Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathilde Skov Jensen


I en ny analyse langer den juridiske tænketank Justitia ud efter Udbetaling Danmark. Ifølge den netop udgivne rapport har Udbetaling Danmark systematisk overvåget størstedelen af de danske borgere.

Udbetaling Danmark fik sin start i 2012 og skulle varetage udbetaling af ydelser som boligstøtte, barselsdagpenge og førtidspension. Målet var at sikre en effektiv og bedre kontrol af de offentlige ydelser. Men gennem årene har Udbetaling Danmark fået beføjelser til at behandle oplysninger om stort set alle danske borgere, herunder også at samkøre oplysninger om størstedelen. Sådan konkluderer Justitia i deres rapport, som bunder i en større juridisk interesse i den ydelsesudbetalende myndighed.

...hvad vi ikke vidste var, at der i praksis er tale om behandling af oplysninger om stort set alle danskere

”Vi har interesseret os for Udbetaling Danmark før, fordi det er den myndighed i Danmark, som overvåger allerflest borgere. Det vidste vi på forhånd, men hvad vi ikke vidste var, at der i praksis er tale om behandling af oplysninger om stort set alle danskere”, fortæller advokat og vicedirektør hos Justitia Birgitte Arent Eiriksson til K-News.

 


Ikke kun kontrol med intern data

Birgitte Arent Eiriksson og Justitia har i forbindelse med analysen fået aktindsigt fra Datatilsynet. Og her har det vist sig, at det ikke kun er de ca. 2,4 mio. borgere, Udbetaling Danmarks sender ydelser til, som de holder øje med. Justitias rapport afslører nemlig, at Udbetaling Danmarks samlede opgaver og beføjelser medfører, at de i praksis behandler oplysninger om hele Danmarks befolkning. Der er tale om mange forskellige oplysninger og datakilder, herunder kommuner, arbejdsløshedskasser, sygehuse, læger, psykologer,pengeinstitutter og arbejdsgivere. Det er de fuldt tilladt rent juridisk via særlige beføjelser i en særlig lov om Udbetaling Danmark. Ifølge vicedirektøren hos Justitia bør man dog have andet end nationale lovhjemler for øje:

”Udbetaling Danmark har lovhjemmel til alt det, de gør, men efter min opfattelse kommer det nemt i strid med menneskerettighederne. Og så mener jeg, at man bør se på andet end det rent lovmæssige – passer det samfund, vi er ved at bygge op, med det samfund vi har og ønsker at have i Danmark?”, fortæller hun til K-News.

Lovbeføjelserne har betydet, at Udbetaling Danmark har indhentet og videregivet borgeres oplysninger fra andre myndigheder om bl.a. boligforhold, ferieforhold, økonomiske forhold og helbredsmæssige forhold. En stor del af oplysningerne er også blevet samkørt på tværs af offentlige og private registre. På baggrund heraf har de forsøgt at finde uoverensstemmelser. Hvis noget har set mistænkeligt ud, er oplysninger sendt videre til deres egen kontrolafdeling eller andre myndigheder for at opklare, om der kunne være tale om fejl eller snyd.

 


Et spørgsmål om proportionalitet

Justitias analyse fastslår, at Udbetaling Danmark i 2017 fandt 705 sager på deres egne områder med fejl eller snyd, hvoraf kun 25 endte med en politianmeldelse. Det mener Birgitte Arent Eiriksson er et tegn på, at proportionalitetsprincippet ikke kan anses for opfyldt.

”Man overvåger størstedelen af den danske befolkning hver eneste uge for at finde de få personer, som skal have ændret deres ydelse. Det sker både uden samtykke, og uden at der er nogen konkret anledning. Derfor er det svært at se, at indgrebet kan opfylde kravet om proportionalitet.”

Og her er mit spørgsmål bare, om vi ønsker sådan et samfund?

Hun mener samtidig, at den form for kontrol og samkøring af data skader det danske retssamfund. Hun udtaler følgende til K-News:

”Mange undervurderer, hvilken indflydelse det har, når man som borger konstant bliver overvåget via databehandlinger. Det påvirker folks adfærd, når man ved, at deres oplysninger løbende bliver delt og samkørt. Det kan betyde, at deres privatliv pludselig kommer til skue. Man vil måske også ændre indstilling til de offentlige myndigheder og begynde at spørge sig selv, om de oplysninger, som man afgiver, kan blive brugt i en helt anden sammenhæng, som man endnu ikke selv er klar over. Og her er mit spørgsmål bare, om vi ønsker sådan et samfund?”

Og dette spørgsmål forholder også lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt sig til:

”Vi har skridt for skridt bevæget os ned ad en vej, hvor jeg tror, at det er ret meningsløst, at vi fastholder en illusion om borgernes ret til privatliv, fortrolige tillidsrelationer eller egne data i forhold til det offentlige. I hvert fald for de borgere, der kommer i berøring med velfærdsstaten – og det gør de udsatte og størstedelen af middelklassen”, siger hun til Information.

 


”Vagt i gevær”

Justitias rapport har et nutidigt og et fremtidigt sigte, forklarer Birgitte Arent Eiriksson. På rapportens sidste sider er en række anbefalinger til, hvordan myndigheder fremover bør arbejde med kontrol af offentlige ydelser.Justitia anbefaler, at man ikke skal lave bagudrettet kontrol, som Udbetaling Danmark primært har kørt. Derimod skal man fokusere på det tidspunkt, hvor borgeren ansøger om en ydelse, og de gange hvor borgeren oplever store ændringer i livet, som kan have betydning for den ydelse, de får.

Ifølge Birgitte Arent Eiriksson vil Justitia følge op, hvis der kommer nye lovforslag, men hun spiller også bolden videre til Christiansborg:

”Jeg kunne godt tænke mig en mere fyldestgørende vurdering af, om Udbetaling Danmarks nuværende databehandling er i strid med vores ret til privatliv. Ud fra de oplysninger, jeg har, ser det sådan ud. Men en fyldstgørende vurdering vil kræve oplysninger, som vi hos Justitia ikke kan få. Så der er en række ubesvarede spørgsmål, som jeg håber embedsmændene og Beskæftigelsesministeren vil kigge på.”

Til en artikel i Information skriver Beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, i et skriftligt svar:

”Jeg synes, at det giver god mening, at der er en sund kontrol, så vi sikrer, at borgere ikke kan snyde sig til ydelser, som de ikke er berettiget til. Men det skal selvfølgelig være inden for reglerne for den enkeltes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Rapporten fra Justitia virker interessant, og derfor har jeg bedt embedsværket om at se nærmere på rapporten og dens konklusioner.”

jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke nogen råber vagt i gevær, vil udviklingen fortsætte og betyde, at Udbetaling Danmark får flere beføjelser og kan overvåge i et endnu større omfang

Og den undersøgelse håber Birgitte Arent Eiriksson, at Beskæftigelsesministeriet vil sætte gang i. Ellers kan det betyde endnu mere overvågning – og det er netop det, Justitia har ønsket at sætte en stopper for med analysen:

”Der har været stort fokus på kontrol gennem flere år, og hvordan man indretter samfund og lovgivning efter øget kontrol. Så jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke nogen råber vagt i gevær, vil udviklingen fortsætte og betyde, at Udbetaling Danmark får flere beføjelser og kan overvåge i et endnu større omfang.”

Del

Justitia: Udbetaling Danmarks overvågning har taget overhånd


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak