Foto: Shutterstock

I USA har man valgt at afskedige mere end 300 medarbejdere gennem kunstig intelligens, fordi de ikke var effektive nok. Det er kommet frem i forbindelse med en sag om en medarbejder, der har følt sig uretmæssigt fyret hos Amazon, oplyser DR.

I dokumenterne fra sagen fremgår det, at Amazon har et automatiseret system, der holder øje med medarbejderens arbejdsindsats samt hvor meget tid medarbejderen bruger på pauser. Hvis de ikke lever op til standarderne, får de et par automatisk genererede advarsler, inden de bliver afskediget.

Hvis man spørger managing partner hos Horten med speciale i ansættelsesret, Finn Schwarz, så vil man i Danmark potentielt godt kunne slippe afsted med at bruge samme model som arbejdsgiver så længe ansættelsesforholdet har varet under 1 år og så længe, at der er tale om funktionærer:

”Hvis man tager de mennesker, der er omfattet af funktionærloven, så gælder det for dem, der har været ansat i under et år, at man godt kan opsige uden en saglig begrundelse. Her vil der ikke være nogen usaglighedskompensation at hente, selvom man ikke kan sagliggøre opsigelsen. Så hvis man forestiller sig, at man har en kunstig intelligens der holder øje med medarbejdere, og man på baggrund af den kunstige intelligens vil gøre op om x, y og z, der har været ansat i under et år, skal afskediges, så vil det ikke kunne angribes efter funktionærloven”, fastslår han.

Hvis der er tale om mennesker, som af den ene eller anden årsag er omfattet af anden lovgivning f.eks. forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven så gælder der et andet sæt regler. Ligesådan vil billedet se anderledes ud, hvis medarbejderen har været ansat i mere end et år. Ifølge Finn Schwarz kommer den kunstige intelligens til kort, når vi løber ind i de her undtagelser, hvor der er brug for en menneskelig vurdering:

”I forhold til godtgørelseskrav i forbindelse med uberettiget afskedigelse, kan der f.eks. i visse tilfælde ligge en bevisbyrde hos arbejdsgiveren. Hvis man så har outsourcet til AI, så har man ikke længere selvstændigt tænkt over de her ting, og det kan blive en udfordring, hvis man skal fremlægge beviser i en sag”, siger han.

 

I Danmark ville man ikke nødvendigvis kunne få medhold i en sag som denne

Hvis man konverterer sagen om Amazon til Danmark og forestiller sig, at sagen kører mellem en dansk arbejdsgiver og en dansk arbejdstager, så er Finn Schwarz ikke sikker på, hvorvidt arbejdstageren ville kunne få medhold:

”Jeg er ikke sikker på, om man ville få medhold i, at sådan en afskedigelse, som i sagen med Amazon, er uretmæssig herhjemme. Vel og mærke hvis det, der står i advarslerne, er rigtigt”, fortæller han og uddyber:

”I min verden handler det her om hvorvidt medarbejderen i processen har mulighed for at forsvare sig. Men hvis medarbejderen ikke har nogle forklaringsmodeller og ikke yder det samme som andre, så vil de også i ’det virkelige liv’ med eller uden kunstig intelligens have risiko for at blive opsagt”

Man vil således som arbejdstager i Danmark altid kunne kræve en dialog med sin arbejdsgiver i forbindelse med en advarsel eller irettesættelse, og det vil kræve en dialog, som kunstig intelligens ikke kan håndtere. Ifølge Finn Schwarz er det end ikke særlig sandsynligt, at man fra domstolenes side ville synes, at den her form for afskedigelse er i orden i en sag som den med Amazon:

”Det vil nok tage noget tid før man fra domstolenes side synes, at det er i orden at modtage to skriftlige advarsler på en e-mail fra en kunstig intelligens, og så har arbejdsgiveren ’varslet’ en afskedigelse”, fortæller han.

Del

Kunstig intelligens hos Amazon fyrer 300 medarbejdere - lovmæssigt ville der intet være til hinder for lignende sager i DK


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak