28. maj 2021 - Digital, lovgivning

Kryptovaluta på tærsklen til øget regulering: Slut med juridisk vakuum


Digitale valutaer kan ikke længere ignoreres. Men hvordan skal vi regulere området? Over de seneste år har kryptovaluta bevæget sig ud af et juridisk tomrum og ind i mere lovgivning. Så længe området er ureguleret, vil det være risikofyldt, lyder det fra professor i digitalisering, der vil have politikerne på banen.

Tekst: Katja Beaula. Foto: Shutterstock


Det gik ikke stille for sig, da en af verdens førende handelsplatforme for kryptovaluta tidligere på året ramte børsen i USA. Børsnoteringen af Coinbase, som platformen hedder, demonstrerede med sin værdi på over 500 milliarder kroner sin plads på markedet.
Det var Bitcoin, der i 2008 begyndte kryptovaluta-æraen, der siden har forundret og foruroliget de etablerede finansielle markeder.

For det digitale guld har i det store hele eksisteret uden for den almindelige finansielle regulering og bevæget sig lovløst rundt.

Men de seneste år er der sket en udvikling mod mere regulering.

Og det er nødvendigt. For markedet for digitale valutaer er kommet for at blive, mener Michel Avital, der er professor i digitalisering ved Copenhagen Business School og specialiseret i blockchain og digitale valutaer. Find sidst i denne artikel link til vores tidligere artikel 'Professor blockchain og de farvede penge', der indgående forklarer den teknologien baggrund og muligheder.

”Kryptovaluta er her for at blive, så derfor bør politikerne træde til og sikre lovgivning på området. Så længe området er ureguleret, vil det være risikofyldt. Selvom kryptovaluta kan bruges velmenende, vil der altid være skruppelløse aktører. Og lige nu er der ingen kontrol til at beskytte naive deltagere. Så der er klart en høj risiko forbundet med en involvering,” siger han.

 

Stor interesse for området

Tidligere på året offentliggjorde de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESMA, EBA og EIOPA) en udtalelse, hvor de advarede europæerne mod den høje risiko, der er forbundet med at handle med kryptoaktiver. En lignende advarsel blev også sendt ud i 2018. Finanstilsynet herhjemme har bakket op begge udtalelser.

Men på trods af både banker og de finansielle myndigheders næserynken, har handel med kryptovaluta ikke skræmt danskerne.

Tværtimod.

Bankerne har de seneste år oplevet en stigende interesse for kryptovaluta blandt kunderne. Årsagen skal formentlig findes i de massive gevinster, der kan hentes i markedet.

”Markedet er der, selvom nogle aktører ønsker at bagatellisere det. Det er fristende for både virksomheder og privatpersoner at kaste sig ud i det, fordi profitten kan være så enorm høj,” Michel Avital.

Og selvom de etablerede spillere ikke deler begejstringen, har kryptovaluta alligevel boret sig ind på markedet som noget, der skal tages alvorligt.

”Coinbase er et eksempel på det. For tre år siden kendte ingen til dem. Det var en lille enhed, der udvekslede kryptovaluta. I dag er de blevet en del af ’institutionen’. De er på børsen og i offentligheden. Det har betydet, at de er blevet anerkendt af de traditionelle institutioner som en legitim spiller på markedet, og det er imponerende. De bliver ikke længere ignoreret, men i stedet anerkender man deres formåen og legitimitet. Det samme gjorde sig gældende, da Tesla købte bitcoin. Det understregede bitcoins position som en legitim spiller på markedet,” forklarer Michel Avital.

Elon Musk fra Tesla købte ganske rigtigt tidligere i år i februar måned bitcoin for halvanden mia dollar og meddelte, at de vil blive accepteret som betaling for hans elbiler. 

At han siden har har ændret mening på den front - og forklarer det med at bitcoin-'mining', som den computerudregningsproces kaldes, der laver bitcoins, bruger for mange fossile brændstoffer til, at han vil fortsætte den på twitter udmeldte plan - har hos flere analytikere blot bekræftet at Elon Musk er en virkelig dygtig forretningsmand til at udnytte (og påvirke) værdier, der går op og ned.

Og til det formål er de decentraliserede kryptovalutaer oplagte medspillere.

”Noget af det interessante ved decentraliseret valuta er, at alle kan skabe en valuta. En valuta er basalt set et stykke software. Hvis den offentliggøres, kan den købes og sælges. Spørgsmålet er, om man kan stole på den, hvem står bag den, og hvad dens markedsværdi er. Udfordringen er ikke at skabe valuta, men at skabe et marked rundt om den,” tilføjer han.

 

Mere regulering af kryptovaluta

Netop spørgsmålet om, hvem der gemmer sig inde i cyberspace, har været omdiskuteret. Kryptovaluta-aktørerne har nemlig været bannerførere for at et anonymt univers.

Helt fra de tidlige kryptodage har digitale valutaer - som udover Bitcoin idag også har kaldenavne som blandt andet Etherium og Dogecoin, sidstnævnte i øvrigt opkaldt efter en af internettets mest berømte hundeskikkelser - haft deres succesrige gang i kriminelle sammenhænge. Som de usporlige værdier de er, med anonyme ejere og mulighed for transaktioner, der oftest ikke kan spores til individer,  er valutaen velkendt som betalingsmiddel for både hårde stoffer - altså helt ned i handler a la 'køb din heroin her for XX bitcoin på the dark web, vi sender det med posten' - og som betaling af både store og mindre løsesumme til hackere.

Men selvom kontrollen med kryptovaluta hidtil har ligget på et skrøbeligt sted, har området de seneste år bevæget sig mod mere regulering og dermed mere kontrol.

Kollapset understreger markedets volatilitet, men det ændrer ikke på, at handel med krypto vil bestå på den lange bane

Det skete bl.a. i januar 2020, da et nyt hvidvaskdirektiv fra EU (5th Anti-Money Laundering Directive) trådte i kraft.
Formålet med direktivet er at styrke den eksisterende europæiske politik mod hvidvask og terrorbekæmpelses og derudover at lukke de juridiske huller.

Direktivet introducerede en betydelig ændring i reguleringen af kryptovaluta, hvor en af de væsentligste er, at udbydere af kryptovaluta nu er underlagt de samme hvidvask- og terrorbekæmpelsesregler som øvrige finansielle virksomheder.

Helt konkret betyder det bl.a., at der stilles krav om, at kryptovaluta-børserne kender deres kunder og sender rapporter til myndighederne, hvis de opfanger noget mistænksomt.

Derudover skal kryptovaluta-børserne nu registreres hos Finanstilsynet, som fører tilsyn med, at de lever op til hvidvasklovens bestemmelser.

 

Ny forordning på vej

Tiltagene i direktivet har dog stadig ikke ført til en fyldestgørende regulering.
Derfor tog EU sidste år yderligere skridt med lancering af en ny digital pakke kaldet digital finans. I pakken indgår en ny finansiel regulering af kryptovalutaer i form af Forordningen om markeder for kryptoaktiver, der i øjeblikket er under behandling.

I udkastet til forordningen hedder det, ’at forordningen skal muliggøre og understøtte det potentiale, der ligger i digital finans med hensyn til innovation og konkurrence, samtidig med at risiciene reduceres.’

Ifølge Michel Avital er potentialet noget, der ikke kan overses. Selve teknologien bag kryptovaluta, særligt blockchain, anses nemlig for at være lovende for de finansielle markeder.

“Teknologien er for god til ikke at benytte, og den repræsenterer enorme fordele til markedet for finansielle serviceprodukter,” siger han og tilføjer.

”Udviklingen har bl.a. gjort det klart, at den infrastruktur, som kryptovaluta er bygget på, udgør en stor forskel. Hvis du som dansker fx vil overføre penge til en anden dansker eller en anden europæer, kan det gøres rimelig nemt. Men hvis du skal overføre penge til en person udenfor EU, er det en anden historie. Den proces tager tid og koster penge. Med blockchain-teknologi, som de fleste kryptovaluta bygger på, kan det gøres meget billigere og hurtigere og stadig sikkert. Spørgsmålet er, hvordan man inkorporerer ny lovgivning i den eksisterende infrastruktur,” siger han.

Vedtages Forordningen om markeder for kryptovaluta vil den harmonisere reguleringen på tværs af alle medlemslandene i EU. Den vil få direkte virkning i medlemsstaterne, hvilket formentlig vil ske i løbet af 2024.

Efter år med rekordhøje gevinster og konstant fremgang crashede markedet for kryptovaluta den 20. maj 2021, hvilket bl.a. resulterede i, at Bitcoins værdi faldt med omkring 50 procent. Et fald der ramte samtidig med Elon Musk's udmelding om, at Tesla af miljømæssige årsager alligvel ikke vil acceptere bitcoin som betaling for biler.

"Kollapset understreger markedets volatilitet, men det ændrer ikke på, at handel med krypto vil bestå på den lange bane,” afslutter Michel Avital.

 

LÆS OGSÅ:  Hvis du vil vide mere om blockchain, en fundamental teknologi bag kryptovalutaer, så mød den danskboende tyske ITU-professor Roman Beck, der i to K-NEWS-artikler 'Professor blockchain og de farvede penge' giver en grundig indføring i blockchains funktionalitet og de nærmest uendelige og på mange måder revolutionerende muligheder.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak