Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Shutterstock



06. marts 2020 - Artikel

Stadig mangel på kvinder i juraens topposter


Mens der er masser af kvinder på de juridiske uddannelser og de på de samfundsvidenskabelige uddannelser som helhed, så kniber det stadig med ligestillingen på landets juridiske topposter. Det viser en ny undersøgelse fra Djøf-bladet.


Mange advokathuse har konkrete planer for at få flere kvinder ind på ledelsesposterne, men kigger man på topposterne i det juridiske miljø i Danmark, så halter ligestillingen fortsat rigtig mange steder.

Det viser en ny optælling, som Djøf-bladet har lavet. 

Undersøgelsen viser f.eks., at der ud af 19 højesteretsdommere blot er fire kvinder, og ud af syv dekaner på de juridiske uddannelser, er der ingen kvinder repræsenteret. 

Kigger man på antallet af juridiske undervisere udgør 30% kvinder. 

På flere topposter i det juridiske miljø, har der ifølge Djøf-bladet aldrig siddet en kvinde. Det gælder bl.a. rollen som ombudsmand, højesteretspræsidentm, rigsadvokat og kammeradvokat.

I 2018 kunne dagbladet Børsen berette, at man også flere steder i de danske advokathuse endnu ikke har knækket koden til at få indlemmet flere kvinder i partnerkredsene. Dengang var seks ud af syv partnere hos landets største advokathuse mænd. 

Del

Stadig mangel på kvinder i juraens topposter


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak