03/06/2022 - Lovgivning

Nyt EU-direktiv kaster webtjenester ud på dybt vand


Alle websteder, e-bøger, selvbetjeningsautomater til check-in og mobile apps skal fra 2025 alle overholde nye krav om tilgængelighed for personer med handicap. Loven kan udløse en hovedpine på størrelse med implementeringen af GDPR.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Foto: Screendump af lovteksten fra Folketinget sat sammen med Shutterstock-foto

Online tjenester skal fremover designes sådan, at folk med handicap kan tilgå dem på lige vilkår med brugere uden handicap, herunder bl.a. e-bøger, e-handelstjenester og apps.

Sådan lyder det i en ny lov, der blev vedtaget af Folketinget d. 17. maj, og som beror på et EU-direktiv, der skal sikre større tilgængelighed for brugere med handicap.

Den endelige lov er omfattende, og hvis man f.eks. arbejdede med e-handel kunne man godt tabe pusten lidt, når man scroller ned over de endelige krav, som loven udstikker for alle de områder, der er omfattet af loven. 

For ikke nok med at loven omfatter både e-bøger, e-handelstjenester, apps, betalingsautomater, selvbetjeningsautomater for check-in og netbanker, så er listen af krav til disse alenlang.

Bl.a. bliver det fra 28. juni 2025 et krav, at alt indhold præsenteret via disse sider og tjenester skal designes på en måde, som bl.a. tilbyder:

  • tekst til tale-teknologi,
  • mere end én sensorisk kanal gennem alternativer til syn, tale, hørelse og taktile elementer
  • alternativer til biometrisk identikation
  • produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres
  • en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres ved berøring,
    såfremt taster og kontakter er tilgængelige
  • en effektiv trådløs kobling til høreteknologier
  • produktet, når det anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver

 

Det nye 'GDPR'

Loven omfatter både software og hardware. Og helt konkret kunne man forestille sig, at denne nye lov kommer til at trække tænder ud hos virksomheder på samme måde som implementeringen af GDPR i 2018. 

Sådan lyder det fra direktøren hos Danske Forlag Christine Bødtcher-Hansen, som repræsenterer alle de forlag og tjenester, der stiller e-bøger og ikke mindst e-handelstjenester til køb og salg af bøger til rådighed. Hun ved ikke, hvordan det hele lander, da der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med den nye lov. Men som loven ser ud nu, så kan det få store konsekvenser for Danske Forlags medlemmer.

"Vi skal selvfølgelig imødekomme alt, der kan gøre det nemmere for personer med handicap at tilgå vores ydelser. Men der er ingen tvivl om, at det her bliver ekstremt administrativt tungt. Man kunne måske godt sige at der er en risiko for, at det her kan udvikle sig til at blive en form for nyt GDPR, når vi snakker administrativ implementering."

K-NEWS har været i kontakt med Sikkerhedsstyrelsen, som er den myndighed i Danmark, der er det primære kontrolorgan i forbindelse med den nye lov. 

Her fortæller en af styrelsens jurister, at nyhedsmedier som bl.a. K-NEWS ikke er omfattet af direktivet, ligesom informationsplatforme som bl.a. Karnovs heller ikke er. 

Men e-handelstjenesterne er altså omfattet. Og det vil sige alle webshops, der sælger varer på europæisk jord, ligesom applikationer til smartphones er omfattet af loven.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak