Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg



27. august 2020 - Politireform

Sjöberg i åbent brev til ministeren: "Vi kan ikke reformere ud af problemet"


I et åbent brev til justitsministeren opfordrer formanden for Dommerforeningen Mikael Sjöberg til, at domstolene inddrages i den foreslåede politireform og med den ressourcetilførslen til Anklagemyndigheden.


Domstolene er med de nuværende ressourcer ikke i stand til at behandle den øgede mængde af sager, som vil være den forventlige effekt af den nye politireform, hvor regeringen foreslår at tilføre flere ressourcer til Anklagemyndigheden.

Det skriver formanden for Dommerforeningen Mikael Sjöberg i et åbent brev til justitsministeren.

Sjöberg frygter, at hvis politikerne ikke også tilfører flere ressourcer til domstolene, så vil man blot flytte problemet fra én instans til en anden.

"En ressourcetilførsel til anklagemyndigheden med henblik på at nedbringe en voksende sagspukkel dér vil derfor uvægerligt ramme domstolene. Som forholdene er i dag, vil vi ikke være i stand til at opsuge denne yderligere volumen af sager. Tværtimod vil den ekstra sagstilførsel forøge sagsbehandlingstiden yderlige hos os. Det er sagt mange gange og dokumenteret bl.a. i Dommerforeningens rapport om dommernes arbejdsforhold", skriver han i brevet.

Han henviser til flere diskussioner mellem ham og formanden for Retsudvalget Preben Bang Henriksen, hvor Sjöberg flere gange har plæderet for vigtigheden af at øge ressourcerne tilført domstolene. 

"Vi kan ikke reformere ud af problemet. Dommerforeningen deltager i løbende drøftelser med ministeriet om eventuelle forenklinger i straffesagskæden, men som påpeget bl.a. over for Preben Bang Henriksen i nedenstående brev, mener jeg, at de lavt hængende frugter er høstet, og at der ikke kan hentes meget mere, uden at man går på kompromis med retssikkerheden", skriver han.

 

Sagsbehandlingstider og ressourcer til debat

Sagsbehandlingstiderne og ressourcefordelingen er til debat flere steder i det juridiske system. Tilbage i foråret udgav tænketanken Justitia en rapport, der konkluderede, at sagsbehandlingen for civile sager i gennemsnit var 17,6 måneder, og ifølge rapporten kunne det tyde på et produktionsfald hos domstolene, der ikke har modtaget flere sager i samme periode. En præmis som Domstolsstyrelsen afviste med henvisning til vægtningen af sager. 

Andetsteds i det juridiske system diskuteres sagsbehandlingstiderne og ressourcefordelingen også, f.eks. i skattesager, hvor man alene i Landsskatteretten har oplevet en stigning i sagsbehandlingstider fra 7,2 måneder i 2011 til 35,6 måneder i 2018. 

Mikael Sjöberg henviser til en anden skrivelse til Preben Bang Henriksen, hvor han fremhæver, at mængden af sager over en bred kam er steget, mens ressourcerne ikke er fulgt med.

"Som påpeget blandt andet i en rapport udgivet af Dommerforeningen i juni 2020 om dommernes arbejdsforhold er sagsbehandlingstiden de seneste 5 år i straffesagerne steget med næsten en tredjedel. Årsagen hertil er, at antallet af domsmandssager og nævningesager er steget meget de senere år, uden at domstolene er tilført tilsvarende ressourcer. Tværtimod har domstolene været underlagt årlige besparelser, og antallet af dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer, der beskæftiger sig med straffesager, er reduceret betydeligt. Rapporten er baseret på tal fra Domstolsstyrelsen", skriver han.

Du kan læse hele brevet til justitsministeren HER

Del

Sjöberg i åbent brev til ministeren: "Vi kan ikke reformere ud af problemet"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder