Skrevet af Rasmus Hylleberg


Plesner er det førende advokatfirma i hele Norden inden for rådgivning om fast ejendom. Det konkluderer ny international undersøgelse.

Tidsskriftet Euromoney gennemfører hvert år "Real Estate Survey", der sætter fokus på den internationale ejendomsbranche. Årets undersøgelse havde deltagelse af flere end 1.200 virksomheder fra 75 lande.

Plesner er på baggrund af resultaterne i undersøgelsen tildelt prisen som det førende firma inden for juridisk rådgivning både i Danmark og samlet for hele Norden & Baltikum. Og prisen betyder da også rigtig meget for firmaet, der ifølge dem selv har gennemgået en rivende udvikling de sidste år.

"Vi er glade for den anerkendelse, vi har fået fra ejendomsbranchen i Norden og de baltiske lande. Den seneste årrække har vi etableret os som en førende rådgiver, og vi har været inde i en rivende udvikling, hvor vi nu er over 50 medarbejdere, der udelukkende arbejder med ejendomssager", siger advokat og partner Jakob Schou Midtgaard, leder af Plesners Commercial Real Estate-team.

Plesners Commercial Real Estate-team har gennemgået en markant udvikling og tæller nu flere end 50 specialiserede medarbejdere. De seneste år har Plesner rådgivet i forbindelse med et stadig stigende antal køb og salg af ejendomsporteføljer særligt i Storkøbenhavn - og har rådgivet på en række ejendomsudviklingsprojekter og sager om erhvervslejeret.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak