16. juni 2022 - Forvaltningsretskonference 2022

Menneskerettighederne kan være til stor hjælp i forvaltningsretlige sager


Der er en høj grad af overlap mellem forvaltningsretten og Den Europæiske Menneskeretskonvention, og det kan være et vigtigt juridisk instrument, når borgere bliver fanget i lange sagsbehandlingstider i sager mod f.eks. kommunen. Det mener ph.d. og lektor Louise Halleskov, der i sidste uge holdte oplæg ved Forvaltningskonferencen 2022 i Aalborg

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Louise Halleskov ved konferencen i Aalborg (foto: Rasmus Lehmann Hylleberg/K-NEWS)

 

Sagsbehandlingstiderne er lange, når borgerne havner i sager mod offentlig myndighed. Både i forhold til de administrative afgørelser i kommunerne, men også når disse sager føres videre til domstolene. Og her kan artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen være et vigtigt værktøj, hvis man som borger oplever lange sagsbehandlingstider i forvaltningssager ved domstolene, mener Louise Halleskov, lektor og adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Artikel 6 lyder:

"Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse".

Og netop retten til en retfærdig rettergang kan altså gøres gældende i sager, hvor borgeren bliver fanget i en sag mod forvaltningen, som ved domstolene har en alt for lang sagsbehandlingstid.
Det er ikke uopdaget land, at EMRK i flere tilfælde trumfer forvaltningsretten. Men ifølge Louise Halleskov er det vigtigt, at både jurister i forvaltningen og domstolene har netop EMRK for øje i deres sagsbehandling.

 

Det mudrede overblik

Hvor lange sagsbehandlingstiderne egentlig er i den offentlige forvaltning, er noget nær umuligt at få et samlet overblik over. Og det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, mener man hos tænketanken Justitia, der i februar i år udgav en større analyse om kommunernes sagsbehandlingstid. Her kunne ingen af de 88 kommuner, som indgår i rapporten giv et klart overblik over, hvor lang gennemsnitlig sagsbehandlingstid de havde.

"I langt hovedparten af de kommunale sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstidens rimelighed beror derfor på en konkret vurdering i den enkelte sag. Samtidig kan det være meget vanskeligt for borgerne at fremskynde sagsbehandlingen, når en sag trækker ud, ligesom det er begrænset, hvad borgeren kan få ud af at klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse. Dertil kommer, at det er meget vanskeligt at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene for lang sagsbehandlingstid", lyder det i resuméet af rapporten.

Hos Folketingets Ombudsmand har man tidligere udgivet en vejledning, der klart slår fast, at alle sager i forvaltningen skal behandles inden for 'rimelig tid'.

"Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.
Myndighederne skal give borgerne underretning, hvis en sag ikke kan afgøres inden for kortere tid, eller hvis sagen tager længere tid end sædvanligt. Der skal i så fald oplyses om, hvad sagen beror på, og så vidt muligt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge", står der i vejledningen. Men konkret hvor lang tid en forvaltningsretlig sag bør tage, det kommer hverken vejledningen fra Ombudsmanden eller rapporten fra Justitia ind på.

 

Hvad er rimelig frist?

På Forvaltningskonferencen 2022 i Aalborg i sidste uge fortalte Louise Halleskov om de juridiske overlap, som i hendes optik eksisterer mellem forvaltningsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Her fremhævede hun særligt art. 6 i konventionen, som i mange henseender faktisk kræver kortere sagsbehandlingstider i mange af de forvaltningssager, som havner hos domstolene.

Administrative sager inden for forvaltningen kan dog også være på kant med art. 6, men kun når vi taler rigtig mange år, og det er yderst sjældent

 

"Hvad er rimelig frist – er der ’døde’ perioder, der ikke kan retfærdiggøres? Vurderingen af om den forvaltningsretlige sag er på kant med EMRK art. 6 skal ses ud fra en konkret helhedsvurdering, også i forhold til borgerens tilstand mv. Her vurderer man start fra indbringelse hos domstolene til slut hvor sagen ender", sagde Louise Halleskov fra scenen i Aalborg Kongrescenter.

Hun hæftede sig ved flere eksempler, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har brugt netop art. 6 som argument for at omstøde forvaltningsretssager, der simpelthen har taget alt for lang tid.

Men mange forvaltningsretlige sager kommer ikke så langt, men ender i mængden af administrative afgørelser hos de enkelte kommuner. Og her skal der rigtig meget til, før de kan omstødes i relation til bestemmelsen i artikel 6 om en fair og retfærdig rettergang.

"Administrative sager inden for forvaltningen kan dog også være på kant med art. 6, men kun når vi taler rigtig mange år, og det er yderst sjældent", sagde Louise Halleskov. Og det skyldes, at art. 6 kun stiller begrænsede krav til forvaltningens egentlige sagsbehandlingstid, fortæller hun.

Louise Halleskov 2

"Mht sagsbehandlingstid stiller EMRK art. 6 kun begrænsede krav til forvaltningens sagsbehandlingstid. I stedet kan andre materielle EMRK-bestemmelser kræve, at forvaltningen har en hurtig sagsbehandling. Det gælder bl.a. EMRK art. 8 i mange sager på det sociale- og familieretlige område såsom sager om tvangsfjernelse og tvangsadoption af børn", siger hun til K-NEWS.

 

Artikel 8 og ny praksis

Og her er art. 8 også interessant at tage under behandling, siger Louise Halleskov. For ifølge art. 8, så har "enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Og som der står i Karnovs noter til artikel 8:

"Retspraksis om bestemmelsen er særdeles omfattende, hvorfor der i øvrigt henvises til speciallitteraturen. Bestemmelsen indeholder en beskyttelse mod indgreb i de nævnte rettigheder, jf. nærmere stk. 2. Bestemmelsen indeholder desuden positive forpligtelser fra staten til at beskytte de nævnte rettigheder, dels ved handlinger direkte over for private, dels ved statens beskyttelse af individer over for andre individer."

Der er ifølge Halleskov flere eksempler på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også skeler til art. 8, når vi snakker sagsbehandlingstider i forhold til særligt familie- og børnesager

"Her er der også eksempler på, at sagsbehandlingstiden i relation til art. 8 kan komme i spil. I sager hvor der er en særlig sårbar gruppe er der et underliggende krav om fleksibilitet og hurtig sagsbehandling i relation til disse sager. EMD markerer bl.a. at man skal løse sager af denne slags ud fra princippet om prioritet", siger Louise Halleskov.

Ifølge Ombudsmandens vejledning er det vanskeligt at opsætte egentlige målsætninger i forhold til sagsbehandlingstiderne, da sagerne divergerer i art og kompleksitet. Men:

"Det er imidlertid et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. En myndighed bør opstille målsætninger for, hvor hurtigt den tilstræber at behandle sager, hvor myndigheden skal træffe afgørelser i forhold til borgere og virksomheder", står der.

Selvom der ikke er egentlige krav om sagsbehandlingstid, er der god forvaltningsskik. Og her ser Louise Halleskov et skifte henimod, at forvaltningsretlige sager ført ved domstolene eksplicit skal have taget stilling til, hvordan den enkelte sag forholder sig til bl.a. art. 6 og art. 8 i EMRK, hvis sagen ikke skal afvises.

”Man skal ved en forvaltningsretlig afgørelse nationalt altid gøre det klart, at man har taget de menneskeretlige hensyn til efterretning og at man har haft disse overvejelser med, når man nationalt træffer sine afgørelser. Men det er ikke nok blot at nævne, at sagens begrundelse ikke er i strid med EMRK – der skal vurderes grundigt og udtrykkelig menneskeretlige afvejning og stillingtagen for, at det kan gå ved EMD."

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak