Det var en rodet virkelighed, der prægede det danske erhvervsliv tilbage i slutningen af 1800-tallet. Havde du et firma, så skulle du registreres i et nationalt handelsregister, og lovgivningen var generelt spredt og utilstrækkelig.

Men i 1917 blev der sat struktur på tingene. Med inspiration fra Sverige og Norge trådte Danmarks nye selskabslov i kraft den. 29. september. Loven har haft essentiel betydning for, hvordan erhvervslivet i dag driver virksomhed på, og hvordan man har drevet virksomhed på de sidste 100 år. 

Erhvervslivet kan takke selskabsloven for, at der er styr på tingene. Og derfor er det også lidt pudsigt, at det nok er de fleste, der tager denne lov for givet.

"Alle regler inden for selskabsdrift og selskabsoprettelse er skrevet ind i denne lov, og det gælder hvad enten du er en lille iværksættervirksomhed eller et mulitnationalt aktieselskab," siger Jesper Lau Hansen, professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Ifølge ham er det svært at forestille sig et dansk erhvervsliv uden selskabsloven. 

"Hele pakken af regulering får man i denne lov, som går i detlajer med, hvordan man gør alt. Erhvervslivet kan takke selskabsloven for, at der er styr på tingene. Og derfor er det også lidt pudsigt, at det nok er de fleste, der tager denne lov for givet."

 

Fra Norden til EU 

I de første halvtreds år selskabslovens levetid var den farvet et tæt nordisk samarbejde. Og da regeringen i 1973 vedtager en ny aktieselskabslov er inspirationen fra vores nordiske naboer ikke til at tage fejl af.

"Med den nye lov i 1973 fik man en betænkning, hvor man i bilagene opskrev den svenske og den norske lov i kolonner, så man kunne matche de forskellige lovgivninger og se hvordan de lignede hinanden," siger Jesper Lau Hansen.

Da Danmark i 1972 bliver medlem af EF, der går det nordiske samarbejde fra hinanden og de næste 20 år er det europæisk ret, hvor der drages paralleller til selskabsloven. I dag er det stadig europæisk ret, vi læner os op af, men nu er både Sverige og Finland også med i EU. 

 

Den juridiske selskabsbibel

Nok er selskabsloven gammel, men den er langt fra mæt af dage. Faktisk er den på trods af sin alder en af de love, der den dag i dag stadig betyder mest for dansk erhvervsliv.

Den er grundlaget for virksomheder som Novo Nordisk, Vestas og Tryg, men også for de små iværksættere, som kommer med en nye ideer.

"Den er grundlaget for virksomheder som Novo Nordisk, Vestas og Tryg, men også for de små iværksættere, som kommer med en nye ideer. Ved at have et selskab, så har du begrænset ansvar, i forhold til hvis du var alene. Så det er med til at sætte rammerne for, hvordan man stifter selskaber i dag," siger Klaus Søgaard, partner hos Gorrissen Federspiel. Han har siden 1980'erne beskæftiget sig med kapitalmarkedet, og han dirigerer generalforsamlinger hos nogle af landet største virksomheder. 

 

En rund fødselar, som de færreste skænker en tanke

Selskabsloven skal fejres! Og det skal den ifølge Jesper Lau Hansen af flere årsager.

"For det første er det en overset, men ekstremt vigtig lovgivning. Det er en ydmyg og beskeden lov, som de færreste måske tænker over betydningen af."

Den runde fødselsar skal også fejres for at sætte spot dens historiske betydning. For lige om lidt skal den skrives om på ny.

"Der er nu kommet et nyt EU-direktiv som handler om aktionærrettigheder. Denne ændring handler om nogle nye regler, som vi ikke har haft før, og det betyder at selskabsloven skal laves om. Så vi skal have åbnet selskabsloven og skrevet dette direktiv ind. Modsat tidligere så kommer inspirationen ikke længere fra Norden, men fra andre lande og andre steder fra, som vi ikke er vant til. Og derfor er det vigtigt at stoppe op og tænke over den historie, vi har haft med denne lov, og altså på den baggrund kigge frem ad," siger Jesper Lau Hansen  

Del

Dansk erhvervslivs vigtigste forfader fylder 100


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder