15. juni 2021 - Familieretshuset

”Jeg opfattede faktisk det vi havde som et samarbejde”


Oxfordanalysen bekræfter advarslerne om Familieretshusets mangler, siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater, mens hun tager til genmæle over for de kritikpunkter, styrelsens vicedirektør har rejst mod advokaterne.

Vicedirektøren har i en række K-NEWS-artikler efterlyst opbakning om Familieretshuset vision, som han synes må være fælles, og han peger på advokaterne som værende med til at skabe fnidder, som nogen der er med til at tale systemet ned, som nogen der er med til at skabe en kampplads.

Tekst og foto: Dan Poulsen


”Jeg synes faktisk, at det er arrogant overfor de forældre og de børn, der benytter systemet at kalde det her fnidder,"

Sådan lyder de allerførste ord fra Anne Broksø, da K-NEWS ringer til hende for at høre, hvad hun siger til Familieretshusets pointer, sådan som de er kommet til udtryk i K-NEWS’ artikler med Familieretshusets vicedirektør Jacob Buch.

I de artikler taler vi med Jacob Buch om de konklusioner, læringer og observationspunker, som Familieretshuset har fået ud af det, der i denne artikel kaldes Oxford-analysen.

 

Undren over fremtiden 

Det er Oxford-analysen, der vækkede K-NEWS' nysgerrighed, fordi det blev meldt ud, at den havde kortlagt forældrenes ”oplevelse, når Familieretshuset leverer sagsbehandling ud fra fremtidens fuldt implementerede reform”.

Vores spørgsmål til Jacob Buch fra K-NEWS handlede om, hvordan i alverden man kan teste fremtiden. Det gav Jacob Buch gode svar på. Og derefter fortalte han om generel modvind, som vi spurgte ind til, og derefter stillede vi spørgsmål ved nogle af analysekonklusionerne.

For hvordan kan det udlægges som en succes og med lovende perspektiver, når der f.eks. ikke kunne måles forbedringer i højkonfliktsagerne.

Overordnet laver Familieretshuset konklusionen, at undersøgelsen 'i den grad underbygger', at de med 'rette bemanding og de rette ressoucer kan lykkes med at skabe et meningsfyldt forløb for familier i en alvorlig krise'.

Men netop højkonfliktsagerne - dem der i systemet kaldes de røde sager - er tornen i øjet på Anne Broksø og det grundlæggede afsæt for, at hun finder det - endnu en gang – bevist, at Familieretshuset ikke i sin grundkonstruktion kan løse den opgave, de har fået med at løse de sager. Og det uanset at de har fået tilført markant flere millioner, som hun nævner senere i denne artikel.

Og så er hun både skuffet og vred over Jacob Buchs udtalelser til K-NEWS.

Når Jacob Buch siger, at vi må have en fælles vision om, at det her skal køre, så er jeg ikke enig

For efter forklaringerne om hvordan fremtiden er testet, fortalte han om den modvind, han er ærgerlig over, at Familieretshuset er blevet mødt med. Han efterlyser opbakning om Familieretshuset vision, som han synes må være fælles, og han peger på de bisiddende advokater som værende med til at skabe fnidder, som nogen, der er med til at tale systemet ned og som nogen, der er med til at skabe en kamplads.

”Det at han beskriver det som en kampplads, der er jeg altså oprigtig overrasket. Og jeg synes den retorik, der bliver brugt ved at alvorlige sager for fnidder og ved at kalde det for en kampplads, så bliver jeg ked af det, for sådan betragter jeg det slet ikke,” siger formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø.

De tidligere tre artikler, der gør status over Familieretshuset og indeholder interview med Jacob Buch er:

Fra 3.juni: Familieretshuset har testet sin fremtid . de siger, det ser godt ud.

Fra 7. juni: 59% oplever i fremtidens Familieretshus, at de ikke har fået hjælp til at løse deres problem

Og fra 9.juni: "Der bliver brugt for meget krudt på at tale systemet ned".

Da kritikken så direkte - i særligt den sidstnævnte artikel - adresseres advokater, der arbejder med bistand til de borgere, der kommer i Familieretshuset, har vi lavet dette opfølgende interview med Anne Broksø.

AnneBroksø-3

Det er efter læsning af K-NEWS seneste tre artikler, der gør status over Familieretshuset med afsæt i deres Oxford-analyse, at Anne Broksø interviewes til denne artikel.

 

Ikke en fælles vision

”Min holdning er, at nu har vi hældt 120 mio. mere i det her system, end vi gjorde i statsforvaltningen om året, men det fører ikke til noget. Det nytter ikke. Det er en systemfejl, og jeg køber ikke præmissen om, at det her bare er et spørgsmål om, at reformen har været underfinansieret, og så snart vi har brugt vores penge, bliver det hele godt,” siger Anne Broksø.

Som formand også før den nu gennemførte reform, der har skabt Familieretshuset og slettet Statsforvaltningen fra danmarkskortet, har Anne Broksø sine - nogen vil måske kalde dem forudbestemte - holdninger til Familieretshuset.

Men det går hende på, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved hendes medlemmers indstilling til Familieretshuset og løsninger af de opgaver, der nu - som besluttet politisk - ligger der.

”Jeg ser sådan her på det, jeg deler det op i to dele. Den ene del er, at vi fra Danske Familieadvokater aldrig har syntes, at den her model var den mest optimale."

"Lang tid før, år før, har vi sagt, at det her duer ikke. De problemer som åbenlyst eksisterer, de problemer som ombudsmanden kritiserer, de problemer som mine medlemmer adresserer, det er præcis det, vi har kritiseret, inden reformen trådte i kraft, i 2017 og 18, op til reformen har vi brugt rigtig meget krudt på at sige: Den her løsning skal I ikke vælge politikere. Så det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at den her reform er forkert."

"Og det vil sige, at når Jacob (Jacob Buch, red.) siger, at vi må have en fælles vision om, at det her skal køre, så er jeg ikke enig. Vi har ikke en fælles vision om, at reformen er den bedste måde at løse de her sager på. Det er det ene ben i det. Det andet ben er, at vi jo har reformen. Og så længe den findes, så arbejder vi i den. Vi kan have en fælles vision om, at de enkelte sager inden for de rammer, der nu findes, skal køre bedst muligt. Og der mener jeg, at vi gør, alt hvad vi kan som advokater for at samarbejde. Og jeg mener, at vi i meget stor udstrækning er konfliktnedtrappende.”

 

De røde sager er det uløste problem

Samtidig med at Anne Broksø en sidste gang understreger, at hun og hendes medlemmer arbejder og samarbejder bedst muligt og så konfliktløsningsorienteret som muligt, tager hun også det forbehold, at ikke alle advokater, der arbejder med familieret, er medlemmer hos hende, og så nævner hun selv den væsentlige detalje - klientforholdet - som K-NEWS i vores snakke med Jacob Buch forstår, som netop det, der kan være konfliktoptrappende i de her komplicerede og grundlæggende ulykkelige sager.

Anne Broksø siger:

”Jeg lover dig, at vi har en fælles vision om, at så længe Familieretshusforvaltningen er der, så arbejder jeg ordentligt, når jeg møder op der, og så gør jeg alt, hvad jeg kan for at hjælpe parterne - og selvfølgelig mest min klient, for ellers er det i strid med god advokatskik”.

K-NEWS: Netop med det betingede fokus på din egen klient så er det vel her, at Jacob Buch har en relevant pointe om, at det bliver en kampplads, som I er med til at finpudse våbnene til?

”Du har jo ret. Juraen kan skabe konflikter. Men juraen kan også forhindre konflikter. Jeg har masser af sager med forældre, der kommer og er sure og vil køre konflikt på den helt store klinge, som jeg og mine medlemmer taler ned.  Men det ser Familieretshuset slet ikke. De ser de der sure breve, og så kan det være, at de ikke ser, at vi har været på. Sagen er måske forenklet eller rettet til, efter vi sammen med modpartens klient har rådgivet og fået nedtrappet og fundet en hel- eller delvis løsning.”

Anne Broksø ved godt at der findes jurister, som ikke gyder olie på vandende.

”Jeg siger ikke, at der ikke er en eneste advokat, der ikke er konfliktoptrappende. Der er jo brodne kar inden for vores hovedemne. Jeg siger, at der er et fåtal, og mine medlemmer gør det ikke.”

Problemet, der stikker sit tydelige ansigt frem igen - også i Oxford-analysen - handler om højkonfliktsagerne. Dem, de røde sager, er også dem, understreger Anne Broksø, der oftest ender med at involvere bisiddende advokater. Det er dem der skal til familieretlig udredning. De gule sager  skal blot familiemægles og er væsentlig mindre krævende og på et helt andet lavere konfliktniveau. Eller sagt med en formulering, der om lidt benyttes af Anne Broksø, så er det familier hvor forældrene er inden for pædagogisk rækkevidde.

Og lad det være skrevet tydeligt: Pilotprojektets 73 familier fordeler sig nogenlunde fifty-fifty mellem røde og gule sager og de er ifølge Familieretshuset  repræsentative for husets normale opgavefordeling. 

Tallene i analysen af brugernes oplevelse taler et klart sprog, og Jacob Buch erkender også, at det er opgaver på netop det felt, Familieretshuset skal have fokus på og blive "meget bedre til" at løse.

I dag - og sådan har det groft sagt været siden april 2019 da den nye reform trådte i kraft - er de forløb, som højkonfliktramte familier i dag modtager, mødt af kraftig kritik. Problemerne er erkendt, der er store sagspukler, der er tilført ekstra penge til at få ventetiderne ned.

Højkonfliktsagerne siger, vores konfliktniveau er ikke blevet lavere af at komme i Familieretshuset. Det er præcis det det Oxford analysen slår fast

Citat - Anne Broksø.

Men selv når der er kigget på fremtiden tegner det ikke bedre. De højkonfliktramte familier, der har modtaget fremtidens tilbud - altså familier der har været en del af pilotprojektet, som har udmøntet sig i Oxfordanalysen - selv de har ikke oplevet, at de har fået hjælp, at deres problemer er afhjulpet eller blevet mindre gennem tilbuddene de modtog fra Familieretshuset.

Altså: Selv i den fulde pakke af fremtidens Familieretshus med tilbud fra alle hylderne og ingen ventetid, som Jacob Buch selv har karakteriseret det i en tidligere artikel, får højkonfliktfamilierne ikke løst deres problemer.

 

Send dem direkte i retten

Anne Broksø siger, om det hun ser som det grundlæggende problem i reformen, som Familieretshuset er krystallisering af:

”Filosofien bag reformen er, at alle konfliktniveauer skal ind i Familieretshuset, og der skal de bearbejdes, de skal nurses og pudses, og de skal passes, og de skal have konfliktmægling og møder og alt muligt."

"Og der er min holdning - og det har det altid været - at det kan der være god ide i i de sager, der ikke er højkonflikt. Men hvis du ser på højkonflikt, de røde sager, så er det typisk sager, hvor konflikten er så voldsom, at det de her mennesker har brug for, det er en afgørelse."

"Det, som de mennesker udsættes for, som det er nu, er, at de skal gennem Familieretshusets system. Ventetid, møder, rådgivning, ventetid på beslutning fra Familieretshuset om f.eks. børnesagkyndig undersøgelse eller en forældrekompetenceundersøgelse."

"Når der i dag er gået 10-15-18-20 måneder, så kan sagens sendes til retten, og så kan retten træffe afgørelse. Sådan er det nu, og sådan er det også tanken, det skal være i fremtidens Familieretshus. Og uanset om ventetiderne bringes ned, så ændrer det ikke ved, at de her familier først og fremmest har brug for en afgørelse hurtigt. En afgørelse der siger, sådan her bliver det."

"Og med den erfaring for øje har det hele tiden, også før reformen, været vores opfattelse, at højkonfliktsagerne passer ikke ind i den struktur, som Famileretshuset vil levere. De her sager skal sendes direkte i retten.”

 

Problemet er ikke løst i fremtiden

Anne Broksø bringer Familieretshusets egen analyse i spil. Den der i praksis er udfærdiget af det eksterne Oxford Research, der har interviewet familierne og derudfra indsamlet og struktureret data.

”Og hvis du kigger på Oxford-analysen (der altså tegner et konkret billede af brugernes oplevelse af hvad der svarer til fremtidens service, red.), så er præmissen for den analyse, at det er 73 familier, der er valgt ud, og hvis de sagde ja til at være med i den (analysen der baserer sig på pilotprojektet med 73 familier, red.), så sprang de hele ventelistesystemet over. Og selv om de har sprunget over, så kan du se, at højkonfliktsagerne siger, at deres konfliktniveau ikke er blevet lavere af at komme i Familieretshuset. Det er præcis det, Oxford-analysen slår fast."

Efter de ord vender Anne Broksø tilbage til det med visionen, som hun ikke mener, de deler og heller ikke hverken kan eller skal dele.

"Så siger Jacob Buch, jamen om lidt skal de ikke vente så længe. Jeg siger stadigvæk, hvorfor skal de overhovedet derind. Og det er hele mit ankepunkt, som det også var før reformen. Og det er derfor, jeg siger, at vi ikke har en fællesvision om, at den her reform er god."

"Min påstand er, at det ikke bliver bedre lige om lidt, og at samfundet poster alt for mange penge i det her system uden, at det bliver rigtig godt.”

AnneBroksø-4

Og så vender Anne Broksø tilbage til det med kamppladsen med en pointe, hvor hun tilsyneladende efterlyser en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at have med højkonflikt-ramte familier at gøre.

”Det er jo parterne i de røde sager, der kæmper, og det er en del af hans job at leve i den kampplads. Når vi er i de der konflikter, så er det naivt at forestille sig, at man kan komme af med den kampplads. Og de forældre skal hurtigt over og få truffet en afgørelse. En dommer, der beslutter, at sådan her er det for dig, og sådan her er det for dig, og nu skal I tie stille. Det får dem ikke til at samarbejde, men jeg taler om dem, der er uden for pædagogisk rækkevide i forhold til et samarbejde."

Anne Broksø fortsætter og omtaler iøvrigt primært Jacob Buch ved kun hans fornavn.

"Det kan godt være, at Jacob har ret i, at vi fra 2023, eller hvornår det nu er, kun skal vente fire uger på et møde i Familieretshuset - eller hvad der nu er deres målsætning. Men selv hvis han har ret, så siger jeg bare, at i højkonfliktsag, hvor mor og far står og hiver i barnet, der er ved at blive revet midt over, der er det eneste, der er brug for, at nogen siger sådan og sådan her, så hjælper det jo ikke, at vi skal bruge måneder i Familieretshuset."

"Den kampplads kan vi ikke pille væk; hverken vi advokater, Familieretshuset, psykologerne eller dommerne. Når vi er der, hvor mor ikke vil tage imod børnene, fordi de har tøj på fra far, og de skal vaskes og skrubbes igennem for alt, hvad der handler om far, før hun overhovedet vil give dem et kram - så hjælper det ikke at mødes til noget konfliktmægling."

”Så selv om vi måtte nå der til,”

siger Anne Broksø og henviser tilbage til ambitionerne om nul ventetid og fremtidens store udvalg af tilbud til de højkonfliktramte og fortsætter:

”så tænker jeg bare ikke, det er den rette måde at behandle højkonfliktsagerne. De hører hjemme i retten - og det gør deres forberedelse også.

K-NEWS: Er der noget, I kunne gøre bedre for skabe bedre samarbejde, som jo er noget af det, Jacob Buch mener, kan gøres bedre?

”Nej. Hvis jeg ikke havde læst jeres artikler, og du havde ringet og spurgt, om vi har et samarbejde, så ville jeg jo have sagt ja.  Jeg opfattede faktisk det, vi havde sammen, som et samarbejde.”

K-NEWS: Er der noget, I skal gøre anderledes?

"Jeg synes, mine medlemmer hjælper med at nedtrappe konflikterne og kun kæmper de kampe, som kan give mening og virkelig forsøger at få afværget de kampe, som ikke giver mening."

"Og jeg synes, det bliver meget svært at forholde sig til, når jeg læser det, Jacob siger. Og når du så spøger ham, hvad vi advokater skal gøre anderledes, så siger han, det vil jeg ikke gå ind på. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi skulle gøre anderledes, end det vi gør. For jeg synes jo, vi er konfliktnedtrappende".

 

Ingen svar i det rådgivende udvalg

I sidste artikel med vicedirektør Jacob Buch, spurgte vi ham, hvad det er han efterlyser fra advokaterne, hvad det er han synes, de andre skal gøre anderledes. Samme spørgsmål får Anne Broksø.

K-NEWS: Hvad skal Familieretshuset gøre anderledes?

Anne Broksø holder for første gang i det i alt 40 minutter lange interview en pause. Helt præcis seks sekunders tænkepause inden hun svarer.

”Altså det er jo klart, jeg synes jo, Familieretshuset skulle være med til at sige til politikerne, at denne her reform den holder ikke, duer ikke, vi kan ikke behandle højkonfliktsagerne på den måde, vi har troet, var den bedste måde. Vil I lave reformen om?"

"Det tror jeg ikke kommer til at ske, men - når nu du spørger mig - det ville være optimalt."

"Og så tænker jeg, altså jeg undres - men jeg er simpelthen så gammeldags og irriterende kedelig, at jeg har ikke lavet andet i mit liv end at være advokat, så jeg har ikke forstand på offentlig forvaltning, jeg undres over, at man kan proppe 120 millioner mere ind i et system, end man havde før, og så står vi tilbage med at have det sådan her. Og derfor kan man jo godt spørge, om der er noget helt strukturelt forkert i Familieretshuset. Når jeg kigger på stillingsopslag, så virker Familieretshuset som et sted hvor rigtig mange medarbejdere ikke holder særlig lang tid."

K-NEWS gentager spørgsmålet fra før.

"Hvad skal der gøres anderledes, spørger du. Jeg sidder jo i Familieretshuset rådgivende udvalg, og jeg har stillet nogle spørgsmål netop for at kunne komme med gode ideer til, hvordan man kunne hjælpe. Jeg har bl.a. spurgt ind til, hvor mange møder medarbejderne holder fysisk i dag ift. det de holdt i statsforvaltningen og hvor mange hjemmearbejdsdage. For jeg tror, der er klart færre møder i dag. Hvor mange sager når I at behandle osv. osv., har jeg spurgt. Og der har man valgt fra Familieretshusets side at sige, det vil de ikke koncentrere sig om at svare på lige nu."

"Så når du spørger mig hvad der kan gøres, så er jeg bare nødt til at sige, jeg ved det ikke. Og jeg ved ikke nok om, hvad der foregår på gangene til, at jeg kan komme med en gylden løsning. Men da jeg jo ikke får svar på mine spørgsmål, så er det ganske vanskeligt.”

Derfor kan man jo godt spørge, om der er noget helt strukturelt forkert i Familieretshuset

K-NEWS har forespurgt Familieretshusets direktør Annette Hummelshøj om et interview, blandt andet for at forelægge hende Anne Broksø's udtalelser om, at hun i det rådgivende udvalg har stillet de nævnte spørgsmål og ikke fået svar.

For Familieretshuset skal selvfølgelig have mulighed for at også at tage til genmæle. Vi har ikke inden publiceringen af denne artikel nået at få et interview i stand, så det følger vi op med i en kommende.

AnneBroksø-2

 

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak