06. oktober 2020 - Troværdighed

Ud af 26 erhverv er advokater stadig blot nummer 18


Analysefirmaet Radius CPH er ude med en dugfrisk troværdighedsmåling, der igen i år placerer advokater på en 18. plads med den laveste måling siden 2009.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Advokatbranchen er fortsat langt nede på listen, når danskerne skal placere troværdige erhverv.

Det viser den nyeste analyse fra Radius CPH, der netop har udgivet deres nyeste troværdighedsmåling over mest troværdige erhverv i Danmark.

Siden 2009, hvor den første troværdighedsmåling blev udgivet, har advokatbranchen oplevet støt faldende målinger, og årets måling på 3,18 på en skala fra 1-5 er den laveste siden første måling.

Med den nye måling cementerer advokaterne deres plads på listen, som er ens med de to forgangne år.

Analysen, der er gennemført med 1000 respondenter i alderen 18-75 år, peger ikke på årsagerne til de givne placeringer på listen.

Radius CPH's troværdighedsanalyse:

1. Jordemødre: 4,04

2. Sygeplejersker: 3,95

3. Læger: 3,90

4. Politibetjente: 3,68

5. Bibliotekarer: 3,66

6. Fysioterapeuter: 3,62

7. Ingeniører: 3,60

8. Tandlæger: 3,54

9. Præster: 3,49

10. Soldater: 3,46

11. Psykologer: 3,45

12. Skolelærere: 3,44

13. Pædagoger: 3,38

14. Buschauffører: 3,31

15. Revisorer: 3,30

16. Landmænd: 3,28

17. Hjemmehjælpere: 3,28

18. Advokater: 3,18

19. Håndværkere: 3,16

20. Socialrådgivere: 3,03

21. Embedsmænd: 2,99

22. Bankrådgivere: 2,77

23. Ejendomsmæglere: 2,61

24. Journalister: 2,51

25. Bilforhandlere: 2,40

26. Politikere: 2,34

Kilde: Radius CPH

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak