29/03/2023 - Pres på domstolene

Sagsbehandlingstiden bliver ved med at stige hos domstolene


Mens byretterne modtager flere sager end før, og Danmarks Domstole oplever millionunderskud, stiger sagsbehandlingstiden i sådan en grad, at det udfordrer retssikkerheden og krænker retsfølelsen, lyder det i en ny rapport. Direktør i Domstolsstyrelsen kalder situation for ”alvorlig”.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Foto: Screenshots af Danmarks Domstole Årsrapport 2022 og dens nøgletal

 

Det ville formentlig ikke være det klogeste at holde vejret, mens man venter på, at sagerne bliver afsluttet ved de danske domstole.

Sagsbehandlingstiden er fortsat stigende og for både domsmandssager og nævningesager nærmer den sig ni måneder i gennemsnit. Det vil være en fordobling i forhold til 2018.

De afsluttede almindelige civile sager med hovedforhandling havde i gennemsnit en sagsbehandlingstid på lige under to år i 2022, en stigning på lidt over fem måneder siden 2018, og ved de mest pressede byretter var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på mere end 2,5 år.

Det fremgår af Danmarks Domstoles Årsrapport 2022, hvori udviklingen også karakteriseres som ”alvorlig”. Samtidig modtager byretterne flere sager, mere præcist 614.723 i 2022, hvilket er en stigning på seks procent.

”Vi står i en meget presset situation ved domstolene, hvor der gennem en årrække er kommet flere sager, end vi har kunnet nå at behandle. Der har særligt været en stor stigning i antallet straffesager, som samtidig er blevet stadig mere komplekse og krævende at behandle”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen, og fortsætter: 

”Udviklingen har desværre ført til voksende sagsbunker og lange sagsbehandlingstider, og det er en stor belastning for de involverede og en udfordring for retssikkerheden."

 

En presset økonomi

Retssikkerheden udfordres blandt andet ved, at det bliver sværere for vidner at huske præcise detaljer i en sag, jo længere tid der går fra hændelsen sker, til forklaringen skal afgives. Derudover kan det også krænke retsfølelsen, hvis der går for lang tid, før en sag om et strafbart forhold eller en civil tvist kan blive behandlet ved domstolene, står der i rapporten.

Derfor kalder Kristian Hertz også på en større økonomisk indsprøjtning:

”Domstolenes økonomi er presset, og det er vigtigt, at vi får en ambitiøs flerårsaftale, så vi kan begynde at nedbringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne. Det arbejder vi på, ligesom vi fra styrelsen bidrager aktivt med at identificere mulige tiltag til regelforenklinger og effektiviseringer i Rørdam-udvalget,” siger Kristian Hertz og henviser til det udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, der skal se på tiltag, som kan forbedre borgernes møde med domstolene og nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne.

Sidste år led Danmarks Domstole et underskud på det samlede budget på knap 10 millioner kroner. Både i 2022 og 2023 har domstolene fået ekstrabevillinger, der skulle gøre op med en voksende sagsbunke, men det er ikke nok til at løse de strukturelle udfordringer og vende udviklingen, vurderer Domstolsstyrelsen. Der er brug ressourcer til at kunne ansætte flere dommere, dommerfuldmægtige og kontoransatte samt til at øge retssalskapaciteten og understøtte en stabil og sikker it-drift, lyder det.

I sidste uge kom regeringen med et finanslovsudspil, der vil give domstolene 32,2 millioner kroner ekstra i 2023.

K-NEWS talte med både generalsekretær for Advokatsamfundet, Andrew Hjuler Crichton, og formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde. Begge var positivt stemt over for udspillet. Artiklen kan læses HER.

Du kan også læse vores gennemgang af den journalistik, både på skrift og lyd, som vi har produceret om lange sagsbehandlingstider. Den går under rubrikken ’Flere års sang om for lange ventetider’

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak