Foto: Pressefoto af Birgitte Eiriksson og screenshot af høringsbrev fra Digitaliseringsstyrelsen
Hvis man som borger gerne vil fritages for digitale selvbetjeningssystemer, skal man henvende sig hos den relevante myndighed og begrunde sit behov for et analogt alternativ.
Og det skal man hver evig eneste gang, hvad enten det gælder jobcentrenes system, Selvbook, eller når man skal anmelde flytning i folkeregisteret, da de forskellige områder har forskellige særlove.
Men det vil Digitaliseringsstyrelsen nu lave om på. De er afsender på et udkast til et lovforslag, der skal gøre det lettere for digitalt udsatte borgere at komme i kontakt med det offentlige på anden vis. Ifølge lovforslaget vil borgere, der er fritaget for Digital Post, have krav på også at blive fritaget for andre digitale selvbetjeningsløsninger. Derved spares borgeren for at begrunde sit analoge behov, og i stedet bliver processen automatiseret.
Regler i særlovgivningen bevares dog, herunder om der er tale om undtagelse fra gang til gang, i sagsforløb eller en varig fritagelse. En fritagelse for Digital Post skal dog anses som et objektivt kriterie, der gælder på tværs af lovgivningen.
”Lovforslaget omfatter således kun borgere, der er fritaget for Digital Post. På baggrund af dialog med relevante ældre- og handicaporganisationer og kommuner, vurderes denne løsning at være tilstrækkelig, da det formodes, at langt de fleste, der reelt ikke er digitale, er fritaget for Digital Post,” skriver Digitaliseringsstyrelsen i høringsbrevet.
Langt fra en tilfredsstillende løsning
Sidste sommer udkom den juridiske tænketank Justitia med en rapport omhandlende retssikkerheden for digitalt udsatte borgere. Ifølge rapporten er omkring 7,5 procent af befolkningen fritaget for Digital Post, men op mod 25 procent er i realiteten digitalt udsatte. Det vil sige, at de enten har brug for hjælp i større eller mindre grad, eller slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse.
Derfor er lovforslaget heller ikke tilstrækkeligt, mener Birgitte Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia.
”I virkeligheden rydder man bare op i de forskellige myndigheders forskellige praksisser og kriterier, hvilket er fint. Men det hjælper ikke borgerne særlig meget, fordi andelen af digitalt udsatte er større end dem, der er fritaget for Digital Post. Samtidig skal borgerne stadig aktivt søge om fritagelse fra hvert enkelt digitalt selvbetjeningssystem,” siger Birgitte Eiriksson og pointerer:
”Det er et lille skridt, men vi er langt fra at have en tilfredsstillende løsning.”
Digitale løsninger burde være frivillige
I rapporten kommer Justitia med ti anbefalinger, der skal styrke retssikkerheden for digitalt udsatte. Den mest samfundsændrende anbefaling er at gøre digitale selvbetjeningssystemer til et servicetilbud frem for en pligt. Det vil sige, at alle borgere som udgangspunkt skal være i kontakt med det offentlige analogt. Og så kan man vælge de forskellige digitale løsninger til, hvis man vil.
Hvis ikke det implementeres, bør det i det mindste være muligt at ansøge om et ’digitalt fripas’ ifølge Justitia. Hvis en borger får fripasset, bliver vedkommende fritaget for Digital Post og alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Med Digitaliseringsstyrelsens lovforslag, som nævnt, skal borgere fortsat ansøge om fritagelse for hvert enkel selvbetjeningsmulighed.
”Vi er langt fra vores anbefalinger. Vi synes stadig, at de digitale løsninger skal være frivillige, for det vil også tvinge myndighederne til at lave gode it-løsninger med borgeren i centrum. Samtidig må det formodes, at langt de fleste borgere stadig vil vælge at være digitale, fordi det er hurtigere og mere fleksibelt,” siger Birgitte Eiriksson.
Hun havde håbet på et lovforslag, der mindede om Justitias digitale fripas, fordi hvis man ikke benytter sig af Digital Post, så vil andre selvbetjeningssystemer sjældent være relevante.
Samtidig bør en fritagelse for Digital Post heller ikke være det, der afgør, om man er digitalt udsat eller ej. Derfor undrer hun sig også over, at man i lovforslaget kun nævner, at man har snakket med ældre- og handicaporganisationer.
”Gruppen af digitalt udsatte består af mange typer mennesker og mange typer udfordringer. Der er masser af andre mennesker, der har udfordringer i livet og i den digitale verden, som ikke er omfattet af disse interesseorganisationer,” siger Birgitte Eiriksson.
K-NEWS har forsøgt at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen. De ønsker ikke at svare på vores spørgsmål og henviser i stedet til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.