institut for Menneskerettigheder, der i et høringssvar til lovændringen retter en direkte advarsel mod de foreslåede ændringer.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg / Foto: PR


Som det er lige nu, er logning udgangspunktet og ikke undtagelsen. Altså er landets teleselskaber forpligtet til at gemme alle sms'er og opkaldslister fra alle kunder i et år. Denne indsamling af data er i strid med EU-retten, og spørgsmålet er bl.a. blevet prøvet ved domstolene, hvor Foreningen for Ulovlig Logning tidligere på året stævnede justitsministeriet for ikke at ændre reglerne på området. 

Justitsministeriet har længe været klar over, at de danske regler ikke var i tråd med de juridiske rammer sat af EU. Derfor vil regeringen med en ny ændringslov justere reglerne for logning, så de er tråd med EU. 

Men det fremsatte lovforslag er langt fra nok. Det mener Institut for Menneskerettigheder, der i et høringssvar retter massiv kritik af regeringens forslag, der i deres øjne fortsat er langt fra skabe tryghed og retssikkerhed for borgerne.

”Det er vores vurdering, at forslaget næppe stemmer overens med EU-Domstolens praksis. Stadig alt for mange borgere vil blive overvåget, uden at der er en tilstrækkelig god grund til det. Lovudkastet bør derfor ændres på en række områder, inden det præsenteres for Folketinget,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.

 

Problem for indsatte

Det er i forhold til overvågning af kriminelle, der er problematisk, mener man hos instituttet. For med lovforslaget vil regeringen give politiet mulighed for at bruge data, der er indsamlet til brug i forbindelse med bred og udifferentieret logning til beskyttelse af national sikkerhed til at opklare sager om f.eks. grov kriminalitet. Det vil sige, at politiet kan bruge loggede oplysninger, der er indsamlet for at bekæmpe mere alvorlig kriminalitet til at opklare kriminalitet, der anses for mindre alvorlig.

”Det er naturligvis helt afgørende, at vi som samfund bekæmper terrorisme og alvorlig kriminalitet, og politiet skal have de nødvendige redskaber til at stoppe det. Men det skal foregå inden for rammerne af menneskeretten, og det vil en så bred overvågning af borgerne, som regeringen lægger op til her, sandsynligvis ikke være.”

Instituttet skriver, at der af høringssvaret også fremgår, at der er en risiko for, at den målrettede geografiske logning, som regeringen lægger op til, kan gå hen og blive så omfattende, at den i realiteten må anses for at være generel og udifferentieret. Det skyldes blandt andet, at der skal meget lidt til, før der i et forholdsvis stort område skal indføres logning af alle borgere.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak