Skrevet af Redaktionen


Kunstig intelligens er her allerede. Den kan f.eks. gennemsøge tusindvis af domsafsigelser på sekunder, den har vundet over verdens bedste skakspiller og på sigt vil teknologien ud fra data præcist kunne diagnosticere syge patienter og køre vores biler for os. Teknologien skaber muligheder, som for mange måske længe blot har været fjerne fremtidsscenarier, men den vækker også bekymring hos flere eksperter og forskere, der frygter at teknologien løber løbsk, og at vi mister grebet.

Microsofts danske direktør, Marianne Dahl Steensen, har opfordret de danske politikere til at skabe mere tillid til teknologien gennem øget regulering. I april meldte EU-kommissionen ud, at man har ambitioner om at gå i forreste linje i forhold til udviklingen af den nye teknologi. Men hvad er det for en lovgivning, der skal skabe de bedste rammer for udviklingen af AI? Hvordan skaber man lovmæssige rammer, som ikke risikerer at kvæle udviklingsmulighederne? Det sætter vi spot i denne uge.

Med i studiet er partner og advokat med speciale i bl.a. digital forvaltning hos Kammeradvokaten, Jakob Kamby, og partner og advokat med speciale i IT og outsourcing fra Plesner, Niels Christian Ellegaard.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak