Journalister: Ophæv forbuddet mod optagelse af lyd og billede ved retsmøder

Fredag den 28. september sad en mand tiltalt ved Retten i Aarhus for en stribe færdselsforseelser.

Sagen blev dækket af en journalist fra Jyllands-Posten, som havde medbragt en tændt diktafon, som han anvendte til at optage retsmødet – i strid med forbuddet mod at optage eller transmittere billeder og lyd under retsmøder efter retsplejelovens § 32.

Journalistens forseelse blev opdaget, og han blev efterfølgende politianmeldt af den tiltaltes forsvarsadvokat, Peter Secher, bl.a. fordi journalisten tilsyneladende efterlod sin tændte diktafon på sit bord under en pause.

Sagen blev taget op i fagbladet Journalisten, og efterfølgende har forbuddets relevans været diskuteret blandt journalister. Er forbuddet forældet og skal fjernes, eller bør man i hvert fald tillade journalister at optage lyd til eget brug for at reducere faktuelle fejl, når journalisten sidder tilbage på redaktionen og skriver sin retsreportage?

Formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, har noteret efterlysningen fra flere af hans medlemmer, og han vil gerne arbejde for at få forbuddet ophævet med afsæt i, at mediernes arbejdsmetoder i langt højere grad end tidligere bygger på audiovisuelle udtryksformer. Og den udvikling vil fortsætte.

Men hvad er der på spil?

Forbuddet mod optagelse og transmittering af lyd og billede fra retsmøder indførtes i 1999 på baggrund af en betænkning om forholdet mellem retterne og pressen, som et ekspertudvalg bestående af medlemmer fra både juraen og pressen havde barslet med.

Ved reglens indførelse skete der en afbalancering mod hensynet i Grundlovens § 65, der bestemmer, at der i videst muligt omfang skal være offentlighed i retsplejen. Medierne spiller en væsentlig rolle i at sikre den brede offentligheds adgang til retsmøder og dermed offentlighedsprincippet i praksis, hvorfor der også tages vidtstrakte hensyn til pressen.

Skal man vidne i retten, er det måske noget, man kun prøver én gang i livet, og man er alene af den grund under stort pres allerede

"I udvalget var der en grundlæggende bekymring for, at optagelse og transmittering af lyd og billede kunne få en negativ betydning for den måde, arbejdet i retten foregår på, og at man ikke kunne opretholde den ordentlighed, der skal være omkring afviklingen af retsmøder. Skal man vidne i retten, er det måske noget, man kun prøver én gang i livet, og man er alene af den grund under stort pres allerede. I udvalget ønskede man ikke at sætte vidner og tiltalte under større pres end højst nødvendigt," fortæller ph.d. Henning Fuglsang Sørensen, lektor ved Syddansk Universitets juridiske institut og underviser i strafferet.

Forsvarsadvokat Peter Secher, der politianmeldte journalisten, er tilhænger af maksimal åbenhed, forudsat at der tages vidstrakte hensyn til de mennesker, som ikke er vant til retssystemet og medierne.

"I USA foretager man lydoptagelser i Supreme Court af de afsluttende procedurer, der efterfølgende offentliggøres på nettet. Det øger åbenheden og giver et godt indblik i en given sag," siger Peter Secher, der således gerne ser en lempelse af det absolutte forbud, så væsentlige elementer kan lyd- og billedtransmitteres.

En fuld ophævelse vil derimod kunne tilsidesætte de åbenbare beskyttelseshensyn, som forbuddet repræsenterer, og som udvalget også varetog i slutningen af halvfemserne.

Jeg oplever, at nogen er meget sårbare og bliver påvirket bare ved, at en skoleklasse kommer ind og skal overvære retsmødet

"Slagsiden er, at hvis man giver adgang til at optage tiltalte og vidner i deres allermest udsatte øjeblikke, og det efterfølgende gøres offentligt tilgængeligt, så vil man føle sig endnu mere udleveret, end man allerede føler det i situationen. Jeg oplever, at nogen er meget sårbare og bliver påvirket bare ved, at en skoleklasse kommer ind og skal overvære retsmødet," siger Peter Secher.

Ifølge Henning Fuglsang Sørensen var udvalget i sin tid også bekymret for, at en åbning af mulighederne for lyd og billede ville være en glidebane for en mere uetisk presseadfærd.

Den opfattelse deler Peter Secher og henviser til, at lyd og billede fra de dele af retsmødet, som forekommer non-informativt vil blive klippet væk, og at væsentlige nuancer vil gå tabt. Det der står tilbage vil næppe afspejle virkeligheden.

"Tilbage står kontrasterne, og vi vil få en gengivelse af retsmødet, hvor kanterne er skåret allerskarpest op. Nuancerne fortaber sig," vurderer Peter Secher.

Værdighed frem for cirkus

Det er en bekymring, som anerkendes både af Lars Werge og af journalist på Ekstra Bladet Sune Fischer, der er formand for Retsreporternes Forening. Fischer siger til fagbladet Journalisten, at der skal være en vis værdighed over retsmøderne, og at det ikke må udvikle sig til et cirkus. Hans synspunkt er indtil videre hans eget som privatperson, da emnet ikke har været drøftet i foreningen endnu. Det sker først på generalforsamlingen i december.

Henning Fuglsang Sørensen synes ikke, der er grund til at slække på beskyttelseshensynene i forhold til vidner og tiltalte, men han mener, det kan være relevant at se på, om der kan ske en vis lempelse af forbuddet.

"Man kunne godt overveje at øge offentlighedsprincippet vedrørende de professionelle aktørers medvirken, således at lyd- og billedoptagelse blev tilladt for så vidt angår anklageskrift, procedurer og domsafsigelse," mener Henning Fuglsang Sørensen.

Til at understrege pointen om styrket åbenhed i forhold til de professionelle aktørers virke, henviser Fuglsang til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol webcaster sine hovedforhandlinger.

Bagsiden ved en sådan friere adgang til lyd- og billedoptagelse kan være en potentiel påvirkning af processen, idet forsvarere og anklagere i visse tilfælde kunne tænkes at ændre adfærd for at tage hensyn til den efterfølgende offentliggørelse.

Nogle ville være mindre objektive og hårdere i filten, fx hvis de kan se, at deres adfærd og optræden kan have en kunderekrutterende effekt

"Nogle ville være mindre objektive og hårdere i filten, fx hvis de kan se, at deres adfærd og optræden kan have en kunderekrutterende effekt," siger Peter Secher.

Hensynet til vidner og tiltalte relaterer sig som udgangspunkt til det pres, mediedækningen og offentliggørelsen vil have. Den rene anvendelse af en diktafon som en lydoptagelse til eget brug for journalistens hukommelse synes ikke umiddelbart at medvirke til at påvirke vidner og tiltalte.

"Jeg har svært ved at se det problematiske i at tillade det, så længe det for journalisten blot er en elektronisk notesblok, men når jeg alligevel er skeptisk, er det på grund af risikoen for, at en sådan lydfil kan sprede sig til offentligheden eller til bredere kredse," siger Henning Fuglsang Sørensen.

Lars Werge anfører, at normerne og pressens arbejdsredskaber ændrer sig over tid. Det kræver, at man indimellem kigger på reglerne og forholder sig til argumenterne påny.

"For 20 år siden var det normalt, at journalister tog noter, men i dag er det overalt helt almindeligt at optage en samtale. Jeg tror, yngre journalister måske synes, det er underligt, at man ikke må anvende diktafon eller båndoptager i retsbygningen, når man må bruge den alle andre steder. Der er en anden forventning i dag, så lad os tage snakken om ikke reglen skal moderniseres," siger Lars Werge fra Journalistforbundet.

Peter Secher er betænkelig ved at give adgang til, at journalister til eget brug kan optage retsmødet, bl. a. på grund af risikoen for, at optagelserne lækker. Alligevel støtter han forslaget.

"Jeg synes, at retsreportagerne generelt lider af så væsentlige mangler, at fordelene opvejer ulemperne," siger forsvarsadvokaten.

Journalistforbundet vil bringe forslaget om modernisering op på det næste møde i forbundets mediepolitiske udvalg med henblik på en diskussion af sagens argumenter.