Skrevet af Øjvind Hesselager - Foto: Shutterstock


Det er den 2. mandag i måneden og advokat Henrik Tvinnemose Nielsen småløber op ad trappen til 2. sal i biblioteket i Allerød nord for København.

Klokken nærmer sig 16.00 og den næste halvanden time vil han yde gratis juridisk rådgivning efter principperne for advokatvagterne.dk.

En gruppe borgere sidder allerede og venter. Nogle gik forgæves til retshjælpen i Hillerød i sidste uge – de er derfor kommet i ekstra god tid.

 

Næsten 30 år med gratis rådgivning

Henrik Tvinnemose Nielsen overtog tjansen med den frivillige og ulønnede rådgivning fra en nu pensioneret advokat for snart 10 år siden.

"Han manglede en afløser, og jeg sagde, at jeg godt ville tage stafetten.”

Før det havde Henrik Tvinnemose Nielsen i cirka 20 år ydet gratis retshjælp i Københavns Retshjælp, hvor han startede som studerende.

Jeg har selv nydt godt af uddannelsessystemet og fået så meget af det her land, og så kan man godt give noget tilbage.

”Jeg gør det, fordi mit hjerte banker for det. Jeg har selv nydt godt af uddannelsessystemet og fået så meget af det her land, og så kan man godt give noget tilbage,” siger han småforpustet mens han byder K-News udsendte at sidde.

Jeg er på rundtur blandt et lille udsnit af de godt 100 kontorer med rets- og advokathjælp, der ligger spredt ud over riget, hvor borgere kan komme ind fra gaden og få hjælp.

Dette parallelle juridiske system har sin hjemmel i retsplejeloven og er baseret på tilskud fra Civilstyrelsen under Justitsministeriet.

I den første artikel besøgte vi Hillerød Retshjælp, hvor advokat Helen Siegumfeldt med kritisk røst blandt andet kritiserede borgernes retssikkerhed.

”Der er skabt afstand mellem både folk og det offentlige og folk og virksomheder, blandt andet gennem overvågning og overregulering,” sagde hun.

Her på biblioteket i Allerød er det juridiske scenarium yderst broget:

Et ægtepar har en byggesag; et flygtningpar, som møder op med en dansk bisidder, har kastet deres sparepenge i et tvivlsomt Aps, og en nyskilt kvinde vil have råd til at lave det rigtige særeje, så hendes penge havner, hvor hun ønsker det.

Intet er for småt. Til daglig arbejder Henrik Tvinnemose Nielsen med ejendomsadministration samt advokatarbejde.

”I min dagligdag repræsenterer jeg som regel udlejer og sætter folk ud,” siger han med et afvæbnende smil.

Mandag aften kan jeg råde folk til, hvad de skal sige i fogedretten, så de ikke bliver smidt ud, fordi jeg kan se fejl i sagsgangen.

”Men mandag aften kan jeg råde folk til, hvad de skal sige i fogedretten, så de ikke bliver smidt ud, fordi jeg kan se fejl i sagsgangen.”

Imens borgerne venter uden for bibliotekssalen, giver Henrik Tvinnemose Nielsen sig tid til hurtigt at forklare, hvorfor der er brug for advokatvagten.

Det er tydeligt på hans gestik og kropssprog, at han gerne ville have dobbelt så lang tid til sin rådighed.

Af årsberetningen, som hvert år skal sendes til Civilstyrelsen, fremgår det, at cirka 40 procent af henvendelserne til Advokatvagten i Allerød handler om familieret – især skilsmisser.

”Det er typisk ovenpå en weekend; parret har besluttet, de skal skilles. En af dem spørger mig: ”Hvad skal jeg huske?” Og det siger jeg så i hovedtræk, og hvor de kan få yderligere hjælp.”

For ham er det de små sejre og glæden hos borgerne, der er belønningen:

”Mange mennesker, der kommer her, skal bare have et lille skub i den rigtige retning, så kan de komme meget langt selv.”

 

Mange slås med digitaliseringen

Hele digitaliseringen er en selvstændig grund til, at folk møder op og beder om hjælp. Han har også digitale sager af ikke-juridisk karakter, som når ældre mennesker ikke kan håndtere Nem-ID.

”Der prøver jeg at sende dem til et familiemedlem.”

Som interviewet skrider frem, er det tydeligt, at intet afvises – det skubbes højst andre steder hen.

Sagsportalen, hvor man som borger selv skal starte f.eks. sin stævning med en digital registrering, er en stor udfordring for mange.

Det kan være et chok for folk. De tror måske, de bare kan møde op i retten i Hillerød og starte sagen. Men det kan de ikke. Alle retssager skal registreres på Sagsportalen.

”Det kan være et chok for folk. De tror måske, de bare kan møde op i retten i Hillerød og starte sagen. Men det kan de ikke. Alle retssager skal registreres på Sagsportalen.”

”Systemet er jo lavet for at borgerne selv skal kunne stævne, når det er en småsag under 50.000 kroner. Det er jo fint nok, men ikke hvis folk ikke kan finde ud af computeren. Og det er ikke sikkert, de kan få en advokat til at tage sagen, hvis den er lille. Og så kan de stå helt uden hjælp.”

Henrik Tvinnemose Nielsen rejser sig og lukker den første ind. Det sker med den formulering, han bruger hele eftermiddagen:

”Du er anonym. Hvad kan jeg hjælpe dig med?”

 

Problemer med håndværker

De første er et midaldrende ægtepar, der har hyret en håndværker til at lave en tilbygning på et sommerhus.

Parterne har lavet en aftale om, at pengene skal falde i tre terminer. Men da håndværkeren ifølge ægteparret ikke som aftalt har lukket huset - altså sikret, der er tag på - vil parret nu ikke udbetale termin 2.

Håndværkeren er omvendt mødt op hos dem og er rasende.

Kvinden forklarer: ”Han har råbt og skreget og vil have sine penge!”

Manden: ”Det er en meget ubehagelig type!”

Som parret lægger sagen frem, er det helt tydeligt, at de føler, at håndværkeren har svigtet og snydt dem. Men efterhånden som advokaten spørger ind, er det også tydeligt, at parret risikerer at stå med en dårlig sag, fordi de som bygherre har holdt betaling tilbage, selv om der er udført arbejde.

Kvinden troede, at det var parrets garanti, at der i entreprisekontrakten står, at byggeriet skal afvikles efter ”gældende regler”. Men Henrik Tvinnemose Nielsen må skuffe parret.

”Det er ikke nok at sige, at det er efter gældende regler. Hvilke regler?”

Kvinden: ”Er det virkelig ikke nok?!”

”Som bygherre, der tilbageholder entreprisesummen, der skal man passe meget på. Man skal være helt sikker på at man har hjemmel i aftalen til at tilbageholde entreprisesummen,” siger Henrik Tvinnemose Nielsen – og trækker scenariet tydeligt op:

”Hvis jeres entreprenør siger, at det bare er en mindre væsentlig afvigelse i forhold til aftalen, så risikerer I, hvis I står foran dommeren om et år, at dommeren ikke vurderer at forsinkelsen var så stor, at I kunne lade være at betale.”

I det lys er det parret, der risikerer at stå med en dårlig sag.
Kvinden er skuffet – men ved til gengæld, hvor hun står. Juridisk er hun bygherre med ansvar. Selv om hun tydeligvis føler sig som et menneske, der er blevet snydt af en håndværker.

 

Ophæver eller opsagt

Nu får Henrik Tvinnemose Nielsen lidt tilfældigt en ny oplysning fra kvinden, der forklarer, at håndværkeren har skrevet en e-mail, hvor der står, at han opsiger kontrakten. Dermed er sagen vendt lidt på hovedet.

”Det er jo helt centralt,” siger Henrik Tvinnemose Nielsen.

Der er lidt forvirring – for har håndværkeren opsagt eller ophævet kontrakten? Det lyder som det samme – men er det langt fra, forklarer Henrik Tvinnemose Nielsen:

”Der er meget stor forskal på at opsige og ophæve kontrakten. Ophævelse, det kan man først gøre, når den anden part har misligholdt aftalen. Hvorimod opsigelse af kontrakten, det kan man altid gøre.”

”Er du her mandag igen?” spørger kvinden.

”Jeg er her om en måned. 2. mandag i næste måned,” siger Henrik Tvinnemose Nielsen – og forsøger at komme dem lidt i møde:

”Det er ubehageligt at havne i kløerne på sådan en!”

 

Sparepenge i Aps

Et flygtningepar og en dansk bisidder – en kvinde – kommer ind og sætter sig i stolene.

Manden i parret arbejder som smed og ville gerne starte sit eget firma. Han har mødt en ung dansk mand, og de har sammen skudt penge i et Aps. Bisidderen forklarer:

”Jeg har googlet ham, jeg tror han er storsvindler!”

Hun vil gerne have lukket Aps’et ned i en fart.

Det viser sig at være uhyre kompliceret. For ingen af de tre fremmødte ved, hvem af de to ejere, der er tegningsberettiget.

Det er vigtigt, at I kan bevise, at I skrev til politiet, at I gjorde, hvad I kunne i tide.

Henrik Tvinnemose Nielsen trækker scenariet op:

”Den her sag er lidt dødsensfarlig. I er to ejere. Og hvis han er tegningsberettiget, kan han rende rundt og skrive under på hvad som helst i det her Aps navn. Han kan også løbe rundt på en natklub og bruge penge i firmaets navn.”

En mulighed er at gå til Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen og forsøge at træde ud af bestyrelsen.

”Har I talt med dem? Prøv at få noget vejledning der. Men jeg er bange for, at de siger: ”Fy for pokker, der har I dummet jer. Du sidder med i ledelsen og har ledelsesansvar, og han render rundt og bruger pengene!””

Det viser sig også, at der tilmed ikke er indgået en aftale om, hvad der skal ske med firmaet, hvis parterne blive uenige – en såkaldt ejeraftale.

Forløbet ender med, at Henrik Tvinnemose råder til, at flygtningen – der taler lidt dansk - skal forsøge at begrænse de mulige skader bedst muligt. Både hvad angår økonomi og yderligere ansvar.

”Skriv til Nordsjællands Politi og forklar, hvad I frygter, han gør – at han måske kører rundt og køber dyrt håndværktøj hos Stark, som han sælger videre. Det er vigtigt, at I kan bevise, at I skrev til politiet, at I gjorde, hvad I kunne i tide,” siger han – og understreger alvoren:

”Men står der i vedtægterne, at han er tegningsberettiget, så har I en løs torpedo, der kan køre rundt i landet og bruge penge, du er medansvarlig for!”.

Bisidderen spørger bekymret: ”Kan vi træffe dig?”

Henrik Tvinnemose hiver et visitkort frem fra lommen – og siger:

”Jeg har jo godt nok ferie næste uge, men vi er jo i gang så …”

Og så lukker han for seancen:

”Jeg skynder mig lige at tage de næste ind, for jeg er lige lidt presset på tid.”

 

Det rette særeje

Eftermiddagens sidste borger er en nyskilt kvinde, der gerne vil have lavet et testamente med særeje, så hendes sønner får hendes arv.

Henrik Tvinnemose Nielsen tegner hurtig en skitse over de forskellige typer særeje, der er aktuelle – skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

”Hvis der er skilsmissesæreje, så sker der dette: Du dør, dine sønner arver. Hvis en søn bliver skilt, så får han hele arven, ikke konen. Men sker der det, at din søn dør, og de stadig er gift, så får hun pengene.”

Kvinden udbryder lettet:

”Så er det den, jeg skal have! Tusind, tusind tak!”

Del

Småsager er ingen småsag for Henrik Tvinnemose


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak