10/08/2022 - Lejeret

Ny lejelov mangler beskyttelse mod boligsvindlere


Selvom en ny lejelov er trådt i kraft, er det stadig primært udlejeren, som beholder de penge, lejeren betaler i depositum. Derfor har boligsvindlere stadig gunstige vilkår, mener advokat med speciale i lejeret, og han peger mod Storbritannien, der har fundet en smart løsning på problemet.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Foto: Jan Blicher Grunnet/merge, PR

 

En intens boligjagt er sat i gang, hvor en masse unge skal nå at finde nyt tag over hovedet inden studiestart. Denne sommer har lidt over 60.000 kommende studerende fået tilbudt en plads på en videregående uddannelse.

Ofte er det et slaraffenland for boligsvindlere, der ser deres snit til at udnytte unges desperation og snyde dem for store pengesummer, når eksempelvis et depositum skal betales. Og selvom en ny lejelov er trådt i kraft den 1. juli, er svindlerne på ingen måde blevet stækket, mener advokat og administrerende direktør i LEJKA Jan Blicher Grunnet.

”Den nye lejelov har ikke taget hånd om et af de største problemer – nemlig, at det stadig er udlejeren, som beholder de penge, lejeren betaler i depositum,” siger Jan Blicher Grunnet.

 

Svindlernes modus operandi

Jan Blicher Grunnet har et indgående kendskab til lejeret, og med sin virksomhed LEJKA har han skabt en digital platform, der skal hjælpe med alle juridiske aspekter i et lejeforhold. Derfor har han igennem årene set masser af unge mennesker, der bliver snydt.

”Gang på gang ser vi, at unge mennesker, der er desperate, kommer ud i situationer, hvor de har overført et depositum, og måske har de ikke nået at få tjekket tingene ordentligt, og så ser de aldrig pengene igen. Det er rigtig ærgerligt, og lige nu står vi i orkanens øje med studiestart om en måned,” siger han.

Typisk forsøger udlejersvindlerne selv at stille sig i offerrollen for at vinde tillid hos lejerne. De er bange for at blive snydt, lyder det, så derfor er det vigtigt, at de får overført et depositum, inden en lejeaftale kan blive aktuel, fortæller Jan Blicher Grunnet.

”Der er nogle som fremviser en bolig til måske 30 stykker og lader dem vide, at depositum og forudbetalt leje er på 20.000 kroner. På den måde kan en svindler hurtigt narre 30 gange 20.000 kroner ud af folk,” siger han.

Det er ikke ulovligt at bede om depositum, før en lejeaftale er skrevet under, men det kunne man med den nye lejelov have gjort noget ved.

”Generelt set kunne man som lovgiver have tænkt i nye baner for, hvordan vi dæmmer op for den her boligsvindel. Der kunne man måske have tænkt i, at udlejeren ikke må opkræve depositum, før en lejeaftale er skrevet under,” siger Jan Blicher Grunnet.

 

Den britiske løsning

Kigger man mod udlandet, er der dog løsninger på, hvordan det kan undgås, at et depositum havner i de forkerte hænder. I England og Wales er det lovpligtigt, at en uafhængig tredjepart holder depositummet.

Det hedder ’TDS Custodial Scheme’, og inden for 30 kalenderdage skal udlejeren beskytte depositummet hos en statsautoriseret ordning og informere udlejeren om, hvor deres indskud bliver beskyttet, og hvordan det vil blive forvaltet.

”Det vil sige, at lejeren betaler depositummet til tredjeparten, som derefter bekræfter det over for udlejeren. Hvis en udlejer har prøvet at snyde, og lejeren aldrig er flyttet ind, kan lejeren meget nemt få pengene tilbage fra tredjeparten. Det giver en sikkerhed,” siger Jan Blicher Grunnet og tilføjer:

”Denne model burde være lovpligtig i Danmark. Og det er egentlig bare en linje i lejeloven, der skal laves om, så der står: ’såfremt lejer ønsker det, skal depositum betales til en uafhængig tredjepart.’ Mere behøver man ikke.”

TDS-modellen koster heller ikke nogen skattekroner, da de er finansieret af rentegevinsten på depositummet.

 

Politikernes svigt

Samtidig er ens muligheder som lejer ikke til at prale af, hvis man bliver snydt, fortæller Jan Blicher Grunnet. Hvis en lejer bliver svindlet for eksempelvis sit depositum, er det ikke Huslejenævnet, men derimod politiet som skal behandle sagen. Ofte har de begrænsede ressourcer, hvor andre sager bliver prioriteret højere.

”Forestil dig, at du er 22 år, lige kommet til Aarhus, og de penge du har sparet op, siden du var 15 år, er blevet taget fra dig. Du kan gå til mig som advokat, og så kan vi prøve at føre en sag i fogedretten, men der kan svindleren erklære insolvens, og så kan vi ikke gå efter vedkommende i en periode. Hvis vedkommende benægter det, skal vi i byretten – så udsigten til at få pengene er utrolig lille,” siger han og fortsætter:

”Som lejer er ens retssikkerhed virkelig udfordret. Man er virkelig ude og hænge.”

Derfor mener Jan Blicher Grunnet også, at Folketinget ikke har gjort nok for at hjælpe alle de kommende studerende, der leder efter en bolig.

”Jeg synes, at politikerne har svigtet de unge mennesker. 100 procent. Man kunne have gjort det lovpligtigt med en uafhængig tredjepart til at holde depositummet som i England og Wales. De er kommet meget af det til livs, som vi stadig døjer med i Danmark,” siger han.

 

Indenrigs- og Boligministeriet: Ikke bekendt med nævneværdige problemer

K-NEWS har spurgt Indenrigs- og Boligministeriet, om man har overvejet at benytte sig af TDS-modellen i Danmark, og om man generelt kunne gøre mere lovgivningsmæssigt for at beskytte lejere mod boligsvindel.

I et mailsvar lyder det blandt andet, at "i ministeriet er vi ikke bekendt med, at reglerne i lejeloven om depositum generelt giver anledning til nævneværdige problemer."

Derudover har ministeren, Christian Rabjerg Madsen, ikke mulighed for at kommentere yderligere.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak