02. juli 2021 - Barnets Lov 3

Politikerne har misforstået reglerne, som de er


Det er vanskeligt at se, hvor det nyskabende i den nye børnereform er, lyder konklusion fra flere eksperter på børneområdet, der alle ser skeptisk på reformen og dens manglende blik for juraen på området. For det er ikke nye regler og rettigheder, der er brug for, men at de nuværende regler rent faktisk bliver overholdt.

I en række artikler ser K-NEWS nærmere på aftaleteksten Børnene Først. Dette er tredje artikel.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Shutterstock


”En sludder for en sladder.”

Sådan lyder den kontante dom over indholdet i aftaleteksten til Børnene Først fra lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen.

Det er blot en af hendes ganske bramfrie formuleringer, når hun kritiserer aftaleteksten. Den slags kan du læse mere af i K-NEWS forrige artikel om Børnene Først, hvor vi sammenligner ordlyden fra den nye reform med de tidligere reformer fra blandt andet 2011.

Caroline Adolphsen vil dog gerne rose, at man fra politikernes side har forsøgt at sætte fokus på, hvordan man bedre kan hjælpe udsatte og anbragte børn.

”Jeg mener bare ikke, at det er det, man gør. Jeg kan godt se, hvad deres intention er, men jeg mener ikke, at de lægger op til at bruge de rigtige midler, og jeg mener, at de har misforstået reglerne, som de er nu, når de ønsker at ændre dem, på den måde de gør. Der er ikke noget til hinder for det, man gerne vil gøre, sådan som reglerne ser ud allerede,” siger Caroline Adolphsen, og tilføjer:

”Så længe de materielle betingelser er opfyldt, så er der ikke nogen processuelle krav, der forhindrer det. Der er ikke noget, vi ikke kan gøre ved en familie.”


En ekstremt lukket proces

På Aalborg Universitet er professor Trine Schultz, ph.d. i socialret, netop nu forskningsleder på et projekt, der skal undersøge kommunernes retsanvendelse på området for udsatte børn og unge.

Også hun har svært ved at gennemskue det nye i aftalen, samt hvad aftalen egentlig bygger på.

”Det, der kan bekymre mig meget ved de nye initiativer til den nye lov, er, at jeg ikke synes, det ser ud som om, at den bygger på et grundigt og tværfagligt udvalgsarbejde. Det er i hvert fald en ekstremt lukket proces, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad fundamentet for de nye initiativer egentlig er,” siger hun og tilføjer:

”Der er rigtig meget i det nye forslag, som allerede er indeholdt i de nuværende regler, som egentlig er præciseringer mere end reelle ændringer. Så hvor meget nyskabelse, der er i aftalegrundlaget, synes jeg er vanskeligt at se.”


Kejserens nye Klæder og en reformfuser

Også hos foreningen RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) synes de, at man skal kigge langt efter forandringer i den nye aftaletekst. De har i en pressemeddelelse kaldt aftalen for Kejserens Nye Klæder, fordi man ifølge formand Susanne Munck savner at se, at implementeringen af de tidligere reformer faktisk træder igennem i praksis.

”Man er mere interesseret i, hvad der bliver sagt ved ’fordøren’, hvor der bliver lyttet med fra forskellige steder, end hvad der reelt bliver gjort ved ’bagdøren’. Der er alt for lidt fokus på implementeringen,” siger hun og tilføjer:

”De peger på ting, der er i den nuværende lov, som værende nye. Men det er ting, som allerede foregår. Derfor kalder vi det Kejserens Nye Klæder.”

Med for- og bagdørsformuleringer taler Susanne Munck i nogle af de helt grundlæggende termer som Djøf-vicedirektør Sigge Winther har formuleret i sin bog Entreprenørstaten. Her efterlyser han en ny måde at bedrive politik og politiske beslutninger fremad. Flere gange i interviewet med K-NEWS nævner Susanne Munck bogens pointer, der åbenbart omfavner hendes frustration - også arbejdet og det uklare formål med den aktuelle reform.

NGO’en Aktionsgruppen for Børns Velfærd er heller ikke blege, for at give aftaleteksten en verbal lussing med på vejen, idet de kalder den en ”reformfuser”. De kritiserer blandt andet, at flere af initiativerne er bundet op på partnerskaber, der først senere hen skal finde løsninger, og de kalder derfor aftalen for både uforpligtende og uambitiøs.

”Aftalen indeholder meget lidt substans, da de allervigtigste problemstillinger skal håndteres engang i fremtiden,” skriver de i et debatindlæg i SOC DOK.

Aktionsgruppen efterlyser mere helhedstænkning, færre ”skåltale” argumenter, samt dokumentation og evidens for de forskellige elementer i aftalen.

”Det ser ud som om, man laver en stor reform, men reelt har man parkeret de sværeste og vigtigste spørgsmål til en senere dato. (…) Der kan komme beslutninger drypvis over de kommende år med implementeringer, der stikker i øst og vest. Det er bekymrende, at vi dermed ikke får en sammenhængende reform på det sociale område, men endnu en gang et kludetæppe,” skriver de videre og tilføjer:

”Det er derfor højst sandsynligt, at Rigsrevisionen om nogle år vil kunne gentage den kritik, som de har rettet imod ministeriet i 15 år (Statsrevisorernes bemærkning 2020).”

 

Bekymring over ”unødige procesregler”

Samtlige af de juridiske eksperter, K-NEWS har talt med, er ikke kun bekymret over den manglende nyskabelse i aftaleteksten, men også det meget lille fokus på juraen og inddragelse af juridisk ekspertise i udarbejdelsen.

Særligt en del af aftaleteksten vækker bekymring, hvor der nævnes, at man vil fjerne ”unødige procesregler” for at skabe større fleksibilitet i reglerne.

”Hvad er det for unødvendige procesregler, de mener, der er i Serviceloven? Der står der intet om. Det giver anledning til bekymring, at man slet ikke på nuværende tidspunkt efter så lang tid er kommet tættere på, hvad det er for problematikker, der skal håndteres i reguleringen,” siger Trine Schultz.

Derudover ligger aftaleteksten op til, at der skal tænkes i en ny og forbedret uddannelse inden for børneområdet, der skal sikre, at socialrådgiverne får ’specialiserede kompetencer i børns rettigheder’, og som generelt skal styrke deres kompetencer og faglighed. Men i den arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model for uddannelsen, er det umiddelbart svært at spotte nogle med juridisk baggrund.

”Det virker bemærkelsesværdigt, at man ikke inddrager juridisk ekspertise i forbindelse med den del, og at man ikke italesætter det her med retssikkerheden mere,” siger Trine Schultz og fortsætter:

”Det er meget mærkeligt. Der er meget lidt fokus på den retlige side og på retssikkerheden, særligt med tanke på, at det her er et område, hvor hjemmelskravet er stærkt, fordi det er tale om så indgribende afgørelser, hvor man alt andet lige skal være ekstra opmærksom på de retssikkerhedsgarantier, der gælder. Men det er der ikke særlig meget opmærksomhed omkring. De retlige elementer har i hvert fald en forsvindende lille placering.”

Denne del undrer også Caroline Adolphsen, der fortæller, at hun savner at se dokumentation for, hvad det egentlig er, de forsøger at opnå. Og så er det hendes juridiske vurdering, at der ganske enkelt mangler et blik for juraen.

”Der er ikke nok jura inde over. Når man laver en straffelovsreform, har vi straffelovsrådet, der sikrer sig, at vi overholden loven, for vi skal dælme ikke risikere, at vi går rundt og sætter folk i fængsel, uden at der er en ordentlig, juridisk baggrund for det. Uanset hvad politikerne mener. Jeg tror de fleste vil være enige i, at det er lige så slemt at få tvangsfjernet sit barn. Så det er mærkeligt, at de ikke har os med inde over. Selvfølgelig er der også en socialfaglig vurdering, men de (politikerne, red.) har ikke selv forstået, hvor vigtig juraen er i de her sager,” siger hun og afslutter:

”De bliver ved med at tale om, at børn skal have flere rettigheder. Men det er ikke flere rettigheder, der er nødvendigt, men at dem, de allerede har, bliver overholdt.”

 

Hvorfor er det så svært?

Dette er tredje artikel i serien, hvor vi på K-NEWS undersøger den nyligt vedtagne aftale omkring Børnene Først, og børns retssikkerhed mere generelt.

I næste artikel stiller vi spørgsmålstegn ved, hvordan der kan blive ved med at komme stort set enslydende reformer med et par års mellemrum, uden de tilsyneladende har den ønskede effekt for børnenes retssikkerhed. Er reformer overhovedet løsningen?

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak