23/08/2021 - GDPR

Kommissær advarer mod brug af Zoom


Videosamtaleredskabet Zoom, der eksploderede i udbredelse under pandemien, er erklæret ikke-GDPR Compliant af en tysk kommisær for databeskyttelse.

Tekst: Dan Poulsen


Det var i midten af sidste uge at Ulrich Kühn, Hamburgs ansvarlige for ’Data Protection and Freedom of Information’,  advarede medlemmerne af det nordtyske regeringsapparat mod at bruge on-demand versionen af Zoom.

Ulrich Kühns advarsel bliver givet med en direkte henvisning til Schrems II afgørelsen, der slår fast at private data fra EU ikke bare uden videre må overføres til USA.

 

Advarsler rumlede med væksten

Zoom, der har været en stille succes, ukendt for de fleste siden det blev stiftet for 8 år siden, bragede igennem lydmuren da de i 2020's start gik fra ukendt til verdenskendt i private såvel som forretnings sammenhæng på få måneder.
 
300 millioner mødedeltagere dagligt var det vilde tal Zoom ramte i april 2020 - kort tid inde i den globale pandemi.
 
Zoom er i dag en særdeles god forretning men med udbredelsen i turbofart kæmpede firmaet for at følge med succesen og det blev luftet fra flere digitalårvågne vagthunde - både de mere løsgående hackertyper og internetaktivister og de officielle hoveder med privacykasketter på - at Zoom baseret i San Fransisco muligvis havde en udfordring ift at overholde GDPR.

På den måde har det sådan været undervejs et stykke tid med advarslen. Allerede i løbet 2020 lød der advarsler flere steder fra om, at Zoom måske ikke var compliant med EU-reglerne. Og The Register beskriver hvordan Kühns udmelding kommer efter, at lokale politikere ikke har reageret tilfredsstillende på de henvendelser, han som privacy-vagthund har været afsender af.

I sidste uge fik han så nok af manglende samarbejdsvilje og handling  - som The Register skriver - og er gået ud med den officielle melding: En advarsel mod at benytte Zoom, hvis du vil være GDPR-compliant.

I nyhedsmediet TheRegister kan den udvidede historie læses.

Og kommisærens egen udmelding kan læses HER i en googleoversat version.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak