Skrevet af Caroline Bjelke


Internationale domstole er vejen til færre krige – det er i hvertfald en af hovedkonklusionerne i Mikael Rask Madsens forskningsprojekt, der netop har modtaget Carlsbergfondets Forskningspris 2019.

Det er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der har indstillet Mikael Rask Madsen, der til dagligt er centerleder på iCourts på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
I motiveringen ligger komiteen bag bl.a. til grund Mikael Rask Madsen med sin gennemslagskraft og videnskabelig tyngde som forsker og centerleder har været banebrydende i at sætte en ny dagsorden for empiriske studier af internationale domstole på tværs af kloden.

”Mikael Rask Madsen er en af verdens absolut førende forskere i krydsfeltet mellem international ret, politik og samfund”, udtalte Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Bessenbacher.

I begrundelsen beskrev Bessenbacher, hvordan Mikael Rask Madsens forskning centrerer sig om internationale domstoles gennemslagskraft og autoritet. Han fremhævede at Mikael Rask Madsen har påvist, 'hvordan judiciel autoritet reelt er variabel og afhænger af specifikke handlinger både i og omkring domstolene'. En forskning, der blandt andet har været konkret anvendt af internationale organisationer såsom Europarådet og Den Europæiske Union.

Foruden de fine ord, en stor buket blomster og et indrammet bevis på anerkendelsen af hans hårde arbejde, fulgte prisen også en større pengepræmie på en million kroner – hvoraf 250.000 er en personlig hædersgave og de resterende 750.000 kroner er som støtte til et forskningsprojekt.

Carlsbergfondets Forskningspris har som formål at yde støtte til to forskere i ind- og udland, der på afgørende vis har bidraget til grundforskningen. Dette håber de på kan opmuntre til yderligere forskning.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak